En kvinde kunne ikke holde op med at tale om sin mand.

Han var en fantastisk fyr, han så godt ud og var selvsikker, han så godt ud i et jakkesæt, folk elskede ham, han var super karismatisk, og hun var så heldig at have ham.

“Hvad med ham?” spurgte jeg, da hun var færdig med sin åndeløse fortælling. “Er han lige så heldig at have dig?

Hun undveg mit spørgsmål behændigt. Det var ikke overraskende, da hun havde søgt terapi for at opbygge sin selvtillid.

Men når folk beretter om at placere deres partner på den ordsproglige piedestal, er det vigtigt at overveje hvorfor. For man vil ofte opdage, at de nedvurderer sig selv i sammenligning.

Og det er et problem.

Spluttende forhold udvikler sig ofte til en magtkamp, som fører til en ubalance, hvor den ene partner bevarer magt og kontrol over den anden. Og det kan føre til problemer – og elendighed.

Midlertid findes der også magtubalancer inden for stabile, kærlige forhold: den ene partner indtager en mere dominerende rolle, den anden en mere passiv rolle, og begge rapporterer, at de er tilfredse med arrangementet. I disse forhold vil folk, ligesom min klient, ofte have svært ved at se noget problem i at tilbede deres partner. Jeg er enig – det er faktisk en misundelsesværdig og sjælden tilstand.

Men en sådan hengivenhed sker ofte på bekostning af en selv. Når du ser din partner som en superhelt, når du dedikerer dig selv til at opfylde deres behov og stræber efter deres mål og drømme, kan du langsomt miste dig selv af syne. Hvilket betyder, at du kan ende med ikke at vide, hvem du er som en person i din egen ret.

Når dette sker (eller ideelt set i god tid før det lander her), er det tid til at bakke lastbilen og genoprette balancen. Det er aldrig for sent at finde og udtrykke dig selv som individ.

Her er nogle ting at tænke over.

Virkeligheden omkring din partner – og dig

“De eneste mennesker, der kan ødelægge et forhold eller få det til at fungere, er de to mennesker, der er i forholdet.” – Rob Liano

Din partner er bare et menneske.

Det er de i sandhed. Ikke bedre end nogen anden – og slet ikke bedre end dig. De er sårbare og fejlbehæftede på deres egen måde. Sørg for, at du også giver dig selv lov til at se deres ufuldkommenheder. Ligesom de ikke har brug for en konstant egostreg, har de heller ikke brug for presset til at være Utrolige. Lad dem kravle ned fra piedestalen, så de kan være fuldt ud menneskelige. Når du sætter nogen på en piedestal, fortæller du dem, at de er det bedste, de nogensinde kan være. Det er de ikke: Det er sundt for alle at få plads til at ændre sig og vokse.

Du træner din partner i, hvordan han/hun skal behandle dig.

Fra det øjeblik, vi begynder et forhold, forhandler vi om den anden persons landskab – hans/hendes tanker, følelser, adfærd og historie. Vi forsøger at få en “læsning” af den anden person, at finde ud af klumper og ujævnheder, hvordan vi med succes kan gå ved siden af hinanden. Så den måde, du behandler dig selv på, er enormt vigtig, fordi den er en vejledning til din partner om, hvordan du forventer og ønsker, at han/hun skal behandle dig. Hvis du placerer dig selv som mindreværdig, så tænk over det budskab, du sender ud. Du er vigtigere end mig. Er det det, hvad du ønsker?

Vis, hvad DU bidrager med til forholdet.

Dette kan være overraskende svært for mennesker, der kæmper med lavt selvværd. Min klient i dette tilfælde var et dejligt menneske, en hengiven hustru og mor, hun havde bragt enormt meget til sine forhold og sin familie – og havde bragt mange ofre. Men da hun blev spurgt, var hun afvisende over for sin rolle og sit bidrag: hun sagde: “Det er bare det, man gør; jeg kom bare videre med det”. Selv om det er sandt, har du lov til – og er nødt til – at værdsætte dig selv i forholdet. Mere end det, det skal du.

Du skal ikke undvige ros – tag imod den.

At tage imod ros kan være en kamp for alle, der har for vane at aflede opmærksomheden fra sig selv. De er hurtige til at feje komplimenter eller takkerier eller andet, der opbygger dem, til side – men de er lige så hurtige til at absorbere (og blive såret af) ord eller handlinger, der bringer dem ned. Dette er naturligvis en vane, der fremmer et lavt selvværd. Så start med at tillade dig selv at blive rost eller takket: læg mærke til det og accepter det nådigt. Når folk ved, at du sætter pris på det, vil de gøre det oftere.

Nævn det, der oplyser DIG.

Personer, der har givet meget inden for deres forhold eller familie, siger ofte, at de har mistet deres identitet. De vil sige: De siger: “Jeg ved ikke længere, hvem jeg er. Jeg har brug for at finde mig selv. Når de får lidt fritid, kan det at spekulere på, hvordan de skal bruge den, få dem til at føle sig ængstelige og usikre. Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til/kan lide at lave. Så start med at skrive dig selv en liste over alle dine interesser – også dem, du havde tidligere og gerne vil genoplive. Bare det at se det skrevet ned giver dig et udgangspunkt for at genvinde din identitet.

Sæt forholdet først – ikke personen.

Det, der får et forhold til at fungere, er, at hver person anerkender vigtigheden af partnerskabet OG hver især mener, at de yder et værdifuldt bidrag. Det holder det på et ligeværdigt grundlag.

Så prioriter dit forhold – jeres BÅDE behov frem for den ene partners behov. Skab tid til at være sammen og til at gøre ting, som I begge nyder. Sørg for, at din partner ved, at han/hun betyder noget. Og hvis du vil have deres fulde respekt, skal du vise dem, at du også betyder noget.