Foretrækker folk sitcoms med eller uden lattermuskler?

Sitcoms er en fast bestanddel af moderne tv, og mange af dem anses for at være blandt de bedste serier gennem tiderne. Mange af disse sitcoms indeholder “laugh tracks”. Laugh tracks er “indspillet” latter, der afspilles efter en vittighed i showet. Selv om mange af de mest populære sitcoms som “Seinfeld” og “Friends” bruger laugh tracks, er der mange andre populære sitcoms, der ikke indeholder den indspillede latter, såsom “The Office” og “Parks and Recreation.”

Brug af laugh track stammer helt tilbage fra 1946, hvor den amerikanske lydtekniker Jack Mullen eksperimenterede med en magnetofon, som er et af de tidligste eksempler på båndoptagerteknologi. Magnetofonen blev brugt i Bing Crosbys radioshow, da han ønskede at forudindspille sine shows i stedet for at lave dem live. Producenterne af shows, der blev filmet foran et levende studiepublikum, bemærkede mange uoverensstemmelser i reaktionerne, f.eks. at der blev grinet for højt eller på det forkerte tidspunkt. Lydteknikeren Charley Douglass brugte sin karakteristiske “Laff Box” til at indspille forudindspillet latter på de steder i showet, hvor publikum ikke grinede korrekt. Denne skabelse dominerede fjernsynet fra 1950’erne til 1970’erne.

Lachsporet betragtes i dag som kontroversielt, da mange ser det som en måde, hvorpå skaberne af tv-programmer kan fortælle publikum, hvordan de skal opfatte en vittighed. En anden grund til, at folk er imod laugh tracks, er, at de får et program, der er sjovt, til at føles gammeldags. Målet med latterspor i de fleste programmer er at hjælpe publikum med at interagere med programmet; dette var mere fremtrædende, da programmerne blev optaget foran et livepublikum. I shows som “The Office” eller “Parks and Recreation”, som ikke har nogen latterspor, er publikum stadig forbundet med programmet gennem deres “mockumentary”-stil. Mange succesfulde sitcoms uden latterspor inddrager slet ikke publikum, som f.eks. “Brooklyn 99”, hvor humoren udelukkende kommer fra karakterernes dialog. Med disse shows i tankerne er spørgsmålet:

Efter at have spurgt 15 personer af forskellig alder om, hvad deres tre yndlings-sitcoms gennem tiderne er, viste resultaterne, at serier uden latterspor blev foretrukket frem for serier med latterspor. Den bedst valgte serie var “The Office”, som seks personer valgte at medtage i deres valg. “The Office” havde ingen latterspor; serien var alene afhængig af de akavede tavsheder og kommentarer for at få episoderne til at være sjove. Det program, der blev valgt i første række med latterspor, var “Friends”. I “Friends” bliver hver vittighed efterfulgt af et latterspor.

Selv om disse data kan tyde på, at folk foretrækker de serier uden latterspor, betyder det naturligvis ikke, at serier med latterspor er dårlige. Disse data viser, at folk foretrækker sitcoms uden latterspor mere end dem med latterspor.