Tærskelværdien for talegenkendelse (SRT) menes primært at være relateret til den rene tone-gennemsnitstærskel (PTA) og høretabets stejlhed. Der er imidlertid tegn på, at den også kan være påvirket af perceptuelle eller kognitiv-lingvistiske faktorer eller begge dele, f.eks. talestimulernes meningsfuldhed. Formålet med denne undersøgelse var at fastslå overensstemmelsen mellem SRT og PTA hos støjeksponerede arbejdstagere med forskellige grader af talegenkendelsestærskelforskydning i støj. Med henblik herpå blev i alt 807 SRT’er og PTA’er indsamlet fra støjudsatte arbejdstagere, der taler flydende fransk i Quebec, sammenlignet. Målinger af kontekstvirkninger på talegenkendelse blev foretaget på grundlag af en generel hypotese om, at de skulle lette fonem- eller ordgenoprettelse under forhold med høj stimulusususikkerhed, som det er tilfældet ved SRT-vurdering, og dermed forvirre SRT-PTA-forholdet. Ved hjælp af hovedkomponentanalyse fandt vi en signifikant effekt ikke kun af lavfrekvent hørefølsomhed, men også af sproglige konteksteffekter på SRT. Efter at der blev indført en korrektion for at udelukke disse sproglige konteksteffekter delvist, steg korrelationerne mellem SRT og PTA, men de var lavere end forudset. I en relateret behandlingsanalyse fandt vi et stort antal observationer (230 ud af 807), hvor SRT’er var mere følsomme end PTA’er med en faktor på 8 til 16 dB. Dette var tilfældet, selv om korrelationerne mellem de to målinger var inden for det interval, der almindeligvis anbefales inden for klinisk audiologi (0,85-0,95). Dette blev fortolket som et tegn på fonologiske og leksikale kontekstvirkninger på den talegenkendelsesopgave, som de enkelte forsøgspersoner rent faktisk anvender til at lette taleforståelsen, måske i en sådan grad, at den bliver lige så enkel som detektion af rene toner.