M5A1 Stuart Light Tanks deltog i Ardenneroffensiven under 2. verdenskrig. Denne overlevende kampvogn opbevares på Bastogne-kasernen i Belgien.

Denne restaurerede M5A1 Stuart Light Tank er udstillet på Bastogne-kasernen i Belgien.

Lokalitet

Bastognekasernen ligger på 40 Rue de la Roche (N834) i Bastogne lige nordvest for byens centrum. De åbner kl. 10.00 og lukker kl. 16.00. Du skal virkelig være der inden kl. 14.00, da der er meget at se. Det er en operationel militærlejr med et tilknyttet center til restaurering af kampvogne. Man skal vente på at komme med på en guidet rundvisning. Du kan ikke vandre rundt på egen hånd. Den eneste dag, hvor den er lukket, er mandag. Mange af kampvognene er blevet restaureret til køreklar stand. Kig på deres Facebook-side for at få oplysninger om nye arrangementer.

Belgiske hærs Stuart-tankvogne

Den belgiske hær fik ti Stuart-tankvogne, efter at Anden Verdenskrig sluttede i 1945. De blev brugt til at træne den belgiske hærs nye kampvognsbesætninger i at køre og kæmpe med moderne pansrede køretøjer med larvebånd. Dette var en af dem. Under restaureringen af køretøjet blev navnet “Fire Lady” afdækket på siderne af kampvognen. Den blev restaureret af den afdøde adjudant Danny Vandenbussche på den belgiske hærs Kapellen-værksted. Da den blev lukket, blev denne M5A1 sendt til Bastogne Kaserne. Oprindeligt var den udstyret med et hækskærende dozerblad.

M5A1 Stuart let kampvogn udstyret med et hækkeklippende dozerblad. Det er en kopi af den originale “Cullins Device”, der blev brugt til at gøre det muligt for kampvogne at skubbe sig gennem markgrænsende hække. Den blev fremstillet af adjudant Danny Vandenbussche.

Hvad blev Stuart brugt til?

M5A1 Stuart blev brugt som en fremskudt patruljetank som rekognosceringskøretøj med mulighed for at tilkalde artilleristøtte og tungere panser. Den var hurtig og kunne normalt komme ud af problemer ved at lave en hurtig afgang. Den kunne angribe infanteri, blødhudede og let pansrede mål, men ikke tungt pansrede kampvogne som den tyske Panther eller Tiger. Den var bevæbnet med en 37 mm M6-kanon og tre 30-06 Browning M1919A4-maskinpistoler: en i skroget, en koaksial ved siden af hovedtårnkanonen og den tredje oven på tårnets tag til beskyttelse mod luftværn.

Den blev drevet af to V8 Cadillac serie 42-motorer med to V8-motorer, der producerede 220 hk. Den havde en topfart på vejen på 58 km/t (36 mph) og 29 km/t (18 mph) off road. Den vejede 16,5 tons i kampklar fuldt lastet tilstand. Dens panser varierede fra 13 mm til 51 mm i tykkelse. M5A1-versionen af Stuart-tanken adskilte sig fra de tidligere modeller ved at have et forlænget længere tårn, som gav mere plads til en kraftigere radio. Det menes, at der blev produceret 6.810 stk. Den var den vigtigste lette kampvogn fra den amerikanske hær i operationel tjeneste efter 1943.

Denne bevarede M5A1 Stuart Light Tank har ekstra sporforbindelser fastgjort til tårnet for at give ekstra beskyttelse.

USA’s fremrykning mod Bastogne i sneen

Her er et medlem af 712th Battalion Tank Crew’s beretning om deres fremrykning mod Ardennerne. ‘Da vi kørte nordpå gennem Luxembourg mod Bastogne den 9. januar 1945,. Vejret var forfærdeligt: En snestorm gjorde kørslen vanskelig og farlig, og kampvognene trillede langsommere frem, end man kunne gå. At køre op ad bakke om natten var en ubegribelig prøvelse. Man skulle have været der for at opleve det. Det var umuligt for chaufføren at se vejen. Han kørte uden lys, og det, han kunne se, var kun hvidt foran, til venstre og til højre”.

‘Vindblæst sne slog mod hans ansigt, hvilket gjorde det nødvendigt for ham at presse næseryggen mod lugekanten og få hjelmen trukket ned til øjenbrynene. Hans synsfelt var reduceret til en spalte på en tomme og blev styret af en fluorescerende reflektor, der var fastgjort på bagsiden af hjelmen på et af hans besætningsmedlemmer, som gik i det venstre sporaftryk, som tanken foran ham havde lavet i sneen.’

‘Et skred fra vejen til den ene side kunne kaste tanken ned i en kløft; til den anden side i en grøft, hvilket ville gøre det umuligt at komme tilbage på vejen, medmindre tanken blev bakket ned til et sted, hvor grøft og vej var på samme niveau.’

