Sorg, en af livets sværeste oplevelser, udløser som regel akut sorg med længsel og savn efter den afdøde person, som ofte er intens og optaget, sammen med hyppige tanker og minder om den afdøde person og relativt lidt interesse for noget, der ikke har noget med den afdøde elskede at gøre. Angst er et meget almindeligt træk ved sorg, som ofte bliver negligeret. Angst er en naturlig reaktion fra tilknytningssystemet på adskillelse fra en elsket person, som ses hos voksne såvel som børn. Konfrontationen med ens egen død er også en naturlig udløser af angst, selv om vi normalt beskytter os selv mod dødelighedens salience ved hjælp af terrorhåndteringsstrategier, der er relateret til kulturelle værdier og selvværd. Desuden kan tabet af en elsket person udløse en DSM-IV-angstforstyrrelse, som, når den er til stede, kan afspore sorgprocessen og forlænge den akutte sorg. Sorgrelaterede angstlidelser skal anerkendes og behandles.
Akut sorg er følelsesmæssigt intens, kognitivt optaget og forstyrrende, men sorg er ikke en sygdom; det er svær depression og angstlidelser. Sorg og sorg har et formål. De giver en intens, fokuseret mulighed for at genregulere følelser og for at engagere sig i en læringsproces, der har til formål at rekonfigurere livet uden den afdøde – både det indre liv i sindet og det løbende liv i verden. En efterladt person skal finde ud af, hvordan han/hun kan finde mening, formål, glæde og tilfredshed i livet uden en person, som tidligere har været central for disse følelser. Denne omkonfigurering er en meget naturlig proces, der har en tendens til at ske i ryk, efterhånden som de efterladte bevæger sig fremad og klarer sig i hverdagen. Ikke desto mindre kan en kyndig, empatisk og støttende behandler fremme en god tilpasning. En vellykket sorg er imidlertid ikke en selvfølge. For nogle mennesker er sorgprocessen afsporet, og den akutte sorg er uforholdsmæssigt smertefuld og langvarig. For andre udløser stress i forbindelse med sorg symptomer på MDD, en angstlidelse eller en anden psykiatrisk eller medicinsk tilstand, selvmordstanker eller negativ sundhedsadfærd eller forværring af symptomer på MDD, en angstlidelse eller en anden psykiatrisk eller medicinsk tilstand. Klinikere skal være opmærksomme på alle disse problematiske reaktioner på tab. I kølvandet på sorg er vi nødt til både at fremme effektiv sorg og diagnosticere og behandle samtidige tilstande.
Kompliceret sorg er en nyligt anerkendt tilstand, der forekommer hos ca. 7% af de efterladte personer. Mennesker med denne tilstand er fanget i grublerier over omstændighederne ved dødsfaldet, bekymringer over konsekvenserne eller overdreven undgåelse af påmindelser om tabet. Da de ikke er i stand til at forstå tabets endelighed og konsekvenser, tyer de til overdreven undgåelse af påmindelser om tabet, mens de hjælpeløst kastes rundt på bølger af intense følelser. Mennesker med kompliceret sorg har brug for hjælp, og klinikere skal vide, hvordan de kan genkende symptomerne, og hvordan de kan yde hjælp.
Risikofaktorerne for at opleve mere alvorlige symptomer på sorg i længere tid kan være relateret til den overlevendes fysiske og følelsesmæssige helbred før tabet, forholdet mellem de efterladte og deres elskede samt arten af dødsfaldet. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at efterladte, der havde et omstridt eller anstrengt forhold eller på anden måde uløste problemer med den afdøde, lider af alvorlige følelser af sorg. Forældre, der har mistet deres barn, har en betydeligt højere risiko for skilsmisse sammenlignet med par, der ikke har mistet deres barn. De har også en øget risiko for en forringelse af deres følelsesmæssige helbred, herunder for at blive indlagt på psykiatrisk hospital efter tabet. Dette er en særlig risiko for mødre, der har mistet et barn.
Fraværet, der har oplevet en uventet eller voldelig død af en elsket person, kan have en større risiko for at lide af svær depression, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) eller kompliceret sorg. Major depression er en psykiatrisk lidelse, der er karakteriseret ved depression og/eller irritabilitet, som varer mindst to uger i træk og ledsages af en række andre symptomer som f.eks. problemer med søvn, appetit, vægt, koncentration eller energiniveau og kan også føre til, at den ramte oplever ubegrundet skyldfølelse, mister interessen for aktiviteter, som han eller hun plejede at nyde, eller tanker om at ville begå selvmord eller dræbe en anden person. PTSD henviser til en tilstand, der indebærer, at den ramte oplever en oplevelse, der i væsentlig grad truede hans eller hendes følelse af sikkerhed eller velvære (f.eks. selvmord eller drab på en elsket person), og derefter genoplever begivenheden gennem påtrængende minder, fysiske eller følelsesmæssige reaktioner, mareridt eller flashbacks (følelse af, at traumet sker igen på tidspunkter, hvor den ramte er vågen); udvikling af en overfølsomhed over for normale begivenheder (f.eks. at være meget irritabel, at blive meget let forskrækket, at have svært ved at sove eller at have svært ved at stole på andre); undgå ting, der minder personen om den traumatiske hændelse (f.eks. personer, steder eller ting, som den ramte kan forbinde med den elskedes død) og udvikle eller forværre negative stemninger eller tankemåder efter den traumatiske hændelse (f.eks. problemer med at huske et vigtigt aspekt af traumet, vedvarende negative overbevisninger, bebrejde sig selv eller andre for traumet, føle sig løsrevet fra andre eller vedvarende problemer med at opleve positive følelser). At være i stand til at tage sig af en døende elsket person har tendens til at fremme helingsprocessen for de efterladte. Denne pleje kan enten ydes i hjemmet, på hospitalet eller i hospicepleje. Hospice er et program eller en facilitet, der yder særlig pleje til mennesker, hvis helbred er faldet så meget, at de er tæt på livets afslutning. Sådanne programmer eller faciliteter yder også særlig pleje til deres familier.