De primære organer, der bruges til at trække vejret hos mennesker, er lungerne. Mennesker har to lunger, hvor den venstre lunge er opdelt i to lapper og den højre i tre lapper. Lungerne har mellem 300-500 millioner alveoler, som er det sted, hvor gasudvekslingen finder sted.
Respiration af ilt opdeles i fire hovedfaser: ventilation, pulmonal gasudveksling, gastransport og perifer gasudveksling. Hvert trin er afgørende for at få ilt til kroppens væv og fjerne kuldioxid.
Ventilation og gastransport kræver energi for at finde sted, da membranen og hjertet bruges til at lette disse handlinger, hvorimod gasudveksling er passiv. Da luft suges ind i lungerne med en hastighed på mellem 10- 20 vejrtrækninger pr. minut i hvile, enten gennem munden eller næsen ved hjælp af membranens sammentrækning, og bevæger sig gennem svælget, dernæst strubehovedet, ned gennem luftrøret og ind i et af de to hovedbronchierør. Slim og cilier holder lungerne rene ved at fange snavspartikler og feje dem op gennem luftrøret.
Når luften når lungerne, diffunderes ilt ind i blodbanen gennem alveolerne, og kuldioxid diffunderes fra blodet ind i lungerne for at blive udåndet. Diffusion af gasser sker på grund af de forskellige tryk i lungerne og blodet. Dette er også det samme, når ilt diffunderer ind i væv rundt omkring i kroppen.
Når blodet er blevet iltet af lungerne, overføres det rundt omkring i kroppen til de steder i blodbanen, hvor der er mest brug for det. Hvis kroppen træner, øges vejrtrækningsfrekvensen og dermed også hjertefrekvensen for at sikre, at ilten når frem til de væv, der har brug for den. Ilten bruges derefter til at nedbryde glukose for at give energi til kroppen. Dette sker i cellernes mitokondrier. Kuldioxid er et af affaldsprodukterne fra dette, og derfor får vi en ophobning af denne gas i kroppen, som skal transporteres tilbage til lungerne for at blive udåndet.
Kroppen kan også respirere anaerobt, men det giver langt mindre energi, og i stedet for at producere CO2 som biprodukt dannes der mælkesyre. Kroppen er så en tid om at nedbryde denne efter endt anstrengelse, da kroppen har en såkaldt iltgæld.
Top 5 fakta
1) Lungekapaciteten varierer enormt
Afhængigt af køn og kropsstørrelse, sammen med eksterne faktorer som højde, varierer lungekapaciteten mellem 4.000 og 6.000 cm3.
2) Den højre lunge er større
Den venstre lunge er lidt mindre end den højre, fordi den venstre lunge skal gøre plads til, at hjertet kan komme ind.
3) Vi har overskydende lungekapacitet
I gennemsnit bruger vi kun omkring en ottendedel af vores lungers kapacitet for hvert åndedrag, så vi har et stort reservevolumen.
4) Alveolerne har et enormt overfladeareal
En persons hele alveolerne udlagt ville have et overfladeareal på omkring 70 cm2 – omtrent en halv tennisbane!
5) Vi indånder 11.000 liter luft om dagen
En person indånder i gennemsnit 11.000 liter luft om dagen. Hvis vi motionerer meget i løbet af dagen, øges dette yderligere.
For flere fantastiske fakta kan du hente et nummer af magasinet How It Works. Bestil det i trykt udgave, download den digitale version eller abonnér i dag for at sikre dig, at du aldrig går glip af et nummer!
Plus, tag et kig på:
Hvordan husker vores krop at trække vejret?
Kan vi trække vejret under vandet?
Hvordan fungerer bogen om den menneskelige krop