Behandlingen af type B aortadissektion er under gennemgribende forandringer med rettidig TEVAR accepteret som førstevalgsstrategi i forbindelse med kompliceret dissektion; med de seneste teknologiske fremskridt og i erfarne hænder anses dette indgreb for at være sikkert og livreddende. Med evnen til at remodellere den dissekerede aorta som følge af stilladsering overvejes endog præventiv endovaskulær behandling, som understøttes af langtidsstabilitet og ofte forebyggelse af aneurysmaekspansion. Denne indsigt og et stigende antal tavse risikotilstande (resistent hypertension, delvis falsk lumen-trombose) kan sænke tærsklen for TEVAR hos asymptomatiske patienter i den subakutte fase. I den kroniske fase af en type B-dissektion er patienterne normalt symptomfrie, men med det ekspanderende falske lumen i risiko for ruptur. Avancerede TEVAR-muligheder (herunder forgreninger og fenestrationer) vil sandsynligvis oftere blive anvendt end åben kirurgisk udskiftning af et sådant aneurysmatisk segment af den dissekerede aorta i den kroniske fase. Alle patienter med dissektion bør tilbydes livslang overvågning.