- 2006-2008: Efter væksten af kvindefodbold i USA i 1990’erne blev det første forsøg på en fuldt professionel kvindefodboldliga, Women’s United Soccer Association (WUSA), grundlagt i 2000. Efter kun at have spillet tre sæsoner blev WUSA dog nedlagt i 2003. Næsten umiddelbart efter WUSA’s nedlæggelse blev der gjort forsøg på at relancere ligaen, men hvert af disse forsøg blev i første omgang forgæves. Endelig blev der i december 2006 indgået en aftale om at oprette en ny professionel liga for kvinder bestående af hold fra Chicago, St. Louis, Dallas, Los Angeles og Washington D.C. samt en ubestemt sjette by et sted i det vestlige USA. Oprindeligt var det planlagt, at den nye liga, der blev kaldt Women’s Professional Soccer (WPS), skulle begynde at spille i 2008, men lanceringen af den blev efterfølgende udskudt til 2009. Boston og hovedstadsområdet New York/New Jersey blev også udvalgt til at være værter for klubber, der skulle deltage i den første WPS-sæson.
- 2009-2011: Women’s Professional SoccerRediger
- Usandsynlige mestre, 2009Rediger
- Ned på jorden, 2010-2011Rediger
- 2013-nuværende: National Women’s Soccer LeagueRediger
- Jim Gabarra-æraen, 2013-2015Rediger
- Christy Holly-æraen, 2016-2017Rediger
- Ustabilitet og genopbygning, 2017-2019Rediger
- En ny start, 2020Rediger
2006-2008: Efter væksten af kvindefodbold i USA i 1990’erne blev det første forsøg på en fuldt professionel kvindefodboldliga, Women’s United Soccer Association (WUSA), grundlagt i 2000. Efter kun at have spillet tre sæsoner blev WUSA dog nedlagt i 2003. Næsten umiddelbart efter WUSA’s nedlæggelse blev der gjort forsøg på at relancere ligaen, men hvert af disse forsøg blev i første omgang forgæves. Endelig blev der i december 2006 indgået en aftale om at oprette en ny professionel liga for kvinder bestående af hold fra Chicago, St. Louis, Dallas, Los Angeles og Washington D.C. samt en ubestemt sjette by et sted i det vestlige USA. Oprindeligt var det planlagt, at den nye liga, der blev kaldt Women’s Professional Soccer (WPS), skulle begynde at spille i 2008, men lanceringen af den blev efterfølgende udskudt til 2009. Boston og hovedstadsområdet New York/New Jersey blev også udvalgt til at være værter for klubber, der skulle deltage i den første WPS-sæson.
Sky Blue FC blev oprindeligt grundlagt i 2006 som Jersey Sky Blue og spillede i USL W-League i 2007, en semi-professionel liga, der fungerede som en del af anden division inden for kvindefodbold i USA. Den kommende guvernør i New Jersey Phil Murphy og hans kone Tammy Murphy var medstiftere af holdet sammen med forretningsmanden Steven H. Temares og Thomas Hofstetter. Murphys ville senere hævde, at deres motivation for at stifte klubben var som et eksempel for deres datter, for at bevise, at der var en farbar vej for kvinder i USA til at spille professionel fodbold. I september 2007 var klubben blevet udvalgt til at udfylde pladsen i New York/New Jersey i Women’s Professional Soccer og blev omdøbt til Sky Blue FC. Efter denne flytning forblev Jersey Sky Blue-navnet i første omgang i brug for et feederhold i W-League, selv om det senere blev omdøbt til Hudson Valley Quickstrike Lady Blues. Medstifteren Thomas Hofstetter, der var præsident for Sky Blue FC indtil 2013, var også formand for feederholdet indtil det blev nedlagt i 2010. Fra 2018 var Phil Murphy majoritetsaktionær i holdet.
Sky Blue FC udnævnte Ian Sawyers som sin første cheftræner og general manager den 5. marts 2008. Det var dog først den 9. september 2008, at holdet fra New York/New Jersey officielt blev præsenteret under navnet Sky Blue FC. En uge senere fandt tildelingen af det amerikanske kvindelandshold sted, hvor Heather O’Reilly, Natasha Kai og Christie Pearce blev tildelt Sky Blue FC.
