Når vi tilmelder os nye konti på nettet, beder webstederne os normalt om vores mobilnumre for at tilføje et ekstra lag sikkerhed, f.eks. med Googles to-faktor-godkendelse, en funktion, der findes på mange andre platforme som Apple og Facebook, hvor webstedet sender dig en sms med en kode, som du skal indtaste for at kunne logge på platformen.

På trods af dette er der potentielle risici forbundet med at udlevere vores telefonnumre, så vi er nødt til at vurdere, om de fordele, vi vil få, vil være større end de risici, der er forbundet hermed. New York Times’ tech-klummeskribent Brian Chen bad sikkerhedsforskere om at vise ham, hvilke typer oplysninger der vil blive eksponeret blot ved at dele sit telefonnummer. Og det er forbløffende, hvor meget de var i stand til at finde.

Faktisk set er dit telefonnummer måske nu blevet en endnu stærkere identifikator end dit fulde navn. Det fandt jeg selv ud af for nylig, da jeg bad Fyde, et mobilsikkerhedsfirma i Palo Alto, Californien, om at bruge mine tal til at demonstrere de potentielle risici ved at dele et telefonnummer.

Emre Tezisci, en sikkerhedsforsker hos Fyde med en baggrund inden for telekommunikation, påtog sig opgaven med stor entusiasme. Han og jeg havde aldrig mødt hinanden eller talt sammen. Han indtastede hurtigt mit mobilnummer i et offentligt register. Snart havde han et komplet dossier om mig – herunder mit navn og min fødselsdato, min adresse, de ejendomsskatter, jeg betaler, og navnene på mine familiemedlemmer.

Med blot et telefonnummer kunne enhver hacker få adgang til disse oplysninger og bruge dem til at logge ind på vores konti og omgå sikkerhedsspørgsmålene. Mere end det er det også muligt for dem at udgøre fysiske trusler, f.eks. ved at gå ind på vores hjemmeadresser og kompromittere vores sikkerhed eller true med at gøre skade på os eller vores familiemedlemmer.

Men i vores hyperforbundne verden kan vi ikke undgå at udlevere vores telefonnumre. Der er dog tilfælde, hvor det er sikkert at dele telefonnumre. Hvis du vil vide mere om dem, kan du læse Brian Chens artikel på The New York Times.