‘Det er unødvendigt at sige, at min tank gled ned i grøften. Min besætning og jeg måtte vente, indtil konvojen passerede, og derefter bakke ned og begynde den helvedesagtige klatring forfra. Det tog mere end to timer for os at nå toppen af bakken. Da vi nåede dertil, stod vi alene. Resten af 712th var forsvundet.”

Denne overlevende M5A1 Stuart Light Tank har ikke et maskingevær på toppen af tårnet, men har et i skroget og et koaksialt gevær ved siden af hovedkanonen i tårnet.

Ice and Tanks January 1945

En anden amerikansk kampvognsbesætnings beretning om kørslen til Bastogne i januar 1945. ‘Da vi bevægede os fra Dillingen op gennem Luxembourg, var jeg så træt. Vi havde kørt i lang tid i et kapløb om at komme til Bastogne. Jeg havde ikke en assisterende kampvognskører, og jeg var ved at blive søvnig. En gang ramte jeg et iskoldt sted på vejen, og jeg sad på kanten af en klippe, og kampvognen gyngede og gik over og begyndte bare at grine: “Vi er lige ved at køre ud over klippen.”

‘Jeg vidste ikke, hvor stejl klippen var. Det kunne bare have været en grøft, eller det kunne have været et bjerg, jeg husker bare, at jeg sad på kanten, og tanken gyngede, Om den var langt nok ude, at hvis man havde lagt en vægt på 50 pund på kanonen, ville den være gået over, kunne jeg ikke sige. En fyr kom op bag mig og hægtede sin tank på og trak mig tilbage.’

‘En anden gang ramte jeg et iskoldt sted og var sgu tæt på at gå igennem en bygning. Og så trak vi tanken tilbage, og vi hjalp andre tanke. Det var koldt den aften, og vejen var isglat, og det sneede. Vi havde gummipuder på vores lette tanke, og gummi på is skred ud. Men takket være vores forbandet gode chaufførers indsats fik vi næsten alting igennem.”

M5A1 Stuart Light tanks and HE

“Kampvognen havde fået en træffer, lige i siden, en stor højeksplosiv granat. Og så vidt jeg husker, flåede den svejsningen op på tanken og gav alle indeni et frygteligt slag, men ingen blev alvorligt såret. De fik virkelig deres klokker til at ringe: Jeg var ikke særlig populær hos dem, da jeg forlod den kampvogn på det nulstillede kryds. Dumt at gøre.”

Tysk infanteri angriber M5A1 Stuart kampvogne

‘Vi bevogtede flanken nær Wiltz i Luxembourg. Den nat havde vi en ildkamp. Jeg hørte kampvogne bevæge sig, og jeg sagde: ‘Jeg kan høre de mellemstore kampvogne, jeg tror, de er på vej væk’. Pludselig så jeg en flamme gå op. Jeg sagde: “Der er en tank i brand. Jeg sagde: “Pis, de har ramt en af vores kampvogne. Faktisk tog jeg fejl, det var en af deres kampvogne, der blev slået ud, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Så jeg kigger ud, og jeg ser en person løbe over foran kampvognene, en silhuet, og jeg kiggede igen.

Tyskerne havde en anden hjelm. Der var noget med krogen eller noget på hjelmen, der fangede mit øje, og jeg sagde til min kampvognskommandør: “Albee! Albee! Jeg tror, det er tyskere, der løber hen over den brændende kampvogn.” Han tog sin kikkert frem, og i mellemtiden fik jeg drejet mit tårn lige mod den kampvogn. Han sagde: “Ja, det er de. Så vi begyndte at skyde. Jeg skød med maskingeværet og kanonen, og han skød med maskingeværet ovenpå.

Tyskerne gik mellem os og kampvognen. De var rykket frem i to kolonner, og den gamle tyske kaptajn derude råbte på engelsk: ‘For Guds skyld, stop med at skyde. I slår jeres egne mænd ihjel. Lad være med at skyde! Vi er amerikanere!” Så fik Albee sin kikkert frem igen og sagde: “Nej, de er Heinies. Nu skyder amerikanere ikke med hvide sporstoffer. De skød med hvid tracer. Så vi fortsatte med at skyde på dem. Og senere gav de så op og kom ind. Jeg har glemt, hvor mange vi tog til fange, og hvor mange vi dræbte, men det var en tysk kaptajn, der kunne tale engelsk, som vi fik. Hvis jeg husker rigtigt, tror jeg, at vi dræbte tyve den aften.

US Tanks capture German Troops near Wiltz

‘4th Armored Division kørte en korridor op i Bastogne for at hjælpe med at aflaste Bastogne, men de havde store problemer med at udvide denne korridor, så vi fik ordre til at angribe astride på en vej, der kom ind i Bastogne. Vi befandt os langs denne vej og herovre, det var en slags højtliggende område. Og nede i dalen kunne man se Wiltz i det fjerne. Så vi angreb på tværs af denne vej, kom ud af byen, og tyskerne faldt ud af buskene lige under vores fødder. Vi vidste ikke engang, at de var der og overgav sig. De fleste af dem var Volkssturm-tropper: gamle mænd og unge drenge. Stakkels fyre, man måtte have ondt af dem.