Den 24. september blev WPS International Draft 2008 afholdt. Sky Blue FC udtog det australske landsholdsangriber Sarah Walsh i første runde, de brasilianske landsholdsspillere Rosana og Ester i henholdsvis anden og tredje runde og sluttede af med det canadiske landsholds midtbanespiller Kelly Parker i fjerde runde. Ud over disse valg udnævnte Sky Blue FC også den australske landsholdsmidtbanespiller Collette McCallum og den engelske landsholdsforsvarer Anita Asante som “post-draft discovery players” henholdsvis den 26. september 2008 og den 2. oktober 2008 og fik tildelt deres WPS-spillerrettigheder.
For yderligere at tildele spillerrettigheder blev der den 6. oktober 2008 afholdt WPS General Draft 2008. Sky Blue FC udtog Cori Alexander, Keeley Dowling, Kacey White og Jenny Hammond. Ian Sawyers afsluttede 2008 ved at vælge Kelly Lindsey til at blive hans assistenttræner den 3. december.
Det nye år bragte nye spillere. Den 16. januar blev WPS Draft 2009 afholdt. Sky Blue FC udtog Yael Averbuch, Meghan Schnur, Karen Bardsley, Christie Shaner, Julianne Sitch, Jen Buczkowski, Zhang Ouying, Mary Therese McDonnell, Mele French og Fanta Cooper.
2009-2011: Women’s Professional SoccerRediger
Usandsynlige mestre, 2009Rediger
Sky Blue FC startede sin første sæson den 5. april 2009 med at tabe 2-0 til Los Angeles Sol på TD Bank Ballpark i Bridgewater Township, New Jersey. Man spillede sin næste kamp på stedet, inden man flyttede permanent til Yurcak Field på campus på Rutgers University.
Holdet snublede til en sejr og to uafgjorte kampe i de første seks kampe og scorede kun tre mål i processen, inden cheftræner og general manager Ian Sawyers blev suspenderet på ubestemt tid af holdet på grund af uoverensstemmelser den 23. maj 2009. Han blev til sidst fritaget for sine opgaver som cheftræner og general manager den 28. maj 2009. I hans fravær trådte Kelly Lindsey til som midlertidig leder og begyndte langsomt at vende Sky Blue FC’s skæbne på banen. Hun blev til sidst permanent indsat som cheftræner den 19. juni 2009 af den daværende general manager Gerry Marrone.
Lindseys tid ved roret var kortvarig, da hun pludselig fratrådte sin stilling den 30. juli 2009. Hun havde vundet fem kampe og spillet tre uafgjort i sine i alt tolv kampe, inden Christie Pearce blev udnævnt til årets anden vikar og tredje cheftræner i alt af Marrone. Hendes stilling omfattede også at spille på banen og var den første spiller/manager i WPS’ historie. Rampone førte Sky Blue FC op på fjerdepladsen og sikrede sig den sidste slutspilsplads til slutspillet i 2009. Sky Blue FC besejrede både Washington Freedom og Saint Louis Athletica for at komme i mesterskabsspillet mod Los Angeles Sol. Et Heather O’Reilly-angreb i det 16. minut sikrede Sky Blue FC mesterskabet den 22. august 2009 ved at slå Sol på deres egen hjemmebane i The Home Depot Center i Carson, Californien.
Sky Blue’s sejr blev set som en overraskelse, og senere beskrevet som “en underdog-historie af alle tiders”. Sky Blue blev senere inviteret til Det Hvide Hus, hvor præsident Barack Obama hyldede deres succes i den første WPS-sæson.
Ned på jorden, 2010-2011Rediger
Med to yderligere hold, Atlanta Beat og Philadelphia Independence, der blev optaget i ligaen i 2010, var Sky Blue FC bestemt til at miste spillere fra deres mesterskabsvindende hold. Den 15. september blev WPS Expansion Draft 2009 afholdt, og Jen Buczkowski flyttede til Philadelphia, mens Noelle Keselica tog til Atlanta.
