(Reuters) – Oprøret mod Syriens præsident Bashar al-Assad, inspireret af de oprør, der væltede tre arabiske ledere i 2011, har fået en sekterisk drejning, da de fleste af de demonstranter, der forsøger at vælte præsidenten, er sunnier.

Assad er fra Syriens alawitiske mindretalssekt, og kritikere siger

, at præsidenten har besat højtstående politiske og militære poster med alawitter for at gennemtvinge sit styre gennem sekterisk loyalitet.

DEN ALAWITISKE SEKT

— Sunnimuslimer udgør 74 procent af Syriens 22 millioner indbyggere, alawitter 12 procent, kristne 10 procent og drusere 3 procent. Ismailier, yezidier og nogle få jøder udgør resten.

— Den syriske magtelites klanisme, hemmelighedskræmmeri og vedholdenhed omkring Assad har uddybet sunnimuslimers mistanke om den gådefulde alawitiske tro.

— Alawitterne, der har været et undertrykt mindretal i det meste af deres historie, cementerede pludselig deres kontrol i Syrien i 1970, da Assads far Hafez iscenesatte et kup, der satte sunnierne ud på et sidespor. Han opbyggede et voldsomt sikkerhedsapparat baseret på andre alawitiske officerer.

— Ved at alliere sig med sunnitiske købmandsklasser i Damaskus og Aleppo udvidede den alawitiske elite sin indflydelse til at omfatte økonomien samt sikkerhedsapparatet og militæret. Kernen af den frygtede pro-Assad Shabiha-milits er alawitter.

— Årets blodige kamp mellem Assads styrker og prodemokratiske demonstranter splitter Syrien langs en kløft mellem mindretal og flertal, som er blevet dybere af, at mange sunnier kalder alawitter for kættere.

— Ligesom de fleste arabiske lande har Syrien oplevet, at den konservative islam har bredt sig i de seneste årtier. Dette har skærpet sunniernes uoverensstemmelser med alawitterne, som hævder at være shi’iter og undertiden kopierer sunniernes praksis for at nedtone forskellene.

— Sekteriske drab har hærget den centrale by Homs, og alawitterne er blevet målrettet, fordi de tilhører samme sekt som præsidenten. Mange alawitter bor omkring eller i Homs og Hama, en anden urolig by, og havnen i Latakia.

— Ikke alle alawitter støtter Assad-dynastiet, og kun nogle få har draget fordel af Assads styre, idet mange lever i fattigdom i Syriens centrale bjerge. Sekten strækker sig nordpå til den tyrkiske by Antakya, nær den gamle by Antiokia, i Tyrkiet, hvor der er op mod 12 millioner alawitter.

BELIEFS:

— Alawit-religionen kaldes ofte “en udløber af shi’ismen”, islams største minoritetssekt, men det er noget i stil med at omtale kristendommen som “en udløber af jødedommen”.”

— Alawitterne brød ud af shi’ismen for mere end 1.000 år siden og bevarer nogle forbindelser til den, herunder ærbødighed af Ali, profeten Mohammads fætter og svigersøn. Alawi betyder bogstaveligt talt “dem, der holder sig til Alis lære”.

— Men flere trosretninger adskiller sig markant fra den traditionelle islam. Alawitterne, der er opkaldt efter Ali, mener, at han var guddommelig, en af mange manifestationer af Gud i en linje med Adam, Jesus, Mohammad, Sokrates, Platon og nogle før-islamiske vismænd fra det gamle Persien.

— For ortodokse muslimer er denne eklektiske syntese af kristen, gnostisk, neoplatonisk og zoroastrisk tænkning i strid med islams centrale grundsætning om, at “der er ingen Gud uden Gud”

— Alawitterne fortolker islams søjler (de fem pligter, som enhver muslim skal opfylde) som symboler snarere end pligter. De fejrer en gruppe af helligdage, nogle islamiske, andre kristne, og mange alawitiske praksisser er hemmelige. De betragter sig selv som moderate shi’iter.

HISTORIE OG LIVSSTIL:

— Alawitterne, der blev undertrykt i den osmanniske periode, har i de seneste årtier nedtonet deres særlige trosretninger for at hævde, at de var mainline-shi’iter ligesom i Iran. Dette er til dels for at opfylde den forfatningsmæssige regel om, at præsidenten skal være muslim.

— Det forbudte Muslimske Broderskab kaldte i årtier alawitterne for vantro. Lederne af den sunnitiske bevægelse siger det ikke længere åbent, men ingen ved, om den brede befolkning er overbevist.

— Isoleret i bjergene nær Syriens Middelhavskyst lærte alawitterne, at Koranen skulle læses allegorisk, og de foretrak at bede hjemme frem for i moskéer.

— De var også meget hemmelighedsfulde og indviede kun et mindretal af de troende i deres centrale dogmer, herunder reinkarnation og en guddommelig treenighed, og i ritualer, herunder et ritual med at drikke indviet vin, der ligner en kristen messe.

— Franske koloniadministratorer forsøgte at klassificere den syriske alawisme som en separat religion på trods af modstand fra alawitiske ledere, der var mere interesserede i at identificere sig med islam.

— Ligesom de nærliggende drusere antog alawitterne den shiitiske praksis med taqiyya, eller at skjule deres tro for at undgå forfølgelse. “Taqiyya er en perfekt kvalifikation til medlemskab af mukhabarat, det allestedsnærværende efterretnings-/sikkerhedsapparat, der har domineret Syriens regering i mere end fire årtier”, skrev den britiske islamekspert Malise Ruthven for nylig.