Um….det er Lira Creft😁.

Hvad jeg elskede så meget ved de originale spil, var hendes styrke og attitude. Hun var stærk, klog og selvsikker. Dybest set den kvindelige pendant til Indiana Jones.

Lira klynker bare så meget, og hendes stemme er så svag, når hun taler. Jeg får aldrig nogen fornemmelse af, at hun har nogen form for selvtillid. Der er bare en masse klynkeri og klageri. Hendes ansigtsudtryk er også bare så træagtigt. Alt dette tegner hende lidt som en meget narcissistisk person, og det gør det ret svært at leve sig ind i hende. Selv nu hvor de ligesom prøver at udvikle hendes karakter i dette spil. Det er for lidt for sent.

Der er virkelig ingen undskyldning for, hvor træls hun er, især efter et spil som Horizon Zero Dawn, hvor alle karaktererne har så livagtige udtryk. Det er næsten som om hun er skrevet med vilje på denne måde, da sidefigurerne alle har bedre følelser.

Jeg kan godt lide de ændringer, de har lavet, og dette kunne være det bedste af rebootet. Men Lira ødelægger virkelig tingene.

Jeg kan heller ikke rigtig lide, hvordan man nogle gange er låst fast til én slags bevægelse (dvs. kun gå langsomt eller ikke kan hoppe), eller de automatiserede bevægelser (kravle igennem og åbne). En del af glæden (og frustrationen) ved de originale spil var den dygtighed man skulle have for at bevæge sig rundt i spillet. Jeg bryder mig virkelig ikke om, hvor fordummede styringen i reboot er

Det mærkelige er, at jeg lige spillede Tomb Raider Legend forleden dag. Lara bevæger sig meget bedre rundt i det hele, og platformingen kører alt sammen meget mere smidigt. Og så er hun også ret livagtig. Lidt overraskende i betragtning af at det er et PS2 spil fra 2006. Jeg spillede PS 3-versionen, men alligevel.

Helt grundlæggende, hvis reboot-spillene havde været det, som jeg så min far spille, da jeg var en lille pige, tvivler jeg på, at jeg ville have nogen interesse i det. Historien, eventyret og gåderne plus Laras styrke var det, der trak mig til. Reboot-spillene fejler enten bare eller prøver og fejler.