Forskningsmålet i et forskningsforslag eller en videnskabelig artikel definerer retningen eller indholdet af en forskningsundersøgelse. Uden forskningsmålene er forslaget eller forskningsartiklen i uorden. Det er som en fisker, der sejler på en båd uden formål og uden nogen destination i sigte. Derfor skal forskeren ved begyndelsen af ethvert forskningsforetagende være klar over, hvad han eller hun har til hensigt at gøre eller opnå ved at gennemføre en undersøgelse.

Hvordan definerer man målene for en undersøgelse? Hvad er formålet med forskningsmålet? Hvordan kan en forsker skrive denne væsentlige del af forskningen? Denne artikel har til formål at give svar på disse spørgsmål.

Definition af et forskningsmål

Et forskningsmål beskriver med få ord resultatet af forskningsprojektet efter dets gennemførelse. Det besvarer spørgsmålet: “Hvad ønsker eller håber forskeren at opnå ved forskningsprojektets afslutning”. Forskningsmålet giver retning for udførelsen af undersøgelsen.

Hvad er anvendelsesmulighederne for forskningsmålet?

Forskningsmålets anvendelser opregnes nedenfor:

1. fungerer som forskerens vejledning til at identificere det passende forskningsdesign,
2. identificerer undersøgelsens variabler og
3. specificerer dataindsamlingsproceduren og den tilsvarende analyse af de genererede data.

Forskningsdesignet tjener som “blueprint” for den forskningsmæssige undersøgelse. University of Southern California beskriver de forskellige typer af forskningsdesign udførligt. Den beskriver i detaljer de data, der skal indsamles, dataindsamlingsproceduren, datamåling og statistiske test, der skal anvendes i analysen.

Undersøgelsens variabler omfatter de faktorer, som forskeren ønsker at evaluere i undersøgelsen. Disse variabler indsnævrer forskningen til flere håndterbare komponenter for at se forskelle eller korrelationer mellem dem.

Specificering af dataindsamlingsproceduren sikrer dataenes nøjagtighed og integritet. Dermed minimeres sandsynligheden for fejl. Generaliseringer eller konklusioner baseret på gyldige argumenter, der er baseret på pålidelige data, styrker forskningsresultater om bestemte spørgsmål og problemer.

Hvordan skrives forskningsmålet?

Et forskningsmål skal kunne nås, dvs. det skal formuleres under hensyntagen til den tid, der er til rådighed, den infrastruktur, der kræves til forskning, og andre ressourcer. Før du udformer et forskningsmål, bør du læse om alle udviklinger inden for dit forskningsområde og finde huller i den viden, der skal behandles. Læsning vil hjælpe dig med at finde frem til passende mål for dit forskningsprojekt.

5 Eksempler på forskningsmål

De følgende eksempler på forskningsmål baseret på flere offentliggjorte undersøgelser om forskellige emner viser, hvordan forskningsmålene skrives:

1. Denne undersøgelse har til formål at finde ud af, om der er en forskel i quizresultater mellem elever, der udsættes for direkte instruktion og flipped classrooms (Webb og Doman, 2016).
2. Denne undersøgelse har til formål at undersøge omfanget, omfanget og metoden for koralrevgenopretningsprojekter i fem lavvandede revområder, der støder op til populære turistmål i Filippinerne (Yeemin et al, 2006).
3. Denne undersøgelse har til formål at undersøge artsrigdommen i pattedyrsamfund i fem beskyttede områder i løbet af de sidste 20 år (Evans et al., 2006).
4. Denne undersøgelse har til formål at klarlægge de demografiske, epidemiologiske, kliniske og radiologiske træk ved 2019-nCoV-patienter med andre årsager til lungebetændelse (Zhao et al.., 2020).
5. Denne undersøgelse har til formål at vurdere risikoen for udryddelse af arter for prøveområder, der dækker ca. 20 % af Jordens jordoverflade.

Endeligt kræver det at skrive forskningsmålene konstant øvelse, erfaring og viden om det undersøgte emne. Klart skrevne mål sparer tid, penge og kræfter.

Når du har en klar idé om dine forskningsmål, kan du nu udvikle din konceptuelle ramme, som er et afgørende element i din forskningsopgave, da den styrer flowet i din forskning. Den konceptuelle ramme vil hjælpe dig med at udvikle din metodologi og dine statistiske tests.

Jeg har skrevet en detaljeret, trinvis vejledning om, hvordan du udvikler en konceptuel ramme med illustrationer i mit indlæg med titlen “Conceptual Framework”: En trin for trin-guide om, hvordan man laver en.”

Evans, K. L., Rodrigues, A. S., Chown, S. L., & Gaston, K. J. (2006). Beskyttede områder og regional fugleartsrigdom i Sydafrika. Biology letters, 2(2), 184-188.

Thomas, C. D., Cameron, A., Green, R. E., Bakkenes, M., Beaumont, L. J., Collingham, Y. C., … & Hughes, L. (2004). Udryddelsesrisiko som følge af klimaændringer. Nature, 427(6970), 145-148.

Webb, M., & Doman, E. (2016). Fører Flipped Classroom til øgede gevinster på læringsresultater i ESL/EFL-kontekster?. CATESOL Journal, 28(1), 39-67.

Yeemin, T., Sutthacheep, M., & Pettongma, R. (2006). Projekter til genopretning af koralrev i Thailand. Ocean & Coastal Management, 49(9-10), 562-575.

Zhao, D., Yao, F., Wang, L., Zheng, L., Gao, Y., Ye, J., Guo, F., Zhao, H. & Gao, R. (2020). A comparative study on the clinical features of COVID-19 pneumonia to other pneumonias, Clinical Infectious Diseases, ciaa247, https://doi.org/10.1093/cid/ciaa247