Træthed er karakteriseret ved træthed, der ikke har noget at gøre med anstrengelsesniveauet. Den er blevet rapporteret ved kroniske neurologiske sygdomme som f.eks. multipel sklerose, Parkinsons sygdom og slagtilfælde. Patienter med benign paroxysmal positionel vertigo (BPPV) klager ofte over træthed under et vertigoanfald. Der er hidtil ikke blevet lagt vægt på dette symptom i litteraturen. Vi var interesserede i at evaluere hyppigheden og de faktorer, der påvirker træthed ved BPPV. Patienter, der blev behandlet for idiopatisk BPPV i årene 2011-2012, blev prospektivt evalueret for tilstedeværelsen af træthed. Under det første besøg blev patienterne bedt om at udfylde to spørgeskemaer baseret på deres oplevelse i løbet af den sidste uge: Fatigue severity scale og Hospital anxiety and depression scale. Patienternes demografiske data og BPPV-karakteristika blev registreret. Blandt 172 patienter, der blev behandlet for BPPV, rapporterede 40 (23,2 %) om træthed. Den gennemsnitlige træthedsscore var 4,73 ± 1,98, hvilket indikerer moderat træthed. Der blev ikke fundet nogen korrelation mellem træthed og angst eller træthed og depression. Træthedsscoren var omvendt relateret til alder (r = -0,36, p = 0,020) og var ikke afhængig af typen af BPPV, dens gentagelse, baggrundssygdomme, køn, varighed af svimmelhed eller tilstedeværelsen af autonome symptomer. Moderat træthed er ret almindeligt under et BPPV-anfald. Det ser ud til at være et ægte symptom på denne enhed, som kan forværre patienternes lidelse. Ved svær eller vedvarende træthed kunne man i fremtiden forsøge at behandle med træthedsdæmpende lægemidler som f.eks. amantadin, methylphenidat eller modafinil.