Klik på trekanten nedenfor for at lytte til podcasten og få adgang til udskrift ved at klikke her.

Hvad du skal vide

En rygmarvsskade kan føre til tarmproblemer:

• Du kan have problemer med at flytte affaldsstoffer gennem din tyktarm (eller tyktarm).
• Du kan aflevere en afføring, når du ikke har lyst, eller en afføring kan være svær at aflevere.
• Disse problemer kan forårsage smerter i maven.
• Når du spiser, føler du dig måske hurtigere mæt end normalt, eller du spiser måske mindre, end du plejer.
• Darmproblemer kan bidrage til depression eller angst. Du kan føle dig overdrevent bekymret over, at du ikke kan kontrollere afføringen i offentligheden. Du har måske ikke lyst til at gøre ting uden for dit hjem.

Et tarmprogram kan hjælpe dig med at kontrollere afføringen. Ved at følge et tarmprogram kan du undgå andre problemer og måske en tarmoperation.

Forstå din krop

Din mave og tyndtarm trækker næringsstoffer fra den mad, du spiser. Næringsstoffer holder dig stærk og giver dig energi. Resten af maden bliver til affald, som din krop ikke har brug for. Affald danner en afføring i din tyktarm og endetarm og forlader din krop gennem anus. Processen med at passere en afføring gennem og ud af din krop er kendt som en “afføring”. Hvis du har en rygmarvsskade, kan denne proces være vanskelig for dig. Du kan f.eks. have svært ved at aflevere afføring. Dette kaldes “forstoppelse”. Eller du kan måske ikke være i stand til at kontrollere, hvornår du afleverer en afføring. Dette kaldes “afføringsinkontinens.”

Rygmarvsskader kan forårsage stramhed (spasticitet) eller slaphed (slaphed) i musklerne i endetarmen, lukkemusklerne og bækkenbunden. Graden af stramhed eller løshed kan være relateret til sværhedsgraden eller fuldstændigheden og niveauet af din skade. Hvis din skade er over niveau T11/T12, kan musklerne i dine lukkemuskler og bækkenbund være stramme, hvilket fører til forstoppelse. Hvis din skade er på niveau T11/T12 eller lavere, kan disse muskler være løse, hvilket fører til afføringsinkontinens. Personer med ufuldstændige rygmarvsskader har tendens til at have mere muskelstyrke og fornemmelse og har derfor færre tarmproblemer end personer med fuldstændige skader.

Hvad er et tarmprogram?

Et tarmprogram er en plan for at genoptræne din krop til at have regelmæssige afføringer. En læge eller sygeplejerske udarbejder et tarmprogram specielt til dig. Dit helbred, din tarm- og personlige historie, fysisk undersøgelse er en vigtig del af denne gennemgang:

• Den grad og fuldstændighed af din rygmarvsskade
• Beskrivelse og mønster af tarmproblemer
• Førtidige og nuværende medicinske problemer
• Indtagelse af mad og drikkevarer
• Fysisk aktiviteter
• Behov for eller tilgængelighed af ressourcer
• Hjemmiljø
• Livsstil
• Præferencer
• Gastrointestinale tests

Målene med et tarmprogram er:

• Afføring af afføring dagligt eller hver anden dag
• Forebyggelse af uplanlagt afføring
• Tømning af din tarm omkring samme tidspunkt på dagen (f.eks.g., morgen, eftermiddag eller aften)
• Passerer mellemstor eller stor afføring (ca. 2 kopper), hver gang du har afføring
• Tømmer hele eller det meste af din endetarm hver dag
• Har afføring, der er blød, formet og voluminøs
• Tømmer din afføring helt inden for 30 minutter (eller højst 60 minutter) efter at have spist

Hvad er involveret i et tarmprogram?

Et tarmprogram omfatter fire dele: timing, kost (herunder mad og væske), medicin og teknikker til at hjælpe med afføringen. Programmet er ikke det samme for alle, fordi hver person har forskellige behov og reagerer forskelligt på de enkelte dele af programmet.

