Hmmm, interessant spørgsmål. Jeg tror, før noget andet, at jeg vil foreslå, at vi træder væk fra den potentielle landmine, som er forfatterens hensigt – jeg har ikke fundet nogen direkte reference fra Tolkien om symbolikken i Aragorn eller Boromir, så det vil være umuligt at tyde, hvad Tolkien præcist havde tænkt sig med dem. Lad os i stedet bare se på dette som en mulig måde at fortolke deres karakterer på:

Med det sagt, synes jeg bestemt, at der er et forhold mellem perfektion og uperfektion mellem Aragorn og Boromir. Især i bogen (meget af den usikkerhed som Aragorn har med at gøre i Peter Jackson-filmene var mere eller mindre opdigtet, og optræder slet ikke i bøgerne). Jeg mener, Aragorn træffer nogle få dårlige beslutninger (f.eks. hans fejltagelser i forhold til Weathertop, flere detaljer her), men han er næsten alarmerende tæt på en fuldstændig perfekt person. Der er masser af ting at beundre i Aragorns karakter.

Nu er det ikke ensbetydende med, at Boromir ikke også er beundringsværdig. Det er bare det, at Boromir er portrætteret som meget mere… ja, menneskelig. Han har sine fejl, og Tolkien forsøger ikke rigtig at skjule dem. Hvis jeg skulle beslutte, hvilken af de to mænd der mere præcist repræsenterer det gennemsnitlige menneske, ville Boromir være mit valg hver gang.

Det vigtige at huske, tror jeg, er, at både Aragorn og Boromir (på trods af deres mange forskelle) begge er helte. De er bare forskellige typer af helte. Og hold da op, hvor er der mange forskellige typer af helte. TV Tropes, som jeg generelt anser for at være den ultimative kilde til den slags ting, har en liste over 130 hovedtyper af helte. Aragorn selv er opført under tre typer: Kaptajnen, den messianske arketype og den støtte leder. Boromir er kun opført under én, men jeg synes, at den opsummerer ham ret godt: den tragiske helt. Og den tragiske helt må pr. definition have fejl.

Men jeg kommer lidt udenom. Hovedpointen med dette er at sige: Ja, jeg mener, at Boromir minder mere om virkelige levende mennesker, mens Aragorn minder mere om den type perfektion, som vi egentlig kun ser i fiktion, men som vi alligevel bør stræbe efter at blive mere lig. Men det er kun én måde at sammenligne de to karakterer på, og det er ikke nødvendigvis noget, som jeg vil påstå, at Tolkien havde til hensigt.