Sky Blue FC meddelte den 29. september 2009, at den tidligere finske landsholdsspiller Pauliina Miettinen ville være cheftræner for holdet i 2010-sæsonen efter at have afsluttet sit trænerjob hos PK-35 Vantaa.
Sky Blue FC indledte sit titelforsvar den 11. april 2010, da holdet var vært for Chicago Red Stars på Yurcak Field. Holdet spildte ikke meget tid på at score sit første mål i den unge sæson, da angriberen Tasha Kai scorede i det fjerde minut og førte sit hold til en sejr på 1-0. Sky Blue FC havde problemer med at score mål som sæsonen skred frem og havde et resultat på 5-6-3, da cheftræner Pauliina Miettinen blev fritaget for sit job. Hun blev straks erstattet af assistenttræner Rick Stainton, som førte holdet til en 2-4-4-rekord resten af sæsonen. Efter at have nøjedes med tre uafgjorte kampe som afslutning på sin anden kampagne sluttede Sky Blue FC året på femtepladsen i den regulære sæson og missede lige akkurat eftersæsonen.
Sæsonen 2011 var den første i spidsen for den dekorerede kvindefodboldtræner Jim Gabarra, som havde tilbragt det seneste årti hos Washington Freedom. Inden starten af den regulære sæson tog Sky Blue FC til Tyrkiet i forsæsonen og spillede sig til finalen i Alanya International Women’s Tournament of Champions, hvor holdet tabte til holdpartneren LdB FC Malmö med 1-0. I turneringen deltog også det russiske hold FK Energiya og den danske klub Fortuna Hjørring (som Sky Blue FC besejrede i straffesparkskonkurrence i semifinalen).
Sky Blue FC indledte den regulære WPS-sæson den 10. april 2011 på Yurcak Field, hvor de spillede uafgjort 2-2 mod Philadelphia Independence. Holdet tog derefter på tur i tre kampe, hvor det led tre nederlag i træk, inden det vendte hjem med et par sejre. Efter endnu to uafgjorte kampe og endnu en sejr befandt Sky Blue FC sig midt i den længste ubesejrede periode i klubbens historie (fem kampe). Holdet indledte denne stime den 21. maj 2011 med en sejr på 3-0 over Atlanta Beat, den dengang største sejrsmargin.
Klubben gik 1-2 i sine næste tre kampe, inden den gik ind i de sidste fire kampe i den regulære sæson. Efter at have lidt nederlag i hver af disse kampe kom Sky Blue FC lige akkurat til slutspillet efter at være endt lige med Boston Breakers om den sidste plads i eftersæsonen (Boston tog sæsonens tiebreaker).
Efter WPS annoncerede suspensionen af 2012-sæsonen, annoncerede Sky Blue FC et samarbejde med New Jersey Wildcats fra W-League, som omfattede deling af trænerstaben.
2013-nuværende: National Women’s Soccer LeagueRediger
Jim Gabarra-æraen, 2013-2015Rediger
I 2013-sæsonen fik Sky Blue tildelt syv spillere fra nordamerikanske forbund, herunder Kelley O’Hara, Jillian Loyden, Christie Rampone og Sophie Schmidt. Den 19. maj noterede klubben sin tredje sejr i træk og sin femte i alt, hvilket markerede klubbens bedste start på en sæson nogensinde. Den 1. juni 2013 forlængede holdet sin række af sejre i træk til fem med en sejr på 5-1 over Boston Breakers på Yurcak Field. Dermed blev Sky Blue det første hold til at score fem mål i en enkelt kamp i den spirende National Women’s Soccer League. Holdets form faldt senere i anden halvdel af den regulære sæson, men Sky Blue endte dog i sidste ende på en fjerdeplads og fik dermed en plads i slutspillet for første gang siden 2009. Sky Blue blev senere elimineret i første runde af slutspillet ved at lide et 2-0-nederlag til Western New York Flash.
