Taxila

Ruinerne af en stupa fundet ved den buddhistiske vihara (kloster) i Taxila.

Taxila er et vigtigt arkæologisk område i Pakistan, der indeholder ruinerne af den gandhāranske by Takshashila (også Takkasila eller Taxila) et vigtigt vedisk/hinduistisk og buddhistisk læringscenter fra det sjette århundrede f.v.t. til det femte århundrede f.v.t.I 1980 blev Taxila erklæret for UNESCO’s verdensarvsliste med flere steder.

Historisk set lå Taxila ved krydset af tre store handelsruter: den kongelige landevej fra Pāṭaliputra; den nordvestlige rute gennem Baktrien, Kāpiśa og Puṣkalāvatī (Peshawar); og ruten fra Kashmir og Centralasien, via Śrinigar, Mānsehrā og Haripur-dalen over Khunjerab-passet til Silkevejen.

I dag ligger Taxila i den vestlige region af Islamabad Capital Territory – nordvest for Rawalpindi og på grænsen mellem Punjab og North West Frontier Provinces – ca. 30 km vest-nordvest for Islamabad, lige ved Grand Trunk Road.

Historie

Taxila ligger i det vestlige Punjab og var en vigtig by under Alexanders felttog i Indien.

En mønt fra det andet århundrede f.v.t. Taxila.

Den indo-græske konge Antialcidas herskede i Taxila omkring 100 f.v.t., ifølge Heliodorus-søjleindskriften.

Jaulian, en verdensarvsliste i Taxila.

Jauliansk buddhistisk relikvieskrin i sølv, med indhold. British Museum.

Legenden fortæller, at Taksha, en gammel indisk konge, der herskede i et kongerige kaldet Taksha Khanda (Tashkent), grundlagde byen Takshashila. Ordet Takshashila betyder på sanskrit “tilhørende kong Taksha”. Taksha var søn af Bharata og Mandavi, historiske personer, der optræder i det indiske epos Ramayana.

I det indiske epos Mahābhārata blev Kuru-arvingen Parikṣit tronet i Taxila.

Ahmad Hasan Dani og Saifur Rahman Dar sporer etymologien for Taxila til en stamme ved navn Takka. Ifølge Damodar Dharmanand Kosambi er “Taxila” beslægtet med “Takṣaka”, som betyder “tømrer” og er et alternativt navn for Nāga.

  • c. 518 f.Kr. – Darius den Store annekterer den nordvestlige del af det indiske subkontinent (det nuværende Pakistan), herunder Taxila, til det persiske Achaemenidiske Rige.
  • c. 450 f.v.t. – Herodot henviser til græske påvirkninger i dette område. Det sprog, der anvendes i området, er tosproget i det meste af 1000 år, med græsk som det andet sprog. Se mønter, der afspejler denne tosprogede funktion.
  • 326 f.v.t. – Alexander den Store modtager underkastelse fra Āmbhi, konge af Taxila, og besejrer derefter Porus ved Jhelum-floden.
  • c. 317 f.v.t. – I hurtig rækkefølge trækker Alexanders general Eudemus og derefter satrapen Peithon sig tilbage fra Indien. Candragupta, grundlæggeren af Mauryan imperiet, gør sig derefter til herre over Punjab. Chandragupta Mauryas rådgiver Kautilya (også kendt som Chanakya) var lærer i Taxila.
  • Under Chandragupta Mauryas barnebarn Aśoka’s regeringstid blev Taxila et stort buddhistisk læringscenter. Ikke desto mindre var Taxila kortvarigt centrum for et mindre lokalt oprør, der blev undertrykt kun få år efter dets begyndelse.
  • 185 f.Kr. – Den sidste Maurya-kejser, Bṛhadratha, bliver myrdet af sin general, Puṣyamitra Śunga, under en parade af hans tropper.
  • 183 f.v.t. – Demetrios erobrer Gandhāra, Punjab og Indusdalen. Han bygger sin nye hovedstad, Sirkap, på den modsatte bred af floden fra Taxila. I løbet af denne nye periode med baktrisk græsk styre regerede flere dynastier (som Antialcidas) sandsynligvis fra byen som deres hovedstad. I perioder med lavvande i det græske styre klarede byen sig rentabelt på egen hånd, der blev forvaltet uafhængigt og kontrolleret af flere lokale handelsgilder, som også prægede det meste af byens selvstændige mønter.
  • c. 90 f.v.t. – Den indoscythiske høvding Maues vælter den sidste græske konge af Taxila.
  • c. 25 e.v.t. – Gondophares, grundlæggeren af det indoparthiske kongerige, erobrer Taxila og gør det til sin hovedstad..
  • 76 – Datoen på en indskrift fundet i Taxila om “Stor konge, kongernes konge, Guds søn, Kushana” (maharaja rajatiraja devaputra Kushana).
  • c. 460-470 – Ephthalitterne (kendt som de hvide hunner) fejer over Gandhāra og Punjab; omfattende ødelæggelse af buddhistiske klostre og stūpas i Taxila, som aldrig mere kommer sig igen.

