Hvis dine fotos ikke er skarpe, er du ikke alene! Det mest almindelige spørgsmål, jeg får stillet af begyndende fotografer, er “hvordan får du dine billeder så skarpe?”

Visse fotos er et meget almindeligt problem med en lang række mulige syndere, hvilket gør det meget svært at finde ud af præcis, hvad problemet er. Men hvis du gennemgår denne liste over de 10 største fejl, der forårsager slørede billeder, kan du sandsynligvis finde det svar, der passer til dig.

Din lukkertid er for langsom

Dette er den største synder af slørede billeder. Du tror måske, at du kan holde helt stille i et halvt sekund, men jeg forsikrer dig om, at der er meget få mennesker i verden, der kan det. Når du holder dit kamera i hånden, skal du huske denne tommelfingerregel for at undgå sløring forårsaget af kamerarystelser – din lukkertid bør være det reciprokke af dit objektivs brændvidde – dvs. hvis du bruger et 60 mm objektiv, bør din eksponering være 1/60 sekund eller hurtigere. Med et 200 mm objektiv skal du bruge mindst 1/200 sekund osv. Kamerarystelser forstærkes, jo længere din telelængde er, så objektiver med større vinkel vil lide langt mindre under virkningerne.

Nogle objektiver og kameraer har indbygget billedstabiliseringsteknologi – især med længere brændvidder. Billedstabilisering giver dig normalt mulighed for at sænke din mindste lukkertid med omkring tre stop, hvilket betyder, at et 60 mm-objektiv nu kan klare lukkertider helt ned til 1/8 sekund uden kamerarystelser.

Hvad er DIN mindste lukkertid?

Ud over denne tommelfingerregel er det vigtigt at kende din egen personlige mindste lukkertid. Vi ryster alle en smule, nogle mere end andre, så det er godt at vide, på hvilket tidspunkt kamerarystelser bliver et problem for dig. Prøv en øvelse for at finde ud af det: Sæt dit kamera i lukkerprioritetstilstand, og tag det samme billede med 1/500 sekund og bliv ved med at gå langsommere og langsommere. Tilbage ved din computer kan du se på dine billeder og se, hvornår du begynder at bemærke sløret. Personligt går jeg normalt ikke under 1/125 sekund, hvis jeg holder mit kamera i hånden.

Ingen stativ

Hvis du oplever kamerarystelser, og du ikke kan bruge en hurtigere lukkertid (på grund af dårlige lysforhold) eller ikke ønsker at bruge en hurtig lukkertid (fordi du med vilje forsøger at sløre noget i billedet), skal du stabilisere dit kamera på en anden måde, f.eks. ved hjælp af et stativ eller et enkeltstående stativ.

Når du bruger et stativ, er billedstabilisering ikke nødvendig og kan endda være kontraproduktivt, så det er en god idé at vænne sig til at slå den fra, når du sætter kameraet på stativet, og slå den til igen, når du tager det af igen.

Dårlig teknik til at holde kameraet

For at opnå den bedste stabilitet skal du øve dig på den officielle fotografstilling: Stå med fødderne lidt fra hinanden, den ene forskudt fremad og solidt plantet for at stabilisere din krop fra højre til venstre og fra ryg til front. Støt kameraet med venstre hånd ved at holde objektivet nedefra, og brug højre hånd til at gribe fat i grebet og tryk forsigtigt på udløserknappen. Hold albuerne tæt ind til brystet, og brug søgeren i stedet for live view-skærmen, da det også hjælper med at holde kameraet stabilt, hvis du holder det mod dit ansigt. Nogle fotografer går endda så langt som til at lytte til deres vejrtrækning og hjerteslag og sørger for at affyre billedet mellem vejrtrækningerne og slagene for at opnå maksimal stabilitet.

Din blænde er for stor

Blændens størrelse har også en direkte effekt på skarpheden af dit foto, idet den bestemmer dybdeskarpheden, hvilket er hvor meget af billedet der er i fokus fra for til bag.

Når et objektiv finder fokus, låser det sig fast på en bestemt afstand, der kaldes fokusplanet. Hvis dit fokus er på f.eks. 15 fod, vil alt 15 fod væk fra kameraet have maksimal skarphed, og alt foran eller bagved vil begynde at blive sløret. Størrelsen af denne effekt afhænger af blænden.

Hvis du bruger en stor blænde, f.eks. f/2,8, er dybdeskarpheden meget lille. Denne effekt forstærkes med objektiver med længere brændvidde. Så hvis du bruger et teleobjektiv, og blænden er f/2,8, er der måske kun en knivskarp splinter af billedet, der er skarpt fokuseret. Hvis du bruger en lille blænde, f.eks. f/11 eller f/18, er dybdeskarpheden større, så en større del af billedet vil være skarpt.

Valg af den rigtige blænde afhænger af den type billede, du ønsker at skabe. Men hvis du forsøger at få alt i billedet så skarpt som muligt, skal du prøve at bruge en lille blænde (et større blændetal, f.eks. f/11 eller f/22). Ved at bruge en lille blænde skal du dog bruge en langsommere lukkertid for at kompensere for tabet af lys. Se problem nr. 1.

Nej brug af autofokus

Hvor godt er dit syn? Ikke godt? Bruger du briller? Du bør nok bruge autofokus. I dag er kameraer sofistikerede – lad dem gøre det, de er gode til. En anden ting, du skal huske på, er, at din søger bør have en dioptri på den. Det er et lille hjul ved siden af søgeren, som giver dig mulighed for at justere, hvor tydeligt tingene vises, når du ser gennem den. Det er især nyttigt for folk, der burde bære briller, men ikke gør det.