I den følgende sæson formåede Sky Blue ikke at vinde nogen af de fire første kampe. Efter at have besejret Boston Breakers den 3. maj gik Sky Blue igen på en sejrsløs stime indtil den 25. juni, hvor de sikrede sig en 2-1-sejr over Portland Thorns. 2014-sæsonen sluttede med en sejrsstime på fem kampe, men det viste sig dog ikke at være tilstrækkeligt til at overvinde den tidligere dårlige form, og Sky Blue sluttede sæsonen på en 6. plads og formåede ikke at kvalificere sig til slutspillet.
Sæsonen 2015 var på samme måde præget af dårlig form. Efter at have vundet deres første kamp i sæsonen gik Sky Blue på en sejrsløs stime indtil den 11. juli. Kampen markerede debut for den australske landsholdsspiller Sam Kerr, som scorede det vindende mål. Sky Blue sluttede i sidste ende sæsonen på en 8. plads efter kun at have vundet fem kampe ud af 20, og det lykkedes endnu en gang ikke at kvalificere sig til slutspillet.
Efter 2015-sæsonen indgik cheftræner Jim Gabarra en aftale med Sky Blue om at blive løst fra sin kontrakt, efter at han havde aftalt vilkår for at slutte sig til Washington Spirit. Gabarra’s assistent, Christy Holly, blev senere udnævnt til hans efterfølger for 2016-sæsonen.
Christy Holly-æraen, 2016-2017Rediger
Sky Blue FC åbnede sin 2016-sæson på Seattle Reign på en spændende måde søndag den 17. april 2016, hvor de vandt 2-1 og gav den to gange forsvarende NWSL Shield-vinder sit første hjemmetab nogensinde på Memorial Stadium. Reign var ubesejret på Memorial Stadium i de to foregående sæsoner Sky Blue FC startede seks spillere, som aldrig havde logget et eneste NWSL-minut før den aften. Ved slutningen af sæsonen havde de raget op med 26 point på en 7. plads. Da de spillede tyve kampe i denne sæson, endte de med syv sejre, otte nederlag og fem uafgjorte kampe. De scorede 24 mål og fik 30 imod sig. Sky Blue-midtbanespilleren Raquel Rodríguez blev kåret som 2016 NWSL Rookie of the Year.
Efter at have indledt med 1-1 mod Seattle Reign fik sæsonen 2017 en ujævn start. Sky Blue noterede skiftevis sejre og nederlag i deres næste fire kampe. I løbet af sæsonens første 18 kampe noterede Sky Blue kun to uafgjorte kampe, sammenlignet med 7 sejre og 9 nederlag. På trods af disse resultater lå Sky Blue på en 3. plads så sent som den 15. juli. I sidste ende havde Sky Blue i 2017 sin mest succesfulde sæson siden 2014. De sluttede på en sjetteplads, men var i playoffkampen indtil midten af september. På trods af disse succeser trådte cheftræner Christy Holly uventet tilbage som træner den 16. august 2017.
Ustabilitet og genopbygning, 2017-2019Rediger
Hollys afgang blev efterfulgt af, at den rutinerede forsvarsspiller Christie Pearce meddelte, at hun ville gå glip af resten af sæsonen på grund af en skade den 18. august. Efter Hollys bratte afgang blev assistentmanager Dave Hodgson udnævnt til midlertidig cheftræner.
Den 19. august 2017 overvandt Sky Blue et 3-0-underskud og besejrede Seattle Reign med 5-4. I den kamp blev Sam Kerr den første spiller i NWSL-historien til at score 4 mål i en kamp. Kerr havde en gennembrudssæson i 2017, hun slog målrekorden for en enkelt sæson ved at score 17 mål og vandt den gyldne støvle. Kerr blev også tildelt 2017 NWSL MVP-prisen.
Denise Reddy blev udnævnt som ny cheftræner den 15. november 2017. Sky Blue begyndte off-season ved at handle flere af deres nøglespillere. De handlede Taylor Lytle og USWNT-forsvareren Kelley O’Hara til Utah Royals den 29. december 2017. Derefter handlede de ved NWSL College Draft 2018 Nikki Stanton og 2017 NWSL MVP Sam Kerr til Chicago Red Stars. Sky Blue modtog angriberen Katie Johnson og forsvarsspilleren Rebekah Stott fra Seattle Reign i bytte for rettighederne til angriberen Caitlin Foord. De tilføjede også to gange FIFA Player of the year Carli Lloyd i handlen for Sam Kerr.
