Stilladsering

• Indledning
• Stilladsering
• Væsentlige kendetegn ved stilladsering
• Typer af stilladsering
• Generelle principper for stilladsering
• Virkning af Endorsement
• Sagsbehandling
• Slutning

Indledning

Endorsement er en måde at autentificere og informere om, at det omsættelige instrument er ægte, og yderligere at gøre det egnet til forhandling og overførsel. Endorsement er blevet behandlet udførligt i Negotiable Instrument’s Act, 1881 (i det følgende benævnt “loven”).

Endorsement

Sec. 15 i loven fastsætter, at når producenten eller indehaveren af et omsætteligt instrument underskriver instrumentet på bagsiden eller forsiden med henblik på forhandling, eller underskriver en seddel, der er vedlagt instrumentet, eller vedhæfter et stempelpapir, der er behørigt underskrevet for at fuldføre instrumentet, siges det, at instrumentet er endorseret.

Den person, der underskriver, er kendt som endorseren. Den egentlige betydning af endorsement er at underskrive instrumentet. Dette gøres for at overføre instrumentet til en anden person. Underskriften kan foretages på forsiden eller bagsiden af det negotiable instrument eller på en seddel, som er knyttet til instrumentets bagside. Dette skal ske med det formål at påtegne instrumentet.

Den person, der underskriver instrumentet, kaldes påtegneren, og den person, til hvem instrumentet er påtegnet, kaldes endornehaver. I tilfælde, hvor den person, der skal påtegne dokumentet, er analfabet, kan han anbringe sit venstre tommelfingeraftryk på dokumentet, men denne øvelse skal udføres foran et vidne eller skal attesteres af en anden person, der oplyser sin bopælsadresse.

Væsentlige træk ved en påtegning

Følgende er de væsentlige træk ved en påtegning:

• Optegnelsessted;

• Optegnelsens formål;

• Optegners underskrift på dokumentet;

• Udlevering af dokumentet efter påtegning;

• Hele beløbet skal påtegnes;

• Aftegning af en autoriseret person;

• Aftegningen skal vedrøre en betalingsordre, og den må ikke have nogen gratis præfikser eller suffikser;

• Hvis påtegningen er foretaget af en analfabet, skal den ske ved at anbringe venstre tommelfingeraftryk i overværelse af en anden person, der attesterer eller vidner;

• En kvinde, der er gift, skal nævne navnet på sin mand;

• Aftegning indtil betaling eller opfyldelse.

Typer af påtegning

Påtegning kan ske på følgende måder:

1. Blank eller generel påtegning

Sec 16 i loven foreskriver, at når den, der udsteder eller indehaveren af det omsættelige instrument, kun underskriver sit navn og ikke nævner navnet på endemodtageren, kaldes påtegningen for “in blanko” eller blank eller generel påtegning.

Resultatet af en blankoindossement er, at instrumentet bliver et ihændehaverinstrument, selv om det oprindeligt var et ordreinstrument. Der er næppe nogen forskel mellem et instrument, der er betalbart til ihændehaver eller et blankoinstrument. Et sådant instrument kan overdrages ved simpel levering.

Virkning af blankopåtegning

Ordreinstrumentet bliver et ihændehaverinstrument. I lovens § 54 er det fastsat, at et omsætteligt instrument, der er betalbart på ordre, bliver omdannet til et instrument, der er betalbart til ihændehaver, når det er forsynet med en blankoindskrivning. Når et instrument er påtegnet blankt, kan det udleveres til en person, som derefter vil være berettiget til at modtage betalingen.

Instrumentet kan kun forhandles ved udlevering. Lovens § 49 forudser, at et instrument, der er påtegnet blankt, kan omdannes til et fuldt påtegnet instrument ved blot at skrive navnet på endornehaveren.

1. Fuldstændig påtegning

Lovens § 16, stk. 1, forudser, at hvis en person skriver en instruks om at betale et pengebeløb, der er nævnt i instrumentet, til en bestemt person eller til dennes ordre, siges påtegningen at være “fuldstændig”. Den således angivne person kaldes instrumentets endortager. Slutmodtageren er reguleret af den lov, der gælder for en betalingsmodtager.

Sådan type påtegning kaldes også særlig påtegning, da den specificerer den person, til hvem eller til hvis ordre regningen skal betales.

1. Restriktiv påtegning

Lovens § 50 omhandler, at når en person er begrænset eller forbudt mod yderligere forhandling af instrumentet, kaldes det restriktiv påtegning. I dette tilfælde får en indehaver blot ret til at inddrive beløbet, men ikke til at forhandle det yderligere. En sådan begrænsning sker ved at angive, at retten til at forhandle videre er blevet indskrænket.

1. Partiel påtegning

Sek. 56 omhandler, at når en person kun påtegner en del af instrumentet eller kun overfører retten til at inddrive eller modtage en del af beløbet, kaldes en sådan påtegning for en delvis påtegning. En sådan påtegning er ugyldig. En person kan kun påtegne dokumentet med hensyn til det fulde beløb.

1. Betinget påtegning

Lovens § 52 fastsætter, at når der stilles en betingelse, som begrænser eller udelukker ansvaret for den person, der foretager påtegningen, kaldes det en betinget påtegning. Dette er en gyldig måde at forhandle på, og det gør ikke et instruments omsættelighed ugyldig.

Deri begrænser eller udelukker en person sit ansvar ved brug af udtrykkelige ord om, at ansvaret afhænger af, at en bestemt begivenhed indtræffer.

1. Sans Recourse Endorsement

Lovens § 52 fastsætter, at en påtegner ved brug af specifikke ord udelukker sit ansvar over for modtageren, hvis instrumentet bliver misligholdt. En sådan påtegning er gyldig og er en påtegning uden regres.

