Volumeoverbelastning er et vigtigt klinisk mål i behandlingen af hjertesvigt, som typisk behandles ved hjælp af loop-diuretika. En vigtig og udfordrende undergruppe af hjertesvigtspatienter udviser væskeoverbelastning på trods af betydelige doser af loopdiuretika. En metode til at overvinde sløjfediuretikaresistens er tilføjelse af et diuretikum af thiazidtypen for at opnå diuretisk synergi via “sekventiel nefronblokade”, som blev beskrevet første gang for mere end 40 år siden. Selv om denne strategi potentielt kan fremkalde diurese hos patienter, der ellers er resistente over for høje doser loopdiuretika, er den ikke blevet underkastet store kliniske forsøg med henblik på at fastslå sikkerhed og klinisk effektivitet. Vi opsummerer den eksisterende litteratur, der evaluerer kombinationen af loop- og thiaziddiuretika hos patienter med hjertesvigt, med henblik på at beskrive de mulige fordele og farer forbundet med denne behandling. Kombinationsdiuretikabehandling med et af flere diuretika af thiazidtypen kan mere end fordoble den daglige natriumudskillelse i urinen for at fremkalde vægttab og ødemopløsning med risiko for at fremkalde alvorlig hypokaliæmi ud over hyponatriæmi, hypotension og forværring af nyrefunktionen. Vi giver overvejelser om forsigtig brug af denne behandling og gennemgår potentielle misforståelser om denne længe anvendte diuretikatilgang. Endelig søger vi at fremhæve behovet for pragmatiske kliniske forsøg for denne almindeligt anvendte terapi.