Hvor disse invasions-konger faldt, havde Taxila været skiftevis en hovedstad for mange dynastier og et center for vedisk kultur og buddhistisk lærdom, med en befolkning af buddhister, klassiske hinduer og muligvis grækere, der kan have overlevet i århundreder.

Den britiske arkæolog Sir John Marshall gennemførte udgravninger over en periode på 20 år i Taxila.

Ancient centre of learning

Stupa-base ved Sirkap, dekoreret med hinduistiske, buddhistiske og græske tempelfacader.

Takshashila var et tidligt center for lærdom, der dateres tilbage til mindst det femte århundrede f.Kr.e.Kr.Der er uenighed om, hvorvidt Takshashila kan betragtes som et universitet. Mens nogle betragter Taxila som et tidligt universitet eller center for højere uddannelse, betragter andre det ikke som et universitet i moderne forstand i modsætning til det senere Nalanda-universitet.Takshashila er beskrevet ret detaljeret i senere Jātaka-fortællinger, skrevet i Sri Lanka omkring det femte århundrede e.v.t.

Takshashila betragtes af hinduer og buddhister som et sted med religiøs og historisk helligdom. Førstnævnte gør det ikke kun, fordi Takshashila i sin tid var sæde for den vediske lærdom, men også fordi strategen Chanakya, som senere hjalp med at konsolidere kejser Chandragupta Mauryas imperium, var en højtstående lærer på stedet. Institutionen er meget betydningsfuld i buddhistisk tradition, da det menes, at buddhismens Mahāyāna-sekt tog form der.

Nogle forskere daterer Takshashilas eksistens tilbage til det sjette århundrede f.v.t. eller syvende århundrede f.v.t. Den blev et kendt læringscenter i hvert fald flere århundreder før Kristus og fortsatte med at tiltrække studerende fra hele den gamle verden indtil byens ødelæggelse i det femte århundrede f.v.t. Takshashila er måske mest kendt på grund af sin tilknytning til Chanakya. Den berømte afhandling Arthashastra (sanskrit for viden om økonomi) af Chanakya siges at være blevet skrevet i Takshashila selv. Chanakya (eller Kautilya), Maurya-kejseren Chandragupta og den ayurvediske healer Charaka studerede i Taxila.

Generelt set kom en elev ind i Takshashila i en alder af 16 år. Der blev undervist i Vedaerne og de atten kunstarter, som omfattede færdigheder som bueskydning, jagt og elefantlære, foruden dens lovskole, medicinske skole og skole for militærvidenskab.

Taxila i dag

Arkæologiske artefakter fra de indo-græske lag ved Taxila (John Marshall “Taxila, Archeological excavations”). Fra øverst til venstre:
* Fløjlet bæger (Bhir Mound, stratum 1) * Bæger med rosace og dekorativ rulle (Bhir Mound, stratum 1) * Stenpalet med person på en sofa, der bliver kronet af en stående kvinde og serveret (Sirkap, stratum 5) * Håndtag med dobbelt afbildning af en filosof (Sirkap, stratum 5) * Kvinde med smil (Sirkap, stratum 5) * Mand med overskæg (Sirkap, stratum 5)

Det nuværende Taxila er et af de syv tehsils (underdistrikt) i Rawalpindi-distriktet. Det er spredt over et bølget land i periferien af Pothohar-plateauet i Punjab. Taxila ligger lige uden for hovedstaden Islamabads område og kommunikerer med denne via Tarnol-passet i Margalla Hills og er en blanding af fornemme byområder og rustikke landlige omgivelser. Byens boligområder er i form af små pæne og rene kolonier befolket af arbejderne i de tunge industrier, uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der ligger i området.