Ingen fokusering på det rigtige sted

Selv om du har et skarpt, klart hovedobjektiv på en lys dag og bruger en lille blænde og en hurtig lukkertid med en lav ISO-værdi, tæller det ikke meget, medmindre du kan få kameraet til at fokusere på det rigtige sted. Dette er endnu mere afgørende, når du bruger en stor blænde, som kan skabe en knivskarp dybdeskarphed. En lille fejlberegning i fokuseringen kan kaste motivet helt ud af brændviddeplanet eller give dig et portræt med et perfekt skarpt øreflipper og slørede øjne.

Ofte lader fotograferne deres kamera stå på auto-area AF-tilstand, hvilket fortæller kameraet, at det skal bruge sin bedste vurdering til at afgøre, hvilken del af billedet der skal være i fokus. Det meste af tiden er moderne kameraer ret gode til dette, især hvis motivet er fremtrædende i billedet. Ved mere komplekse kompositioner kan kameraet dog blive forvirret og forsøge at fokusere på den forkerte ting. Hvis du selv vil angive fokuspunktet, skal du skifte til AF-områdetilstand med enkeltpunkts AF.

Når du kigger gennem søgeren, skal du se en række små prikker eller firkanter lagt over skærmen. Det er dine fokuspunkter, og de viser dig, hvor i billedet kameraet er i stand til at finde fokus. I AF-områdetilstand med et enkeltpunkt kan du bruge kameraets retningsskive til at vælge en af disse prikker, og kameraet vil altid fokusere på dette punkt og kun dette punkt.

For at fortælle kameraet, at det skal fokusere, skal du normalt trykke udløserknappen halvt ned, før du trykker den helt ned for at tage billedet. Dette fungerer ret godt, men kan være følsomt – hvis du trykker for let på den, kan den komme op og forsøge at fokusere igen, efter at du allerede har fundet dit punkt. Hvis du trykker for hårdt, kan du foretage eksponeringen, før fokus er klar. Hvis du tager flere billeder efter hinanden, vil den forsøge at fokusere igen før hvert billede. Af disse grunde sværger nogle fotografer til at bruge knappen til bagfokus i stedet.

Dette er en knap på bagsiden af dit kamera, sandsynligvis i nærheden af din tommelfinger. Den kan være mærket “AF-On” eller blot “Fn”, og den kan være indstillet som standard, eller du skal måske aktivere den i kameraets menuindstillinger, men den kan tildeles til at overtage autofokusfunktionen. Når du trykker på den, fokuserer kameraet, og det vil ikke fokusere igen, før du trykker på knappen igen. På den måde kan du komponere igen og tage billede efter billede, og kameraet mister ikke fokus, hver gang du trykker på udløserknappen.

Brug af den forkerte fokustilstand

Der er tre primære autofokustilstande, som ethvert kamera bør have. Den første er single-shot-fokus, som normalt kaldes AF-S eller One-shot AF; den er beregnet til at blive brugt med stillestående motiver. Den anden, kontinuerlig autofokus (AF-C eller AI Servo) er specielt designet til at spore bevægelse gennem billedet, så den er bedst at bruge, når dit motiv er i bevægelse. Den tredje er en automatisk tilstand, AF-A eller AI Focus AF, og det er sandsynligvis standardindstillingen på dit kamera. Den læser scenen og bestemmer, hvilken af de to første tilstande den skal bruge.

Nej brug af manuel fokus

Selv om jeg er en stor fortaler for autofokus, er der et bestemt tidspunkt, hvor manuel fokus er meget praktisk. Når dit kamera står på et stativ, og du bruger en stor blænde for at opnå en meget lav dybdeskarphed, og du vil sikre dig, at den vigtigste ting i billedet er skarp, skal du skifte til manuel fokus og derefter bruge LCD-zoomfunktionen til at forstørre displayet med 5x eller 10x, så du kan foretage små justeringer af fokus for at få det helt rigtigt.

Skidt på eller foran dit objektiv

Hvis du har en stor smøre på dit objektiv, vil det påvirke billedets klarhed. På samme måde vil det også forringe billedkvaliteten, hvis du sætter et billigt plastikfilter foran dit objektiv. Hvis du altid bruger et UV-filter, kan du prøve at tage et par billeder uden det for at se, om kvaliteten af dit UV-filter påvirker dine billeder negativt.

Dårlig objektivkvalitet

Dette punkt er af gode grunde sidst på listen; det er det mest almindelige, som begyndere skyder skylden for deres slørede billeder på, men det er sjældent den egentlige årsag. Alligevel gør objektivkvaliteten en forskel.

Objektivkvaliteten bestemmes af materialerne og konstruktionen inde i selve objektivet, som normalt består af flere glasstykker, der er nøje afstemt med henblik på at fokusere, zoome og korrigere for optiske aberrationer.

Nogle objektiver er simpelthen skarpere end andre eller er bedre på forskellige måder. Nogle objektiver kan være skarpe i midten, men blive slørede i hjørnerne og kanterne af billedet. Nogle er klare ved visse blændeåbninger, men lidt uskarpe ved andre. Nogle objektiver forårsager farvefrynser omkring kontrastpunkter. Hvert objektiv har en unik karakter, som måske eller måske ikke er nyttig for den type arbejde, du udfører. Det er også værd at bemærke, at hvert objektiv har et “sweet spot” – en bestemt blændeåbning, hvor det yder sit bedste. Dette er normalt i midten af dets blændeområde, omkring f/8 eller f/11.

For den skarpeste billedkvalitet er det normalt objektiver med fast brændvidde, der tager kagen. Det er ikke altid praktisk at have to eller tre objektiver med sig i stedet for en enkelt zoom til alle formål, men deres enkle konstruktion gør selv det billigste prime-objektiv krystalklart.