Et slagtilfælde er en pludselig hændelse, der påvirker hjernens blodforsyning. Den mest almindelige type, næsten 80 % af alle slagtilfælde, er iskæmisk slagtilfælde, hvor blodtilførslen til hjernen afbrydes eller reduceres kraftigt på grund af en blokeret arterie. En tilstand kendt som stenose bidrager til en persons risiko for denne type slagtilfælde.

Stenose henviser generelt til enhver tilstand, hvor et blodkar – f.eks. en arterie – eller et andet rørformet organ bliver unormalt smalt. I forbindelse med slagtilfælde er “stenose” normalt forårsaget af åreforkalkning, en tilstand, hvor et blodkar, der forsyner hjernen med blod, bliver forsnævret på grund af fedtaflejringer, såkaldte plaques, på karrets indervæg. Risikofaktorer for denne type stenose omfatter højt blodtryk og højt kolesterol.

Hvordan bidrager stenose til slagtilfælde?

Aterosklerose kan aktivere celler, der er involveret i blodpropper. Når der dannes blodpropper, kan de blokere forsnævrede blodkar i halsen (halspulsåren) eller de små blodkar i hjernen (intrakranielle arterier). Derudover kan en blodprop eller et stykke af plakken bryde fri og strømme til hjernen og blokere en arterie.

Hvordan behandles stenose?

Flere faktorer har indflydelse på, hvordan stenose kan behandles, herunder procentdelen af blokering af blodkarrene og patientens samlede risiko for et første eller andet slagtilfælde. En anden særlig vigtig faktor er stenosens placering, da behandling af stenose inde i de små, snoede arterier, der når dybt ind i hjernen, udgør en vanskeligere udfordring end behandling af stenose i de store halspulsårer i halsen.

NINDS støtter mange kliniske forsøg for at undersøge den bedste praksis for forebyggelse og behandling af slagtilfælde. Medicinering og livsstilsændringer kan bruges til at håndtere stenose. I nogle tilfælde anbefales operation. Kirurgiske procedurer omfatter:

• Karotis endarterektomi (kirurgisk fjernelse af plak fra halspulsårerne)
• Placering af en stent (en medicinsk anordning, der udvider en forsnævret halspulsåren)

Karotis endarterektomi er en mulighed for behandling, når der opstår stenose i en eller begge halspulsårer, de store arterier i halsen, der forsyner hjernen med blod.

To store kliniske forsøg har evalueret effekten af carotis endarterektomi: North American Symptomatic Carotid Endarterectomy Trial (NASCET) og Asymptomatic Carotid Atherosclerosis Study (ACAS). NASCET evaluerede risici og fordele ved carotis endarterektomi for personer, der havde fået et slagtilfælde eller andre symptomer på grund af stenosen, f.eks. et mini-slagtilfælde eller et forbigående iskæmisk anfald (TIA). Når den udføres af en kvalificeret og erfaren kirurg, er carotis endarterektomi en meget effektiv behandling til forebyggelse af slagtilfælde for patienter med carotisstenose-relaterede symptomer og en stenose på mere end 70 % i halspulsårerne. ACAS evaluerede personer med asymptomatisk stenose, hvor patienten ikke havde nogen symptomer, men hvor arterieblokaden blev identificeret ved en lægeundersøgelse. Disse personer har en lav årlig risiko for slagtilfælde, ca. 2 til 3 procent om året, og carotis endarterektomi halverede denne risiko. I opfølgende undersøgelser af ellers raske personer fem år efter operationen opvejede den nedsatte årlige risiko for slagtilfælde risikoen for carotis endarterektomi.

Et andet kirurgisk indgreb, der anvendes til behandling af stenose i halspulsårerne, er stenting. En stent er en anordning, der almindeligvis er fremstillet af et netlignende materiale, som placeres i et blodkar i halsen eller hjernen ved hjælp af et langt, tyndt kateterrør, der føres ind gennem en anden del af kroppen, f.eks. i benet. Stents støtter det forsnævrede blodkar og holder det åbent for at muliggøre blodgennemstrømning til hjernen.

The Carotid Revascularization Endarterectomy vs. Stenting Trial (CREST) sammenlignede effektiviteten af carotis endarterektomi med carotis stenting og fandt, at disse to kirurgiske indgreb er effektive til at forebygge fremtidige slagtilfælde. For flere oplysninger om dette forsøg, se CREST Fact Sheet.

En anden NINDS-støttet undersøgelse omhandlede brugen af stents til behandling af stenose i arterierne inde i hjernen. Forskerne undersøgte patienter, der var i høj risiko for et andet slagtilfælde, og vurderede, om placeringen af en intrakraniel stent gav en yderligere fordel i forhold til en aggressiv medicinsk behandling, der omfattede blodfortyndende medicin og livsstilsændringer. Undersøgelsen, Stenting vs. Aggressive Medical Management for Preventing Recurrent Stroke in Intracranial Stenosis (SAMMPRIS), viste, at hos disse højrisikopatienter havde gruppen, der deltog i den medicinske behandling alene, bedre resultater end dem, der fik en stent i hjernen.

Til yderligere ressourcer:

For yderligere oplysninger om slagtilfælde kan du besøge Know Stroke-webstedet på http://www.stroke.nih.gov.

NINDS’ sundhedsrelaterede materiale leveres udelukkende til oplysningsformål og repræsenterer ikke nødvendigvis godkendelse af eller en officiel holdning fra National Institute of Neurological Disorders and Stroke eller et andet forbundsstatsligt organ. Råd om behandling eller pleje af en individuel patient bør indhentes ved konsultation med en læge, der har undersøgt patienten eller er bekendt med patientens sygehistorie.

Alle NINDS-fremstillede oplysninger er offentligt tilgængelige og kan frit kopieres. Angivelse af NINDS eller NIH værdsættes.

Sidst ændret 29. marts 2016