Industrierne omfatter tunge maskinfabrikker og industrikomplekser, ammunitionsfabrikker i Wah Cantt og cementfabrik. Heavy Industries Taxila er også baseret her. Små, små og husholdningsindustrier og husholdningsindustrier omfatter stenvarer, keramik og fodtøj. Folk forsøger at relatere det nuværende stenvarehåndværk til den tradition for skulpturfremstilling, der fandtes her før islams indtog.

Ud over ruinerne af Gandhara-civilisationen og den gamle buddhistiske/hindukultur findes der også levn fra mogulhaver og rester af den historiske Grand Trunk Road, som blev bygget af kejser Sher Shah Suri i det 15. og 16. århundrede, i Taxila-regionen.

Taxila Museum, der hovedsagelig er dedikeret til resterne af Gandhara-civilisationen, er også et besøg værd. Et hotel under turistafdelingen tilbyder rimelig god service og gæstfrihed til turisterne.

Taxila har mange uddannelsesinstitutioner, herunder University of Engineering and Technology (UET).Thomas æres stadig i Taxila ved en årlig festival i begyndelsen af juli, som besøges af tusinder, og som fejrer hans knoglers passage gennem Taxila på deres vej til Edessa.

Nogle bemærkelsesværdige og berømte personer fra Taxila er Khan Mohammad Younas Khan, Ghulam Sarwar Khan (minister for arbejde og oversøiske pakistanere) og Siddique Khan (bynazim).

Notes

  1. Raychauduri Majumdar, H.C. Raychaudhuri og Kaukinkar Datta. En avanceret historie om Indien. (London: Macmillan, 1946), 64
  2. UNESCO’s liste over verdensarv. 1980. Taxila: Kort beskrivelse. Hentet 13. januar 2007
  3. 3.0 3.1 “History of Education,” Encyclopædia Britannica, 2007.
  4. 4.0 4.0 4.1 “Nalanda” (2007). Encarta.
  5. 5.0 5.1 Joseph Needham. Inden for de fire have: Dialogen mellem øst og vest. (Routledge, 2004. ISBN 0415361664):

    “Da Alexander den Stores mænd kom til Taxila i Indien i det fjerde århundrede f.Kr. fandt de der et universitet, som man ikke havde set noget lignende i Grækenland, et universitet, der underviste i de tre Vedaer og de atten kundskaber, og som stadig eksisterede, da den kinesiske pilgrim Fa-Hsien rejste dertil omkring 400 e.Kr.”

