Sociale handlingsteorier afviser ideen om, at social adfærd er begrænset af samfundet og er et produkt af eksterne kræfter, som den enkelte ikke har kontrol over. Individers handlinger påvirkes af andres holdninger og adfærd, hvilket resulterer i et samfund, hvor folk interagerer ved at fortolke, hvordan andre handler, og betydningen bag deres handlinger. Det antydes, at normer og værdier er fleksible retningslinjer; individer anvender betydninger på social adfærd for at finde ud af, hvordan de skal handle i en given situation.

Følgende teorier hører til kategorien sociale handlingsteorier:

Social handlingsteori

Den sociale handlingsteori, der er opfundet af Max Weber, hævder, at den sociale orden skabes nedefra og op, konstrueret af samfundets medlemmer i hverdagen ved hjælp af commonsense-viden. I denne proces har handlinger ikke faste betydninger: det afhænger af, hvordan den enkelte fortolker handlingen. Weber kategoriserer individets handlinger i 4 typer:

Instrumentelt rationel handling – hvor aktøren beregner det mest effektive middel til at nå et givet mål.

Værdirationel handling – handling mod et mål, som er ønskværdigt for sin egen skyld (dvs. at tro på Gud for at komme i himlen)

Traditionel handling – skikke, vanemæssige handlinger, som ofte er automatiske

Affektuel handling – handling, der udtrykker følelser.

Symbolsk interaktionalisme

I den symbolske interaktionalisme skabes verden gennem handling og interaktion. Handlinger får betydninger ved at individer fortolker dem, mens de vælger et passende svar til gengæld. Det betyder, at individerne skal sætte sig “i andres sko” for at handle på en måde, der er ønskværdig over for andre.

Nøgleidéer:

Den fortolkende fase udføres af et individ, når han/hun ser en handling, for at forsøge at finde ud af dens betydning.

-Samfundet fungerer, fordi hvertindivid handler som andre kræver det, hvilket gør det muligt for samfundets medlemmer at blive enige om forskellige ting eller at have en konsensus.

-Typificeringer skabes gennemfortolkning, hvilket er skabelsen af socialt ønskværdige handlinger. Det er nødvendigt for den sociale orden.