Resultaterne på banen var ikke gode for Sky Blue, da de sluttede på sidstepladsen med en statistik på 1-17-6. De slog NWSL-rekorden for den længste sejrsløse stime (23 kampe), da de ikke fik en sejr før sæsonens sidste kamp. Deres sæson var plaget af rapporter om dårlige forhold uden for banen, såsom utilstrækkelige træningsfaciliteter samt bolig-, rejse- og transportproblemer. Disse problemer uden for banen, kombineret med Sky Blue’s dårlige resultater, førte til, at klubben blev beskrevet som “faldende fra hinanden, både på og uden for banen”. Klubbens træningsfaciliteter manglede angiveligt også rindende vand.
Sæsonen 2018 indeholdt dog lovende rookie-sæsoner fra Imani Dorsey og Savannah McCaskill. Dorsey scorede 4 mål i 13 kampe, og McCaskill havde 3 mål og 3 assists. Begge spillere blev stemt som finalister til 2018 NWSL Rookie of the year 2018. Dorsey vandt prisen og blev dermed den anden Sky Blue-spiller til at vinde prisen, efter at Raquel Rodríguez vandt den i 2016.
Efter skuffelserne i de to foregående sæsoner fik 2019-sæsonen en dårlig start. Inden sæsonen overhovedet begyndte, afviste Hailie Mace og Julia Ashley at skrive under for klubben på trods af, at de var blevet udtaget, med henvisning til holdets dårlig ledelse. Sky Blue formåede derefter ikke at vinde nogen af deres første ni kampe, med to uafgjorte og syv tabte kampe. Cheftræner Denise Reddy blev efterfølgende fritaget for sine opgaver. På tidspunktet for sin afskedigelse havde Reddy kun vundet én ud af treogtredive kampe i spidsen for klubben. Målmandstræner Hugo Macedo blev udnævnt til midlertidig cheftræner efter Reddys afskedigelse. I sin første kamp i spidsen førte Macedo Sky Blue til en 2-1-sejr over Chicago Red Stars, deres første sejr i en udekamp siden september 2017. Under Macedo opnåede Sky Blue et resultat på 4-2-4. Den 4. september vendte Macedo dog tilbage til sin tidligere rolle som målmandstræner og blev erstattet som midlertidig cheftræner af Freya Coombe. Under Coombe vandt Sky Blue kun én af de sidste fem kampe i sæsonen. Efter at have haft tre cheftrænere i en enkelt sæson for anden gang sluttede Sky Blue 2019-sæsonen med en statistik på 5 sejre, 5 uafgjorte kampe og 14 nederlag. Dette betød, at de sluttede som nummer 8 i tabellen, kun foran Orlando Pride, og at de ikke kvalificerede sig til slutspillet for sjette sæson i træk.
Ude på banen meddelte medejer og First Lady of New Jersey Tammy Murphy i februar, at hun ville tage en “aktiv rolle” i klubben. I samme udtalelse meddelte Murphy, at klubben havde taget skridt til at forbedre spillernes boligforhold, samt at den havde flyttet sine administrative kontorer og udvidet klubbens personale. Murphy forpligtede sig også til at forbedre Sky Blue’s træningsfaciliteter. Den mangeårige præsident og general manager Tony Novo trådte tilbage i april, og det hævdes, at Novo blev tvunget ud af klubben. Alyse LaHue, tidligere general manager for Chicago Red Stars, blev udnævnt til midlertidig general manager efter Novos fratræden. LaHue blev senere gjort til permanent general manager den 3. september.
I november 2019 meddelte Sky Blue, at de havde indgået en aftale med Major League Soccer-klubben New York Red Bulls om at spille deres hjemmekampe i den følgende sæson på Red Bull Arena. I december blev Freya Coombes udnævnelse som cheftræner gjort permanent.
