Den dobbelte udgivelse af Playstation 5 og Xbox Series X vil være det største, der sker inden for videospil i år, og vil helt sikkert kaste shoppere ud i en Black Friday-raseri, når de forsøger at få fingrene i fremtidens spil. Men det er altid godt at huske på de klassikere, der fik os hertil, og derfor har vi rangeret de bedste videospilfranchises nogensinde.
Selv at indsnævre listen til 11 var ikke nogen nem opgave, for der var omkring 50 franchises, der har en legitim sag for at være på denne liste. Vi var på grænsen til tårer, da vi indså, at klassiske franchises som Metal Gear, Super Smash Bros., Dragon Quest, Sonic og Dark Souls ikke ville komme med på listen.
Når vi overvejede, hvilke franchises der var værdige til at blive betragtet som de største, tog vi følgende kriterier i betragtning:
- Længde levetid: Hvor længe har franchisen været relevant?
- Kvalitet: Alle franchises kan producere et fantastisk spil, men de store franchiseproducerer klassiker efter klassiker.
- Salg: Hvor store indtægter har disse franchises genereret?
- Samlet kulturel indflydelse: Når din far (som sværger, at videospil rådner din hjerne) kender til et spil, ved du, at det er en god franchise.
Så vi endte med listen, og selv om vi er sikre på, at du vil være voldsomt uenig, står vi ved vores valg af de bedste videospilfranchiser. Lad os gøre os klar til at diskutere.
Halo
Halo har ikke eksisteret så længe som de fleste af disse franchises, har ikke indtjent så mange penge og har endda haft et par undervældende bidrag i sit relativt lille oeuvre. Men selv med det kommende Halo Infinite, der er helt og aldeles forfejlet, er denne franchises arv cementeret af to grunde.
For det første bar det egenhændigt Xbox’en til relevans i konsollens ekstremt usikre tidlige dage ved at eksistere som det platoniske ideal for singleplayer-FPS’er. Før Xbox’s lancering blev konsollen stort set behandlet som en punchline, men da spillerne først fik Halo i hænderne, ændrede det sig hurtigt, og Microsoft erstattede hurtigt Sega som den tredje udfordrer til Sonys og Nintendos jerngreb om konsolspil.
For det andet var Halo 2 vel nok det første store konsolspil, der gav fansene en poleret online multiplayer-oplevelse, hvilket ændrede den måde, vi spillede på i sofaen, og fastlåste franchisens pionerstatus.
Pac-Man
Pac-Man er måske ikke blevet lige så yndefuldt ældre som nogle af sine samtidige, men vi er nødt til at give videospillenes gudfædre den kredit, de fortjener, og Pac-Man er den originale gudfar. Sammen med Pong var Pac-Man-franchisen med til at bringe spil ind i mainstream-kulturen, og i en periode i 80’erne fandtes der ikke noget mere hotte videospil. Selv om Pac-Mans senere forsøg på at udvide til andre genrer resulterede i nogle anstændige spil, var de sandsynligvis ikke de kommercielle home runs, som Namco havde håbet på.
Som mange af de bedste videospilfranchises, hvis storhed er falmet, har Pac-Man stadig det magiske touch fra tid til anden. For at få bevis på dette behøver man ikke se længere end til kultklassikere som Pac Man: Championship Edition DX og Pac-Man 256, der blander det traditionelle gameplay fra Pac-Man med den uendelige løbermekanik og æstetik fra Crossy Road.
Doom
Halo var det fuldendte FPS, og Doom var en af pionererne, der introducerede en hel generation til 3D-spil i begyndelsen af 90’erne. Siden da er det hurtige og frenetiske gameplay i hver eneste Doom-udgivelse blevet mødt med begejstring og beundring, hvilket beviser, at der stadig er plads i verden til FPS-spil, der ikke er holdbaserede.
Men måske er den mest varige arv fra denne franchise (bortset fra cameooptrædener i nogle af tv’s bedste serier) det faktum, at det oprindelige Doom og Doom II var åbne for moddere, hvilket gav spillerne et uendeligt antal nye maps (eller WAD’er), som de kunne blæse sig igennem. Dette har endda ført til, at skabere fra alle verdener har skabt nye spil med indhold af værdi, hvilket har givet os Doom-baserede titler som Valiant, Sigil (designet af den oprindelige Doom-udvikler John Romero) og … vent på det … Chex Quest.
Warcraft
Der findes måske ikke en anden videospilserie, der har skiftet spor så hårdt som Warcraft og er kommet bedre ud af det. Efter at have besat tronen for realtidsstrategispil fra 1994 til 2004 og indirekte affødt et spinoff-hit i form af fanmod’et DOTA, udgav Blizzard MMORPG’et World of Warcraft og så sig aldrig tilbage. Franchisen har genereret over 11 milliarder dollars i omsætning til dato og har konsolideret ideen om “spil som en tjeneste”.
De mange udvidelsespakker og opdateringer til World of Warcraft har holdt fans så fastlåst, at Blizzard stadig ikke har tænkt på at udgive Warcraft 4 (selv om de udgav en dybt beklagelig remake af Warcraft III i begyndelsen af 2020).
EA Sports
Det er måske snyd, men hvis Mario Kart og Paper Mario hører under Mario-franchisen, så kan alle EA Sports-spillene slås sammen, og tilsammen er de en af de bedste videospilfranchiser. Selv om 90’erne var en guldalder for franchisen, der gav os spil som NBA Live ’95, NHL ’94 (se lige, hvordan lille Wayne ryster på benene!) og Triple Play ’98, er de to mest relevante og vedvarende sportsspil, som EA har lavet, de årlige udgaver af Madden og FIFA. På trods af at disse spil stort set har været de samme i de sidste fem år, griner EA stadig sig selv ihjel hvert efterår, når fans skynder sig at få fingrene i de mest aktuelle spillerstatistikker og trinvise opdateringer.