1. Facultativ påtegning

Når påtegneren foretager en påtegning ved at give afkald på en rettighed eller visse rettigheder eller ved at gøre visse pligter fritaget i henhold til instrumentet, kaldes det en fakultativ påtegning. Endossenten udvider sit ansvar, eller han giver afkald på nogle rettigheder i henhold til instrumentet.

1. Sans frais Endorsement

Når endossenten ikke ønsker, at endosserede eller enhver anden person, der bliver indehaver af instrumentet, skal bære nogen udgifter for hans regning på regningen, kaldes endossementet sans frais-endossement. Endossenten gør sig selv ansvarlig for til endorne for udgifter.

1. Falsk endossement

En veksel eller note kan ikke forhandles ved hjælp af et falsk endossement. Forfalskning giver ikke nogen rettighed, selv ikke til indehaver i rettidig omgangstid. Der er således ingen, der får en titel på et instrument gennem et forfalsket instrument. Hvis en acceptør ved, at instrumentet er forfalsket, er acceptøren ikke fritaget for ansvar.

Generelle principper for påtegning

De følgende principper skal overholdes for at gøre en påtegning gyldig og korrekt:

• Andossementet skal foretages på dokumentet, og hvis der ikke er plads til det, skal det ske ved at vedlægge et særskilt ark papir og foretage underskrifter på dette ark;

• Underskriften skal være underskrevet af påtegneren eller dennes bemyndigede repræsentant;

• Den påtegning skal foretages med blæk;

• En påtegning, der er maskinskrevet, er også tilladt;

• Hvis påtegningen sker ved hjælp af et gummistempel, skal der også foretages en underskrift med hånden;

• Ingen fremmed kan foretage påtegningen på et negotiabelt instrument;

• Påtegningen skal foretages med hensyn til det fulde beløb og ikke i småstykker;

• Indossentens navn skal have samme stavemåde, som navnet står på instrumentet som dets betalingsmodtager eller påtegner;

• Når påtegningen er foretaget, skal den efterfølges af levering. Uden levering vil påtegningen blive behandlet som ufuldstændig.

Virkning af påtegning

Sec 50 i loven forudser, at når et omsætteligt instrument er påtegnet og leveret til endosseringsmodtageren, bliver det overført til endosseringsmodtageren med henblik på videre forhandling. Den person, der foretager denne påtegning, kan imidlertid begrænse eller udelukke denne ret til at forhandle ved at indsætte ord.

Den begrænsning, der foretages, kan også gøre slutmodtageren til en agent, der kan påtegne dokumentet eller modtage indholdet for påtegneren eller en anden bestemt person.

Illustration:

• Betal kun til Z
• Betal Z eller ordre for J’s regning

De ovennævnte påtegninger udelukker Z’s ret til at forhandle videre.

• Betal Z
• Betal Z værdien på konto hos Royal Bank of Scotland
• Betal Z indholdet, som er en del af vederlaget for et overdragelsesdokument, der er udstedt af Z til påtegningen m.fl.

De ovennævnte påtegninger udelukker ikke Z’s ret til yderligere forhandling.

Dermed er virkningerne af påtegning:

• Andossering af et instrument efterfulgt af levering overfører ejendomsretten til instrumentet til slutmodtageren;

• Slutmodtageren kan videreforhandle instrumentet, forudsat at hans ret hertil ikke er blevet indskrænket ved hjælp af en specifik instruktion i instrumentet;

• En blankoindskrivning, der er betalbar til ordre, bliver omdannet til en betaling til ihændehaver, undtagen i krydsede checks;

• En fuld påtegning ændrer ikke instrumentets karakter, som er et ihændehaverinstrument.

Sagsbehandling

1. I sagen Bommareddi Mothireddi mod Bhimavarapu Pothireddi AIR 1963 AP 343 blev det fastslået, at betaling til indehaveren af instrumentet, som omfatter en endorne med henblik på inkasso, giver en frigørende virkning for den, der har udstedt gældsbrevet.

• Den ret, der er baseret på påtegningen, overlever, selv om påtegneren dør, og endornehaveren kan fortsætte søgsmålet. Da påtegningen blev foretaget til et bestemt formål, dvs, for inddrivelse af beløbet, vil den være gyldig, indtil dette formål er opnået.

1. I sagen Morepen Finance Ltd. mod Reserve Bank Of India 116 (2005) DLT 129 blev det fastslået, at virkningen af en påtegning er, at den juridiske ejendomsret overgår til erhververen, og erhververen er derefter berettiget til at kræve, modtage eller sagsøge for penge, der skal betales i henhold til dette instrument.

1. I sagen Rahmath Bi mod Angappa Raja (1969) 2 MLJ 518, blev det fastslået, at en endorne af et gældsbrev til inkasso, som ikke har betalt noget vederlag for det samme, har locus standi til at indgive en insolvensbegæring mod den, der har udstedt gældsbrevet.

• Det blev endvidere fastslået, at der ikke er noget i Negotiable Instruments Act, der begrænser en sådan ret for endornees til at indgive en insolvensbegæring mod producenten af gældsbrevet. Det ville være rimeligt, at slutmodtageren skal have ret til at indgive en insolvensbegæring for at realisere penge.

1. I sagen Kanhyalal mod Ramkumar AIR 1956 Raj 129 blev det fastslået, at indsættelse af navnet i en hvilken som helst del af skriften tjener til autentifikation af et instrument. Det er ikke nødvendigt, at underskriften skal stå i bunden af dokumentet for at gøre det bindende. Den kan være hvor som helst.