Timing

Et tarmprogram er bedst, når det udføres hver dag eller hver anden dag. Et program omfatter:

• Et godt kostmønster og rigeligt væskeindtag
• Anvendelse af tarmmedicin, som anbefalet af din læge
• Træning af teknikker, der aktiverer refleksen til at tømme endetarmen
• Anvendelse af metoder til at rense afføringen ud

Kost og væskeindtag

Et godt kostmønster og rigeligt væskeindtag er vigtigt for tarmsundheden.

• Naturlige fibre fra frugt og grøntsager øger mængden af afføring, hvilket gør det lettere at bevæge sig gennem tyktarmen. Lægerne anbefaler 38 gram fibre om dagen for mænd og 25 gram om dagen for kvinder.
• Når du spiser en kost med et højt fiberindhold, bør du drikke rigeligt med væske. Vand er bedst. Du kan få forstoppelse, hvis du ikke drikker nok væske. Du bør drikke mindst 2 eller 3 liter væske hver dag, medmindre din læge siger noget andet.
• Du bør begrænse dit indtag af væsker med koffein (f.eks. kaffe, te eller energidrikke). Disse drikkevarer fjerner faktisk væske fra din krop.

Medicin

Din læge kan få dig til at tage en eller flere lægemidler, enten oralt eller rektalt:

• Stoleopblødgørere gør afføringen blød og let at flytte.
• Stimulerende afføringsmidler stimulerer tyktarmen til at flytte afføringen.
• Bulkende afføringsmidler giver afføringen form og form og forhindrer diarré (vandig afføring).
• Rektale afføringsmidler hjælper med rektal bevægelse og tømning.

Nogle lægemidler kan forårsage forstoppelse. Det kan være dem, som du allerede tager for at mindske smerter eller muskelspasmer eller for at behandle depression. Du kan have gavn af at minimere din brug af disse lægemidler under tilsyn af din læge:

• Medicin til smertelindring, såsom hydrocodon, oxycodon, morfin, fentanyl, gabapentin, pregabalin eller carbamazepin
• Medicin til behandling af blærekramper, men som bremser tarmmotiliteten, såsom oxybutynin eller tolerodin
• Medicin til at stoppe muskelkramper i hele kroppen, såsom lioresal, tizanidin eller diazepam
• Medicin til behandling af depression, såsom cymbalta, sertralin eller citalopram

Teknikker

Du kan udføre en eller flere teknikker for at hjælpe dig med at få afføring og tømme din endetarm. Du kan gøre disse i hjemmet eller med hjælp fra en plejer eller sygeplejerske.

• Digital rektalstimulering – Bevæg din fingerspids i en lille, blid, cirkulær bevægelse rundt om endetarmen/anus. Denne bevægelse stimulerer refleksen i endetarmen/anus. Sørg for at klippe fingerneglene kort for at undgå traumer. Udfør denne teknik i 20 sekunder, og gentag den hvert 5-10 minut, indtil tarmprogrammet er afsluttet, og endetarmen er tom.
• Digital fjernelse af afføring: Brug din finger til at fjerne afføring fra endetarmen. Dette vil fremskynde din evne til at tømme endetarmen.
• Enemas: Brug en anordning til at skylle varmt vand ind i endetarmen, hvilket vil hjælpe med at tømme den for afføring. Eksempler på anordninger omfatter kateterlavementet eller keglelavementet. Hvis disse enkle lavementer ikke virker, kan andre hjemmetømningsapparater til afføringsevakuering som Peristeen-lavementet og PIE-systemer (Pulsed Irrigation Evacuation), som er blevet godkendt af den amerikanske Food and Drug Administration, hjælpe.

Hvad hvis jeg ikke er i stand til at gennemføre et tarmprogram, eller hvis det ikke virker?

En alvorlig skade kan afholde nogle mennesker fra at gennemføre et tarmprogram. For andre kan det være, at programmet bare ikke virker. Alle personer er forskellige. Kirurgi kan være en god mulighed i nogle få tilfælde, for eksempel:

• Hvis du ikke kan opnå regelmæssig, fuldstændig afføring, hvilket kan føre til tilbagevendende alvorlig forstoppelse (forbundet med hyppige hospitalsindlæggelser på grund af afføringsbelastning og obstruktion; kroniske mavesmerter; langvarige , vanskelige tarmprogrammer; eller alvorlig autonom dysrefleksivitet).
• Hvis du har hyppig afføringsinkontinens (forbundet med tryksår) eller mangler støtte fra plejeren, hvilket begge kan bidrage til en dårlig livskvalitet og indespærring i hjemmet.