  6. UNESCO’s verdensarvsliste. 1980. Taxila: Multiple Locations. Hentet den 13. januar 2007.
  7. Romila Thapar. Aśoka og Mauryas’ nedgang. (1961) (Oxford, UK: Oxford University Press, 1997. ISBN 0195639324), 237
  8. Damodar Dharmanand Kosambi. An Introduction to the study of Indian History, Revised Second Ed. (1956) (Bombay: Popular Prakashan, 1975), 126
  9. Hartmut Scharfe. Education in Ancient India. (Brill Academic Publishers, 2002. ISBN 9004125566).
  10. Kosambi, 1975, 129
  11. John Marshall, (arkæolog). Taxila: Volume I. (1951) (Delhi: Motilal Banarsidass, 1975), 83
  12. Opkaldt “Taxiles” af græske kilder efter hans hovedstad.
  13. Marshall, 1975, 83
  14. Peithon blev navngivet af Alexander satrap af Sindh, og blev igen bekræftet til Gandhara-regionen ved Triparadisus-traktaten i 320 f.Kr.: “Parapamisiernes land blev skænket til Oxyartes, Roxanes’ far; og Indiens skråninger, der støder op til Parapamisus-bjerget, til Peithon, Agenors søn. Hvad angår landene derudover, blev landene ved floden Indus med byen Patala (hovedstaden i denne del af Indien) tildelt Porus. Dem ved Hydaspes, til Taxiles den indiske.” Arrian “Anabasis, the Events after Alexander.” Han forlod i sidste ende landet i 316 f.v.t. for at blive satrap af Babylon i 315 f.v.t., inden han døde i slaget ved Gaza i 312 f.v.t.
  15. Thapar 1997
  16. Hermann Kulke og Dietmar Rothermund. A History of India, tredje udgave. (1986) (London: Routledge, 1998. ISBN 041515154812), 68
  17. Marshall, 1975, 83
  18. Kulke og Rothermund, 1998, 70
  19. Marshall, 1975, 84
  20. Marshall, 1975, 85
  21. Kulke og Rothermund, 1998, 75
  22. Marshall, 1975, 86
  23. The Life of Apollonius of Tyana, af Philostratus, Christopher P. Jones (Translator) Vol. 1: Books 1-4 (Loeb Classical Library, No. 16, 2005. ISBN 0674996135)viser, at herskerne i Taxila talte græsk flere århundreder efter at den græske politiske dominans var forsvundet.
  24. Sir John Marshall. A Guide to Taxila. (Karachi: Department of Archaeology in Pakistan, Sani Communications, 1960)
  25. Scharfe, 2002.
  26. Radha Kumud Mookerji. Ancient Indian Education: Brahmanical and Buddhist, 2nd ed. (Delhi: Motilal Banarsidass Publ, (1951) genoptryk 1989, ISBN 8120804236), 478

    “Således blev de forskellige læringscentre i forskellige dele af landet så at sige tilknyttet uddannelsescentret eller det centrale universitet i Taxila, der udøvede en slags intellektuel suzeraintet over den store verden af bogstaver i Indien.”

  27. Hermann Kulke og Dietmar Rothermund (2004), A History of India, Routledge, ISBN 0415329191:

    “In the early centuries the centre of Buddhist scholarship was the University of Taxila”.

  28. Balakrishnan Muniapan, Junaid M. Shaikh (2007), “Lessons in corporate governance from Kautilya’s Arthashastra in ancient India”, World Review of Entrepreneurship, Management and Sustainable Development 3(1):

    “Kautilya var også professor i politik og økonomi ved Taxila-universitetet. Taxila University er et af de ældste kendte universiteter i verdenog det var det vigtigste læringscenter i det gamle Indien.”

  29. Radha Kumud Mookerji. Ancient Indian Education: Brahmanical and Buddhist, 2nd ed. (Delhi: Motilal Banarsidass Publ., (1951) genoptryk 1989, ISBN 8120804236), 479

    “Dette viser, at Taxila ikke var hjemsted for elementær, men højere uddannelse, for kollegier eller et universitet til forskel fra skoler.”

  30. Anant Sadashiv Altekar. Education in Ancient India, Sixth Ed., Revised & Enlarged, (Varanasi: Nand Kishore & Bros, (1934) genoptryk 1965),

    “Det kan indledningsvis bemærkes, at Taxila ikke besad nogen gymnasier eller universiteter i moderne forstand.”

  31. F. W. Thomas (1944), i John Marshall Taxila. (Delhi: Motilal Banarsidass, (1951) 1975 genoptryk)

    “Vi støder på adskillige Jātaka-historier om de studerende og lærere i Takshaśilā, men ikke en eneste episode antyder bare på afstand, at de forskellige ‘verdensberømte’ lærere, der boede i den by, tilhørte et bestemt kollegium eller universitet af den moderne type.”

  32. 32.0 32.1 Taxila (2007), Encyclopædia Britannica:

    “Taxila var udover at være provinsby også et center for lærdom. Det var ikke en universitetsby med foredragssale og boliger, som man har fundet i Nalanda i den indiske stat Bihar.”

