TPWD ©

Beskrivelse Den sorthalede præriehund er en nær fætter til jordegern og er en kraftig gnaver med en sortspidset hale. Præriehunde har store øjne, kort hale og en brunlig-tan pels. Livshistorie Præriehunde spiller en vigtig rolle i prærieøkosystemet. De tjener som fødekilde for mange rovdyr og efterlader ledige huler til gravuglen, den sortfodede ilder, Texas-hornfirbenet, kaniner, harer og endda klapperslanger.
Prairiehunde er meget sociale dyr. De lever som en gruppe i præriehunde-“byer”, der spænder fra en til over 1.000 acres. Disse byer er underinddelt i distrikter, der er indrettet som amter i en stat. De enkelte distrikter er yderligere opdelt i forskellige sociale enheder, der kaldes coteries. En coterie består normalt af en enkelt voksen mand, en til fire voksne hunner og et eventuelt afkom under to år. Bevægelse mellem afdelinger er ualmindelig; blandt familiemedlemmer hilser præriehunde dog på hinanden med blottede tænder, hvormed de “kysser” som en form for anerkendelse.
Præriehunde er strengt dagaktive dyr. De er mest aktive i de kølige timer af dagen, hvor de deltager i sociale aktiviteter som f.eks. at besøge og pleje hinanden samt at æde græs og urter. Når præriehundene er ude, sidder en vagtpost på den vulkanlignende ring, der omgiver hulen. Hvis der skulle vise sig et rovdyr eller en anden fare, gøer vagten en advarsel, hvorefter fællesskabet dykker ned i deres huler og venter på “alt er klart”-kaldet, før de vover sig ud igen.
Præiehundehunnerne producerer kun et kuld på ca. fire til fem unger om året i marts eller april. Ungerne fødes blinde og hårløse efter en drægtighedsperiode på 34 til 35 dage. De viser sig ikke uden for hulen, før de er omkring seks uger gamle. Ikke længe efter vil familien gradvist sprede sig. Familiens unge hanner flytter normalt væk inden deres første ynglesæson, mens hunnerne kan tilbringe hele deres liv i deres oprindelige klynge. Præriehundehunner kan blive op til otte år gamle, mens præriehundehanner normalt ikke bliver mere end fem år gamle. Levested Præriehunde er hjemmehørende i kortgræssede prærielokaliteter i det vestlige Nordamerika. De undgår tæt buskads og områder med højt græs på grund af den nedsatte synlighed, som disse habitater medfører. Udbredelse Præriehunde er hjemmehørende på de vestlige nordamerikanske sletter. I Texas kan de findes i de vestlige dele af staten og i Panhandle-området. Der blev engang rapporteret om enorme præriehundebyer, som f.eks. en by, der dækkede 25.000 kvadratkilometer og husede en bestand på ca. 400 millioner præriehunde, i Texas. Selv om præriehunde stadig er almindelige lokalt, er der i dag mindre end en procent af præriehundebestanden og levestederne tilbage. Andre præriehunde er blevet skubbet ud af deres oprindelige levested, hvor de er blevet drevet ud af landbrugs- og husdyrbrug i de sidste 50 år eller mere. Som følge heraf er deres tidligere udbredelsesområde og antal blevet drastisk reduceret. Selv om det er rigtigt, at store koncentrationer af præriehunde kan skade dyrkede afgrøder eller konkurrere alvorligt med husdyrene, er det ikke bevist, at det er klogt at fjerne dem helt fra græsningsarealerne. Rancherne i visse dele af Texas hævder f.eks., at fjernelse af præriehunde er forbundet med den uønskede spredning af buske. Dette har haft skadelige virkninger for husdyrbruget, som langt opvejer den skade, som præriehundene kan forårsage.