Thyme er en kulinarisk og medicinsk urt af slægten Thymus.
De gamle egyptere brugte timian til balsamering. De gamle grækere brugte den i deres bade og brændte den som røgelse i deres templer, da de troede, at timian gav mod. Man mente, at udbredelsen af timian i Europa skyldtes romerne, da de brugte den til at rense deres værelser og til at “give en aromatisk smag til ost og likør”. I den europæiske middelalder blev urten lagt under puderne for at hjælpe til at sove og afværge mareridt. I denne periode gav kvinderne også ofte riddere og krigere gaver med timianblade som gaver, da man mente, at timianblade gav mod til den, der bar dem. Timian blev også brugt som røgelse og lagt på kisterne ved begravelser, da det skulle sikre overgangen til det næste liv.
Medicinsk brug
Den æteriske olie af almindelig timian (Thymus vulgaris) består af 20-54% thymol. Thymol, der er et antiseptisk middel, er den vigtigste aktive ingrediens i Listerine mundskyl. Før fremkomsten af moderne antibiotika blev den brugt til at behandle bandager. Det har også vist sig at være effektivt mod den svamp, der almindeligvis inficerer tånegle. Det kan også findes som den aktive ingrediens i helt naturlige, alkoholfrie hånddesinfektionsmidler.
En te fremstillet ved at trække urten i vand kan bruges mod hoste og bronkitis. Medicinsk anvendes timian mod luftvejsinfektioner i form af en tinktur, tisane, salve, sirup eller ved dampinhalation. Da den er antiseptisk, er timian kogt i vand og afkølet meget effektiv mod halsbetændelse, når den gurgles 3 gange om dagen. Betændelsen vil normalt forsvinde i løbet af 2 – 5 dage.
Thymol og andre flygtige komponenter i bladkirtlerne udskilles via lungerne, da de er meget fedtopløselige, hvor de reducerer slimets viskositet og udøver deres antimikrobielle virkning.
Andre infektioner og sår kan dryppes med timian, der er kogt i vand og afkølet.
I traditionel jamaicansk fødselspraksis gives timiantee til moderen efter fødslen af barnet.
Den oxytocin-lignende virkning forårsager livmoderkontraktioner og en hurtigere aflevering af moderkagen, men dette skulle ifølge Sheila Kitzinger medføre en øget forekomst af tilbageholdt moderkage.
Thymian er en god jernkilde og anvendes i stor udstrækning i madlavning. Urten er en grundlæggende ingrediens i levantinske (libanesiske, syriske, jordanske, palæstinensiske), libyske, indiske, italienske, franske, albanske, persiske, portugisiske, assyriske, spanske, græske, nigerianske, caribiske og tyrkiske køkkener og i dem, der er afledt af dem.
Thymian bruges ofte til at smage kød, supper og gryderetter til. Den har en særlig affinitet med og bruges ofte som primær aroma sammen med lam, tomater og æg.
Thyme er smagsfuld, men overdøver ikke og blander sig godt med andre urter og krydderier. I nogle Levantinske lande og i Assyrien indeholder krydderiet za’atar
(arabisk for timian) timian som en vigtig ingrediens. Det er en almindelig bestanddel af bouquet garni og af herbes de Provence.
Thymian sælges både frisk og tørret. Den friske form er mere velsmagende, men også mindre praktisk; holdbarheden er sjældent mere end en uge. Mens frisk timian er sommer-sæsonbestemt, er det ofte tilgængeligt hele året rundt.
Frisk timian sælges almindeligvis i klaser med kviste. En kvist er en enkelt stilk, der er klippet af planten. Den består af en træagtig stilk med parvise blad- eller blomsterklaser (“blade”) med en afstand på ½ til 1″ mellemrum. I en opskrift kan timian måles i bundter (eller en del heraf), i kviste, i spiseskefulde eller i teskefulde. Hvis opskriften ikke angiver frisk eller tørret, antages det, at der er tale om frisk.
Afhængigt af, hvordan den anvendes i en ret, kan hele kvisten anvendes (f.eks. i en bouquet garni), eller bladene kan fjernes og stilkene kasseres.
Når en opskrift angiver “buket” eller “kvist”, menes der normalt hele formen; når der angives skeer, menes der bladene. Det er helt acceptabelt at erstatte hel timian med tørret timian.
Bladene kan fjernes fra stænglerne enten ved at skrabe dem med bagsiden af en kniv eller ved at trække dem gennem fingrene eller ved at trække dem gennem en gaffel. Bladene hakkes ofte.
Thymian bevarer sin smag ved tørring bedre end mange andre krydderurter. Som sædvanlig med tørrede krydderurter er der brug for mindre af den, når den erstattes i en opskrift.
Som tommelfingerregel kan man bruge en tredjedel så meget tørret som frisk timian – lidt mindre, hvis den er formalet. Substitution er ofte mere kompliceret end det, fordi opskrifter kan angive kviste, og kviste kan variere i udbytte af blade. Hvis man antager en 4″ kvist (de er ofte lidt længere), kan man anslå, at 6 kviste vil give en spiseskefuld blade. Den tørrede ækvivalent er 1:3, så erstat 6 små kviste med 1 teskefuld tørret eller ¾ tsk malet timian.
Som med laurbær er timian langsom til at frigive sine aromaer, så den tilsættes normalt tidligt i tilberedningsprocessen.