  33. “Nalanda” (2001). Columbia Encyclopedia.
  34. Marshall, 1975, 81
  35. “Taxila,” Columbia Encyclopedia, 2001.
  36. Kautilya. Encyclopaedia Britannica.
  37. Radhakumud Mookerji. Chandragupta Maurya og hans tid. (Delhi: Motilal Banarsidass Publ., (1941) 1960; genoptryk 1989. ISBN 8120804058), 17.
  38. 38.0 38.1 Radha Kumud Mookerji. Ancient Indian Education: Brahmanical and Buddhist, 2nd ed. (Delhi: Motilal Banarsidass Publ., (1951) genoptryk 1989. ISBN 8120804236), 478-489.

  • Altekar, Anant Sadashiv. Education in Ancient India (Uddannelse i det gamle Indien). Varanasi: Nand Kishore & Brothers, 1965.
  • Chakrabarti, D.K. Buddhistiske steder i hele Sydasien som påvirket af politiske og økonomiske kræfter. World Archaeology 27(2)(1995): 185-202.
  • Khettry, Sarita. Buddhisme i det nordvestlige Indien: Up to C. A.D. 650. Kolkata: R.N. Bhattacharya, 2006. ISBN 9788187661573.
  • Kosambi, Damodar Dharmanand. An Introduction to the study of Indian History, Revised Second Ed. (1956) Bombay: Popular Prakashan, 1975.
  • Kulke, Hermann, og Dietmar Rothermund. A History of India, Third Ed. (1986) (London: Routledge, 1998. ISBN 041515154812
  • Majumdar, Raychauduri, H.C. Raychaudhuri, og Kaukinkar Datta. An Advanced History of India. London: Macmillan, 1946.
  • Marshall, John. A Guide to Taxila. Karachi: Department of Archaeology in Pakistan, Sani Communications, 1960.
  • Marshall, John. Taxila: Volume I. (1951) Delhi: Motilal Banarsidass, 1975.
  • Mitra, D. Buddhist Monuments. Calcutta: Sahitya Samsad, 1971. ISBN 0896844900.
  • Mookerji, Radha Kumud. Ancient Indian Education: Brahmanical and Buddhist, 2nd ed. Delhi: Motilal Banarsidass Publ., (1951) genoptryk 1989, ISBN 8120804236.
  • Mookerji, Radhakumud. Chandragupta Maurya and His Times (Chandragupta Maurya og hans tid). Delhi: Motilal Banarsidass Publ., (1941) 1960; genoptryk 1989. ISBN 8120804058.
  • Needhamm Joseph. Inden for de fire have: Dialogen mellem øst og vest. Routledge, 2004. ISBN 0415361664.
  • Scharfe, Harmut. Education in Ancient India. Brill Academic Publishers, 2002. ISBN 9004125566.
  • Tadgell, C. The History of Architecture in India. London: Phaidon, 1990. ISBN 1854543504.
  • Thapar, Romila. Aśoka og Mauryas’ nedgang. (1961) Oxford, UK: Oxford University Press, 1997. ISBN 0195639324.
  • Thomas, F.W. (1944), i John Marshall. Taxila. Delhi: Motilal Banarsidass, (1951) genoptryk 1975.

Credits

New World Encyclopedia-skribenter og -redaktører omskrev og supplerede Wikipedia-artiklen i overensstemmelse med New World Encyclopedia-standarderne. Denne artikel overholder vilkårene i Creative Commons CC-by-sa 3.0-licensen (CC-by-sa), som må bruges og udbredes med korrekt kildeangivelse. Der skal krediteres i henhold til vilkårene i denne licens, som kan henvise til både New World Encyclopedia-bidragyderne og de uselviske frivillige bidragydere i Wikimedia Foundation. For at citere denne artikel klik her for en liste over acceptable citatformater.Historien om tidligere bidrag fra wikipedianere er tilgængelig for forskere her:

  • Taxila-historie

Historien om denne artikel siden den blev importeret til New World Encyclopedia:

  • Historie om “Taxila”

Bemærk: Der kan gælde visse restriktioner for brug af individuelle billeder, som der er givet særskilt licens til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.