Det, om ikke andet, taler for franchisens styrke.
Tetris
Tetris er noget af et særtilfælde blandt de bedste videospilfranchises, fordi The Tetris Company, der ledes af spillets skaber Alexey Pajitnov, udliciterer rettighederne til eksterne udviklere eller udgivere, der ønsker at forsøge sig med deres egen version af spillet (hvilket der har været MANGE af). Som følge heraf er der i årenes løb dukket snesevis af Tetris-varianter op, hvilket har ført til, at der er solgt mere end 495 millioner eksemplarer af spillet.
Den bedste og mest elskede version af Tetris er nok stadig Game Boy-versionen, der fulgte med det håndholdte system, men der har også været nogle helt innovative versioner af spillet i årenes løb, herunder det psykedeliske Tetris Effect, der kan spilles i VR.
Pokemon
Du kan argumentere for, at idéen om Pokemon er større end summen af de enkelte titler, når det gælder de bedste videospilfranchises, men hvad du ikke kan argumentere for, er, hvor lukrativt det har været siden den japanske udgivelse af Pokemon Red og Blue i 1996. Takket være film, tv-serier og endeløse bølger af merchandise har franchisen genereret over 90 milliarder dollars i omsætning, hvilket ikke engang Mario og hans forlystelsespark kan spotte.
Siden da har vi modtaget nye runder af Pokemon-spil hvert tredje år som et urværk og brugt en sommer på bogstaveligt talt at gå i cirkler i forsøget på at fange en Mew i Pokemon Go. Lad os heller aldrig glemme legenden om Missingno.
Street Fighter
Hvis du var barn i 90’erne, er Street Fighter II sandsynligvis det første spil, du kommer til at tænke på, når man nævner arkader. De hurtige og hektiske 1v1-kampe med Ryu og Ken i spidsen var ikke kun med til at definere begrebet kampspil, men også til at dræne dig for hver eneste mønt, du ejede, og de var fyldt med overdrevne (og til tider problematiske) figurer, der kunne teleportere, svæve og fremtrylle energiudladninger ud af den blå luft. Det var den reneste essens af arkadespil i 90’erne.
I modsætning til nogle af de andre bedste videospilfranchises aftog Street Fighters popularitet og relevans ikke, da det overgik til konsoller, og takket være online-multiplayer har denne franchise stadig en utrolig stærk fanbase og konkurrencescene. Der findes endda en hel anime, der blev skabt som en hyldest til de glade dage med Street Fighter II.
The Legend of Zelda
Med spil, der er halvt RPG og halvt action/adventure, er The Legend of Zelda en stor, stor stemning. Seriens gudfædre Shigeru Miyamoto og Eiji Aounma har brugt de sidste 33 år på behændigt at skabe en verden, der er lige så omfattende og medrivende som den er tilbageholdende og mystisk (seriøst, der er et helt hjørne af YouTube dedikeret til Zelda-fantheorier). Derfor er der altid noget nyt at opdage, hver gang du påtager dig Link’s identitet og tager en tur gennem en af Hyrule’s mange iterationer. Men selve gameplayet er ofte en øvelse i perfektion; de engagerende puslespilsdesigns i fangekældre, de opslidende boss-kampe og de innovative gameplay-mekanikker vil blive hængende i dig i årtier efter, at du har spillet dem første gang (lad aldrig nogen fortælle dig, at den gentagne 72-timers cyklus i Majora’s Mask ikke var genial).
Mere end noget andet Nintendo Switch-spil er Breath of the Wild det spil, der var med til at katapultere konsollen til et niveau af uberpopularitet, så det bør ikke komme som nogen overraskelse, at folk stadig spiller det som besat 3,5 år efter udgivelsen.
Final Fantasy
Mens meget få Final Fantasy-spil deler de samme karakterer eller eksisterer i den samme verden, gør det det ikke mindre af en franchise. Det, der forener alle disse spil, er den tilbagevendende filosofiske tilgang i og uden for spillet: storslåede narrative temaer om magt, korruption, uretfærdighed og teknologiens indvirkning på naturen, sammen med en altid innovativ tilgang til gruppebaserede kampsystemer, som satte standarden for alle efterfølgende JRPG’er og gjorde Final Fantasy til en af de bedste videospilfranchises.
Takket være det tilsyneladende ubegrænsede budget og den overdrevne produktionsværdi var hvert enkelt spil i serien mere episk end det næste. Og selv om denne ambition har ført til et par bemærkelsesværdige fejltrin, har hver udgivelse siden Final Fantasy VII været intet mindre end en enestående begivenhed i spilverdenen.
Mario
Dette er den bedste videospilserie nogensinde, og det kan ikke diskuteres. Kommercielt set har Mario-spillene genereret flere indtægter end nogen anden franchise, og kritisk set har de ændret spilverdenens ansigt mange gange, og ingen har ændret mere end Super Mario 64. Selv hvis man ser bort fra spinoff-serierne her, som omfatter Mario Kart, Paper Mario, Mario Sports og Yoshi-spillene, og Mario-franchisen ville kun blive overgået i salg af Tetris og Pokemon.
Mens der er et par mainline Mario-platformspil, der ikke er blandt de bedste spil i deres generation, er der ikke et eneste, der er bare middelmådigt, hvilket efter 35 år er ret fantastisk. Måske kan de andre franchises, når de får deres egen forlystelsespark, begynde at gøre sig gældende for at være de bedste nogensinde.