Se venligst afsnit 4c, Ligestilling, lighed og politik på webstedet for yderligere oplysninger.

Nogle definitioner at huske:

Lighed = lighed

Ulighed = ulige

Lighed = retfærdighed

Ulighed = uretfærdig eller uretfærdig

Ulighed i sundhedsvæsenet

Forsøg på at mindske ulighederne på sundhedsområdet udgør en stor del af den nyere og nuværende britiske sundhedspolitik. De er i høj grad fokuseret på at reducere geografiske uligheder (variationer) i sundhedsresultater og sundhedsydelser samt uligheder i forhold til forskellige grupper i samfundet.

Den omvendte sundhedslov siger, at tilgængeligheden af god medicinsk behandling har en tendens til at variere omvendt med behovet for den i den befolkning, der betjenes.

Sundhedsuligheder er endemiske i samfundet. Hvor en person er født, har indflydelse på, hvor længe han eller hun vil leve. Efter offentliggørelsen af NHS Plan (2000) indførte den britiske regering et nationalt mål med henblik på at reducere ulighederne på sundhedsområdet ved at mindske forskellen i sundhedsmæssig ulighed målt på forventet levetid og børnedødelighed.

Den engelske Health and Social Care Act 2012 indførte for første gang juridiske forpligtelser til at reducere ulighederne på sundhedsområdet, med specifikke forpligtelser for de kliniske kommissionsgrupper (CCG’er) og NHS England .

Disse organisationer skal tage hensyn til behovet for at reducere uligheder mellem patienter i adgangen til og resultaterne af sundhedstjenester og sikre, at tjenesterne leveres på en integreret måde, hvor dette kan reducere ulighederne på sundhedsområdet.

Variationer i sundhedsplejepraksis forekommer på mange niveauer fra den enkelte behandler til sundhedsorganisationen og til landet. Nogle variationer er berettigede med hensyn til patienternes præferencer eller underliggende tilstand, mens andre ikke er det. Disse kan klassificeres som ubegrundede variationer og falder i 3 typer:

• Effektiv pleje: klinisk evidens understøtter forskellige behandlinger
• Præferencefølsom pleje: hvor alternative gyldige behandlingsmuligheder er tilgængelige, og variationer skyldes, at patienterne udøver deres valg
• Udbudsfølsom pleje: variationer afspejler den forskellige tilgængelighed af alternative behandlingstilgange.

Måling af uligheder på sundhedsområdet kan opnås ved:

• Måling af sundhedsbehov (måling af efterspørgsel gennem vurdering af sundhedsbehov – se afsnittet “Deltagerbaseret behovsvurdering”)
• Måling af adgang til sundhedspleje (måling af udbud – se afsnittet “Målinger af udbud og efterspørgsel”) brug af sundhedspleje, f.eks. undgåelige indlæggelser, barrierer for indlæggelse, f.eks.f.eks. ventelister, patienternes opfattelse af sundhedsydelsen
• Måling af kvaliteten af sundhedsydelsen (se afsnittet “Principper for evaluering”).

Gini-koefficienten tilpasset fra Verdensbanken, 2008

Gini-koefficienten for ulighed er et almindeligt citeret mål for ulighed og er vist ved en Lorenz-kurve for indkomstfordelingen. Lorenz-kurven (B) viser den andel af den samlede indkomst, som den relative andel af befolkningen har – på den kurve, der er vist nedenfor, får 40 % af befolkningen 20 % af den samlede indkomst. Kurve (A) er linjen for total lighed, hvor 40 % af befolkningen får 40 % af den samlede indkomst. Forskellen mellem de to kurver, Gini-koefficienten, angiver graden af ulighed i fordelingen. En koefficient på 0 afspejler fuldstændig lighed, mens 1 angiver fuldstændig ulighed.

Lighed i sundhedsvæsenet

Mange faktorer påvirker sundheden, herunder genetiske faktorer, hvilket betyder, at fuldstændig lighed i sundhed aldrig kan opnås. At udligne sundhed kan betragtes som paternalistisk, fordi det ikke giver mulighed for individuelle præferencer som f.eks. valget af at ryge. Aristoteles’ formelle teori om fordelingsretfærdighed skelner mellem vertikal og horisontal lighed: horisontal lighed henviser til lighed mellem mennesker med samme behov for sundhedspleje, mens vertikal lighed henviser til mennesker med ulige behov, som bør modtage forskellig eller ulige sundhedspleje.

i) Vertikal lighed – er den ulige behandling af ulige personer og kan retfærdiggøres på grundlag af moralsk relevante faktorer, men moralsk irrelevante faktorer bør dog ikke danne grundlag for anvendelse af vertikal lighed:

Moralsk relevante faktorer: Behov Kunne drage fordel Autonomi Deservingness

Moralsk irrelevante faktorer:

Moralsk irrelevante faktorer: Alder/køn* Ethnicitet Indkomst, klasse Handicap, genetik

*medmindre evnen til at drage fordel afhænger af disse faktorer

ii) Horisontal lighed – ligebehandling af ligeværdige

Det vil sige, at vertikal lighed kan retfærdiggøres i sundhedsvæsenet, hvis moralsk relevante faktorer er gældende. Moralsk irrelevante faktorer er imidlertid ikke begrundelse for at retfærdiggøre vertikal lighed.

Sundhedskommissærer står konstant over for beslutninger vedrørende lighed, hovedsagelig som følge af behovet for at prioritere og i sidste ende rationere sundhedsydelser for at overholde budgetbegrænsninger. I dag er det almindelig praksis, at kommissærerne gennemfører politikker til prioritering af en retfærdig fordeling af sundhedsressourcerne, som i vid udstrækning er baseret på en skelnen mellem moralsk relevante og irrelevante faktorer. Det er imidlertid ikke alle moralske beslutninger, der vil tilfredsstille alle, og derfor bør enhver beslutningsproces vedrørende fastsættelse af prioriteringer snarere handle om at opnå konsensus og konsistens end nødvendigvis at opnå det rigtige svar.

• Tudor Hart J, 1971. The inverse care law, Lancet 696, pp405-12
• https://www.england.nhs.uk/wp-content/uploads/2015/12/hlth-inqual-guid-c
• https://www.england.nhs.uk/wp-content/uploads/2015/12/hlth-inqual-guid-c…
• Pencheon et al. Oxford Handbook of Public Health practice, 2. udgave, kapitel 6, s461.
• www.worldbank.org
• Wonderling et al., Introduction to Health Economics, OUP 2005