Simon Pollard, der er zoolog for hvirvelløse dyr på Canturbury Museum, svarede.

Alle de levende celler, som udgør vores krop og en edderkoppes krop, har brug for en konstant tilførsel af ilt for at overleve, og dette pumpes af et hjerte gennem blodkarrene. I menneskers tilfælde er det et særligt protein kaldet hæmoglobin, som opbevares i de røde blodlegemer, der transporterer iltmolekylerne. Vores blod er rødt, fordi hæmoglobinmolekylet indeholder iltholdigt jern. Edderkoppeblod eller hæmolymph er blåt, fordi det ilttransporterende protein hæmocyanin indeholder iltholdigt kobber. Hæmocyanin opbevares ikke i blodcellerne, men flyder i stedet frit i hæmolymphen.

Spiderne har et meget simpelt hjerte, som befinder sig i deres mave, og som ikke er meget mere end et rør med et par ventiler, der sørger for, at blodet flyder i én retning. Når musklerne, der er knyttet til hjertet, trækker sig sammen, udvider røret sig, og det fyldes med væske. Derefter slapper musklerne af, og blodet presses ud af hjertet og rundt i edderkoppens krop. Den hjerterytme, der opstår ved musklernes sammentrækning og afslapning, varierer alt efter, hvad edderkoppen foretager sig. En ulveedderkop har f.eks. en hjerterytme i hvile på ca. 50 slag i minuttet, men den vil stige til ca. 180 slag i minuttet, hvis den løber.

Med et mikroskop kan man let se hjertet slå under den tynde væg i bagkroppen hos lyse edderkopper. Og et hjerte der banker vil være et afslørende tegn på, at edderkoppen gerne vil løbe væk!