Andre muligheder omfatter to former for kirurgi.

Kolostomi

Kirurger fastgør tyktarmen til bugvæggen gennem et hul, der kaldes en “stomi” (eller åbning). En pose er fastgjort til stomien. Afføring passerer ind i posen i stedet for gennem endetarmen. Du eller en plejer tømmer og skifter posen nemt og regelmæssigt.

De fleste personer, der får en kolostomi, vælger at have den permanent. Kolostomien fremmer en god afføring og er let at håndtere selv eller af en plejer. Indgrebet forhindrer afføringsinkontinens og uplanlagte afføringer. Den mindsker også den mentale stress, så du kan lave flere aktiviteter uden for hjemmet med familie og venner.

Antegrade Continence Enema

Kirurgerne åbner bugvæggen for at skabe en kanal til enten den første del af tyktarmen (ascenderende tyktarm) eller den sidste del af tyktarmen (descenderende tyktarm/sigmoid) (Se figur). Du eller en plejer placerer dagligt et lavementkateter gennem stomien for at skylle afføringen ud af tyktarmen med 500-1000 ml vand fra hanen. Denne proces varer normalt fra 30 til 60 minutter. Ved at rense tyktarmen dagligt og regelmæssigt forebygger man uplanlagte afføringer og afføringsinkontinens.

Hvorfor er det så vigtigt at bevare tarmfunktionen?

Forværring og ubehandlet tarmfunktion kan føre til mange yderligere helbredsproblemer:

• Partiel lammelse af maven
• Chronisk halsbrand
• Gassmerter
• Mavesår eller tarmsår
• Hæmorider
• Bughulegener
• Bughulebesvær,smerter eller udspilning
• Nausea
• Bloating eller fyldefornemmelse
• Vægtændring (relateret til dårlig kost eller nedsat appetit)
• Autonomisk dysrefleksi – Dette er en alvorlig tilstand, hvor en farlig forhøjelse af blodtrykket er forbundet med et fald i hjertefrekvensen hos personer med rygmarvsskade på niveau T6 og derover. Det kan forårsage kraftig svedtendens, rødme, hovedpine og sløret syn. Hvis det ikke behandles, kan det føre til slagtilfælde, blødning i øjnene, hævelse af hjertet eller lungerne og andre alvorlige helbredsproblemer.
• Sværere smerter og/eller spasticitet
• Mindsket følelse af velvære

Disse helbredsproblemer kan reducere din livskvalitet. Men du kan måske undgå disse problemer ved at følge et tarmprogram hver dag. Din læge eller sygeplejerske kan hjælpe dig og vil tjekke med dig for at se, hvordan du klarer dig. Stil spørgsmål, og fortæl din sundhedsperson om eventuelle problemer, du har.

Forfatterskab

Bowel Function Problems After Spinal Cord Injury blev udviklet af Gianna M. Rodriguez, M.D., i samarbejde med Model Systems Knowledge Translation Center.

Disclaimer

Denne information er ikke beregnet til at erstatte råd fra en medicinsk professionel. Du bør rådføre dig med din sundhedsperson med hensyn til specifikke medicinske bekymringer eller behandling. Indholdet af dette faktablad er udarbejdet i henhold til en bevilling fra National Institute on Disability, Independent Living and Rehabilitation Research (NIDILRR-bevillingsnummer 90DP0012-01-00). Indholdet af dette faktablad repræsenterer ikke nødvendigvis politikken i Department of Health and Human Services, og du bør ikke antage, at det er godkendt af den føderale regering.

Vi har hverken SCI Model Systems, MSKTC eller NIDILRR undersøgt, gennemgået eller testet nogen af de produkter eller anordninger, der nævnes i faktabladet. Ingen af de involverede parter giver godkendelse, repræsentation eller garanti med hensyn til et produkt eller en anordning, der er nævnt i dette faktablad.