Et instrument til vurdering af det intraokulære tryk. Det måler enten graden af hornhindedeformation, der produceres af en kendt kraft, eller den kraft, der er nødvendig for at producere en given grad af hornhindedeformation. Se glaukomdetektion; manometer; intraokulært tryk; okulær stivhed; Tonopen.
luftpustetonometer Se kontaktløst tonometer.
applanationstonometer Et tonometer, hvor det intraokulære tryk estimeres enten ud fra den kraft, der kræves for at flade et konstant hornhindeareal ud, som f.eks. i Perkins (Fig. T14) og Goldmann-tonometre (fig. T15) eller ved det område, der udflades ved en konstant kraft, som f.eks. i Maklakov- og Tonomat-tonometre. Goldmann-tonometeretret (fig. T15 og T16) anvendes sammen med en spalte-lampe og giver en nøjagtig aflæsning, hvormed alle andre tonometre normalt sammenlignes. Perkins-tonometeretret er et håndholdt instrument. Se Imbert-Fick-loven.
elektronisk tonometer Ethvert tonometer med en elektronisk aflæsning. Disse instrumenter virker hurtigt, idet proceduren normalt er afsluttet i løbet af en brøkdel af et sekund.
Goldmann-tonometer Se applanationstonometer.
impressionstonometer Et tonometer, hvor det intraokulære tryk vurderes ud fra graden af indtrykning af hornhinden. Tonometerets stempeludslag aflæses på en kalibreret skala og omregnes til værdier af det intraokulære tryk, ofte ved hjælp af passende tabeller. Det mest almindelige instrument af denne type er Schiötz’ instrument. Syn. indtryks-tonometer. Se okulær stivhed.
indenteringstonometer Se indtrykstonometer.
Mackay-Marg-tonometer Et elektronisk tonometer, hvor en stemplet i midten af en flad fodplade, der applanerer hornhinden, stikker meget lidt (5 mm) ud. Det intraokulære tryk er relateret til den modkraft, der er nødvendig for at modstå forskydningen af dette stempel, når hornhinden flades af fodpladen. Resultatet aflæses ved fortolkning af en graf på et strimmeldiagram.
Maklakovs tonometer Se applanationstonometer.
non-contact tonometer (NCT) Et tonometer, der ikke kræver kontakt mellem tonometeretret og øjet. Der kræves derfor ingen anæstesi med dette instrument. Det består i at sende et luftpust mod hornhinden med tilstrækkelig styrke til at udjævne et forudbestemt område af hornhinden. Den tid, der går fra luftpustets begyndelse til applanation af hornhinden (som overvåges optisk), registreres elektronisk og er proportional med det intraokulære tryk. Der vises en digital udlæsning af trykket i mmHg inden for ca. 15 ms efter, at målingen er påbegyndt. Det samme princip anvendes i det håndholdte Pulsair-kontaktfri tonometer og i Reichert-kontaktfri tonometeretret. Syn. Luftpustetonometer; pneumatisk tonometer.
Perkins-tonometer Se applanationstonometer.
Pulsair-kontaktfri tonometer Se kontaktfri tonometer.
Reichert-tonometer Et håndholdt, kompakt, bærbart tonometer. Det indeholder sin egen batteriforsyning og digital aflæsning. Der anvendes et par spoler koaksialt til en sondeaksel: en solenoidspole driver en let magnetiseret sonde mod hornhinden, hvorefter den preller tilbage. En sensorspole registrerer flere bevægelsesparametre ud fra den spænding, som den bevægelige sonde inducerer. De registreres og analyseres. Det intraokulære tryk er relateret til varigheden af hornhindepåvirkningen, og jo kortere varighed, jo højere tryk. Sonden er til engangsbrug, og dens spids er dækket af et rundt plastikdæksel for at minimere skader på hornhinden. Resultaterne korrelerer godt med Goldmann-tonometeretret, om end med lidt højere målinger.
Reichert Non-Contact tonometer Se non-contact tonometer.
Schiötz tonometer Se indtrykstonometer.
Tonomat-tonometer Se applanationstonometer.
