Sublimation er den proces, hvor et materiale overgår fra et frosset fast stof til en gas uden at passere gennem den mellemliggende flydende tilstand.

Hvorvidt et materiale sublimerer (fra fast stof til gas), smelter (fra fast stof til væske) eller fordamper (fra væske til gas), afhænger af temperaturen og trykket i det miljø, det befinder sig i. Dette kan illustreres i et “fasediagram” som f.eks. det nedenfor for vand. I dette tilfælde og med det tryk (1 atmosfære) og de temperaturer (25 grader Celsius), som vi er vant til på Jorden, vil vandis smelte og danne flydende vand, som derefter fordamper og danner vanddamp. Men hvis trykket er lavt nok (f.eks. det tryk, vi finder andre steder i solsystemet), vil vandis blive direkte omdannet til vanddamp, når temperaturen stiger, og dermed omgås det flydende vandstadium.

Sublimering forekommer mange steder i solsystemet. To eksempler er:

• Sublimeringen af vand fra kometkerner, når kometen nærmer sig Solen’
• Sublimeringen af polariskapperne på Mars i løbet af den marsianske sommer.

Fasediagrammet for vand. De lave tryk, der findes andre steder i solsystemet, betyder, at vand sublimerer snarere end smelter og går uden om den flydende tilstand.

Et eksempel på et materiale, der sublimerer her på Jorden, er frossen kuldioxid (CO2) – mere almindeligt kendt som “tøris”. Når det frosne CO2 udsættes for luft ved stuetemperatur ved et tryk på 1 atmosfære, bliver det frosne CO2 direkte til gasformigt CO2.

Fasediagrammet for CO2. Ved ca. 1 atmosfære (trykket ved havoverfladen på Jorden) og ved stuetemperatur vil CO2 gå direkte fra et fast stof til en gas, uden om den flydende tilstand.