Simpelt sagt absorberer hygroskopiske materialer fugt, mens hydrofobiske materialer ikke absorberer fugt fra omgivelserne. At vide, hvilken kategori et materiale falder ind under, spiller en vigtig rolle i vores arbejde i Innovationscentret; det påvirker den måde, hvorpå et materiale både opbevares og behandles.

Lagring. Et hygroskopisk materiale bør opbevares og forsegles væk fra fugtige, fugtrige miljøer, da der ellers kan opstå sammenklumpning og klæbning. Et hydrofobt materiale, som f.eks. kul, kræver ikke særlig opbevaring, da det ikke absorberer fugt fra omgivelserne.

Forarbejdning. Med hensyn til agglomerering kræver hydrofobiske materialer som f.eks. kulstøv eller carbon black enten et særligt (ofte klæbrigt) bindemiddel og/eller en større mængde mekanisk energi for at tvinge fugt ind i materialet for at skabe agglomeraterne.

Et alt for almindeligt behandlingsproblem med hygroskopiske materialer som f.eks. potaske er klumpning. Fortørring kan forbedre de efterfølgende forarbejdningstrin ved at reducere sandsynligheden for sammenklumpning under den videre forarbejdning. Desuden kan der også tilføjes en belægningstromle til et agglomereringssystem, der er indrettet til hygroskopiske materialer, for at belægge og dermed beskytte agglomeraterne mod fugt adsorption efter agglomerering.

Gennem konstant brug af vores historiske database i innovationscentret er FEECO’s proceseksperter blevet velbevandret i nuancerne ved hundredvis af materialer. Dette kendskab gør det muligt at udføre det allerbedste inden for agglomerering og termisk testarbejde og i hvert trin af processen, fra opbevaring til selve materialebehandlingen.

For yderligere oplysninger, kontakt en FEECO-ekspert i dag!