En ny start, 2020Rediger
I forlængelse af deres tidligere annoncering af en groundshare-aftale annoncerede Sky Blue i februar 2020, at de havde indgået en aftale om at dele træningsfaciliteter med New York Red Bulls. Samme måned kom Ed Nalbandian ind i klubben som minoritetsejer og blev udnævnt til næstformand. På vej ind i 2020-sæsonen blev Sky Blue’s udvikling uden for banen i løbet af det foregående år opfattet som havende vendt op og ned på klubbens kultur. Klubben tog også skridt til at revidere sin trup og hentede tretten nye spillere, såsom Mallory Pugh, McCall Zerboni og Margaret Purce, til det, der blev beskrevet som et “Sky Blue med et nyt udseende”. Disse ændringer førte til en tro på, at klubben “var indstillet på at gøre store fremskridt” og ville “konkurrere om playoff-pladser i tide og utide”. Udbruddet af COVID-19-pandemien stoppede imidlertid den nye sæsons dynamik, før den overhovedet kunne begynde. Den 12. marts blev holdets oprindeligt planlagte preseason aflyst. Startdatoen for NWSL-sæsonen 2020 blev også skubbet tilbage, inden den blev helt aflyst og erstattet af NWSL Challenge Cup 2020.
Veteranforsvareren Caprice Dydasco, nytilkomne Pugh og stjernemidtbanespilleren Carli Lloyd blev udelukket fra Challenge Cup på grund af skader. Midtbanespilleren Madison Tiernan pådrog sig også en skade kort før turneringens start. Disse fravær kombineret med de omfattende ændringer, der var blevet foretaget i klubben på kort tid, førte til, at Sky Blue gik ind til Challenge Cup som “den sande underdog”. Den afkortede sæson blev opfattet som værende med til at skubbe klubbens vækst tilbage, samtidig med at turneringen blev opfattet som “mere en udviklingsmulighed”. Inden turneringen blev holdet opfattet som det hold, der havde mindst sandsynlighed for at nå finalen.
Efter 0-0 mod OL Reign i turneringens åbningskamp og et 1-0-nederlag til Utah Royals fik Sky Blue en 2-0-sejr over Houston Dash, hvilket betød, at holdet rykkede op på andenpladsen i tabellen. Et efterfølgende 2-0-nederlag til North Carolina Courage fik dem til at ryge ned på 7. pladsen, og Sky Blue blev i kvartfinalen sat på plads mod Washington Spirit på 2. pladsen. Spirit blev opfattet som favoritter til kampen, men Sky Blue gik dog i sidste ende videre efter at have vundet 4-3 efter straffesparkskonkurrence. I semifinalen blev Sky Blue sat op mod Chicago Red Stars, der var endt som nummer to i NWSL-mesterskabet i 2019. Efter at have indkasseret tre mål i de første 60 minutter kom Sky Blue på banen takket være et sent mål af Evelyne Viens og en indsats af Purce, der fremtvang et selvmål af Julie Ertz. Sky Blue var dog ikke i stand til at overvinde underskuddet, og klubben blev elimineret i et 3-2-nederlag. På trods af dette resultat blev målvogter Kailen Sheridan af medierne kåret som turneringens bedste målvogter og fik tildelt Golden Glove. Philadelphia Inquirer skrev også, at Sky Blue’s præstation i turneringen “viser et stort potentiale for fremtiden”, og at “hvis general manager Alyse LaHue kan holde sammen på holdets rygrad, vil Sky Blue gå ind i 2021 med et reelt potentiale til at afslutte sin playoff-tørke.”
Efter afslutningen af Challenge Cup annoncerede NWSL, at sæsonen ville fortsætte med NWSL Fall Series. I henhold til reglerne for serien blev Sky Blue trukket i en regional pod med tre hold sammen med Washington Spirit og Chicago Red Stars. Sky Blue åbnede Fall Series med en 2-1-sejr over Washington Spirit på Segra Field den 5. september, som dog blev efterfulgt af et stort 4-1-nederlag til Chicago Red Stars. Sky Blue led derefter et 1-0-nederlag til Washington Spirit i sæsonens første hjemmekamp, inden de afsluttede efterårsserien med en 3-1-sejr hjemme over Chicago. Disse resultater betød i sidste ende, at Sky Blue sluttede efterårsserien på fjerdepladsen, kun ét point efter Washington Spirit på tredjepladsen.