To kampsportsbegivenheder, der finder sted ved dette års Southeast Asian Games (SEA Games), omfatter judo og jiu-jitsu.
For mangeårige Pinoy-sportsfans er judo måske lidt mere kendt, især på grund af John Baylons titaniske præstationer, som han vandt ni guldmedaljer i træk ved SEA Games i 1991 – en præstation, skriver Spin.ph’s Reuben Terrado, “som ingen atlet sandsynligvis vil kunne matche, og slet ikke overgå, i nær fremtid.”
Jiu-jitsu vil få sin første optræden ved SEA Games, når konkurrencen begynder i denne uge. Håbeaspiranter som verdensmesteren fra 2018 fra Jiu-jitsu International Federation, Meggie Ochoa, håber at kunne bringe noget af det første metal hjem til den spæde sport.
Mens de to sportsgrene har en fælles historie og måske endda ligner hinanden, er vi her for at udpensle den verden af forskelle mellem de to.
Historien om judo
Judo har sine rødder tilbage til japansk jiu-jitsu, en gammel kampsport, der blev brugt af soldater på slagmarken til at afvæbne pansrede, sværdbevæbnede angribere. Dens forskellige former, skoler og stilarter omfattede slag-, gribe- og våbenteknikker.
I slutningen af det 19. århundrede forsøgte Jigoro Kano at genskabe jiu-jitsu ved at fjerne de mere dødbringende aspekter for at lægge vægt på en holistisk tilgang til kampsport, en tilgang, der fremmer fysisk og mentalt velvære. Han kaldte sin nye kunst for judo, eller den “blide vej”.
I 1882 grundlagde Kano Kodokan Judo-instituttet, hvor han ville undervise og udbrede sin kunst, som koncentrerede sig om grappling. I 1964, 26 år efter Kanos død, ville judo blive inkluderet i de olympiske lege.
Historien om jiu-jitsu
Den jiu-jitsu, du vil se ved SEA Games, er ikke den gamle japanske kampsport, men derimod en, der har sin oprindelse i Brasilien, især det dynasti af kæmpere, der er kendt som Gracies.
Det var Carlos Gracie, hans brødre (især Helio) og deres sønner, som ville sætte deres eget præg på judo. Carlos havde lært kampsporten af en japansk udlænding ved navn Mitsuya Maeda (som havde studeret i Kano’s kodokan), men tænkte på en variation, der fokuserede på kontrol og submission moves på jorden. Familien ville senere udvikle dette til en helt ny kampsport.
The Gracies fik deres definitive øjeblik i 1993, da en af Helios sønner Royce vandt den allerførste Ultimate Fighting Championship-begivenhed nogensinde ved at slå flere modstandere i en turnering på én aften. Sejren viste sig at være et skelsættende øjeblik i kampsport, da Gracies ikke blot viste braziliansk jiu-jitsu frem for verden, men også gav fødsel til det, vi i dag kender som mixed martial arts.
Suden at blive brugt i MMA er jiu-jitsu også sin egen sport med adskillige turneringer, der afholdes over hele kloden.
Hvad er forskellen på judo og jiu-jitsu?
Okay, så nu ved vi, at både judo og jiu-jitsu er grappling-kunster, der har deres rødder tilbage til det feudale Japan. Deres vigtigste forskel ligger i deres vægtning. Judo bruger meget mere tid på stående teknikker og kast, mens jiu-jitsu fokuserer sine bestræbelser på at kontrollere og underkaste modstandere på jorden.
Nu skal vi tage et kig på deres respektive regelsæt.
Reglerne for judo
Judo deltagere bærer den traditionelle kimono (kendt som en gi) under træning og under konkurrence. Gi’en er lavet af et hårdt bomuldsmateriale, som ikke går i stykker eller rives i stykker under konkurrencen. Den skal passe i henhold til visse specifikationer.
Judo udøvere bliver matchet efter vægtklasse.
Konkurrencerne afholdes på et matteområde, som skal være på mindst 14 kvadratmeter, med et 8-10 kvadratmeter stort område indenfor, hvor kampen finder sted. For voksne er kampens varighed fem minutter. Der gives point på grundlag af udførelser af kast og grapplingteknikker på jorden. Kast, der involverer greb om benene, og underkastelsesgreb på underkroppen er ikke tilladt.
En ippon (fuldt point) er ligesom et knockout i boksning – det afslutter kampen med det samme. Det sker, når enten: et kast udføres med god teknik, og modstanderen lander på ryggen, et choke eller en armlås opnås, og modstanderen underkaster sig, eller hvis modstanderen holdes i et pin-greb i 20 sekunder.
Et waza-ari (halvt point) gives fra kast udført med kontrol (men ikke nok til en ippon), eller hvis modstanderen holdes i et pin hold i mere end 10 men mindre end 20 sekunder. To waza-ari scoret af den samme kæmper afslutter kampen.
Hvis kampen går over distancen, erklæres vinderen på grundlag af opnåede point og udviste straffe. I tilfælde af uafgjort fortsætter kampen i en “golden score”-runde, hvor den, der først scorer, vinder. Hvis der stadig ikke er nogen vinder efter “golden score”-runden, kåres en vinder via dommerens afgørelse.
Reglerne for jiu-jitsu
Lige judo kæmpes en jiu-jitsu-kamp i SEA Games i en gi, men med andre størrelsesregler. Kæmperne er også matchet efter vægtklasser. Baseret på det internationale forbund for brasiliansk jiu-jitsu-regler skal kampens matteområde være på mindst 64 kvadratmeter, og kampområdet skal være på mindst 36 kvadratmeter. På de højeste niveauer har en kamp en varighed på 10 minutter.
I en jiu-jitsu-konkurrence scorer man point på baggrund af vellykkede teknikker og positioner på jorden.
Hver position (som mount, sidekontrol, guard) har et tilsvarende antal point, der tildeles baseret på deres niveau af dominans.
Fordele (svarende til point) tildeles separat baseret på næsten-forsøg af teknikker og submissions.
En submission, hvor modstanderen “tapper ud” efter at en choke eller en ledlås er opnået, afslutter kampen med det samme.
Hvis en kamp går til den fulde tidsgrænse, vælges en vinder på baggrund af point og fordele, som de fik i løbet af kampen. I tilfælde af uafgjort, afgør en dommer, hvem der vinder.