Hvor almindelig er tuberkulose?

Tuberkulose (TB) er almindelig i udviklingslandene. Dødeligheden som følge af tuberkulose er faldende, men den forårsager stadig omkring to millioner dødsfald om året på verdensplan. De vigtigste faktorer, der bidrager til tuberkulose i udviklingslandene, er:

• Dårlig ernæring.
• Dårlige boliger.
• Dårligt generelt helbred.
• Insufficient sundhedspleje.
• AIDS (TB er almindeligt hos personer med AIDS).

Tallet af personer med aktiv TB var på et historisk lavt niveau i Storbritannien i begyndelsen af 1980’erne, men antallet af tilfælde er siden steget. Dette skyldtes sandsynligvis en kombination af en række faktorer. Disse omfatter:

• En stigning i fattigdom.
• Den aldrende befolkning.
• Immigration fra områder, hvor TB er almindeligt forekommende.
• Mere mennesker, der rejser til områder i verden, hvor TB er almindeligt forekommende.
• AIDS.

I de sidste fire år er antallet af tilfælde dog begyndt at falde. Det menes, at dette skyldes flere faktorer, herunder bekæmpelse af dårlige boliger og fattigdom samt identifikation og behandling af tuberkulose, som indvandrere har bragt med til Storbritannien. I England blev der i 2015 rapporteret lige under 6 000 nye tilfælde i 2015. Antallet af tuberkulosetilfælde varierer i forskellige dele af Storbritannien, og nogle af Londons bydele har meget høje tal.

Hvem udvikler tuberkulose?

Alle kan få tuberkulose. Risikoen er øget, hvis en eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

• Nærkontakt med en person, der har aktiv tuberkulose i lungerne (bor i samme husstand eller tilbringer meget tid sammen med den pågældende person).
• Hvis du eller din familie kommer fra et land, hvor tuberkulose er almindeligt forekommende.
• Miljø og fattigdom: tuberkuloseraten er højere blandt hjemløse, fanger, i storbyer og i mere ugunstigt stillede områder.
• Svagt immunforsvar: f.eks. på grund af HIV-infektion, immunundertrykkende behandling eller alkohol- eller medicinafhængighed.
• Malnutrition: Dårlig ernæring og mangel på D-vitamin er forbundet med tuberkulose.
• Alder: Spædbørn, småbørn og ældre er mere modtagelige for tuberkulose.

Hvordan opstår tuberkulose?

De fleste tilfælde rammer først lungerne. TB-bakterier hostes eller nyses ud i luften af personer med aktiv TB-sygdom. Bakterierne transporteres i luften i små vanddråber. Hvis du indånder nogle TB-bakterier, kan de formere sig i din lunge. Der er derefter tre måder, hvorpå infektionen kan udvikle sig.

Mindre infektion uden symptomer – forekommer i de fleste tilfælde

De fleste raske mennesker, der indånder TB-bakterier, udvikler ikke aktiv TB-sygdom. De TB-bakterier, som man indånder, begynder at formere sig i lungen. Dette stimulerer kroppens forsvar (immunforsvaret) til at gå i aktion. TB-bakterierne bliver dræbt eller gjort inaktive af immunforsvaret. Der kan være nogle milde symptomer i kort tid eller ingen symptomer, og infektionen er standset.

Du er normalt ikke klar over, at du har haft denne milde infektion. Man kan se et lille ar på lungen på et røntgenbillede af brystet. Dette kan være det eneste tegn på en tidligere TB-infektion.

Infektion, der udvikler sig til aktiv TB-sygdom – forekommer i nogle tilfælde

Aktiv TB-sygdom med symptomer forekommer hos nogle personer, som indånder nogle TB-bakterier. Hos disse personer vinder immunforsvaret ikke kampen og stopper de invaderende bakterier. TB-bakterierne formerer sig yderligere og spreder sig til andre dele af lungerne og kroppen. Symptomerne på aktiv tuberkulose udvikler sig derefter ca. 6-8 uger efter første indånding af nogle bakterier.

TB-infektion, der udvikler sig til aktiv sygdom, kan forekomme hos alle, der er smittet med tuberkulosebakterier. Det er dog mere sandsynligt, hvis man allerede har et dårligt helbred. Det er f.eks. almindeligt hos underernærede børn i udviklingslandene. Nyfødte børn er også mere udsat for risiko for aktiv TB.

Sekundær (reaktiveret) infektion, der forårsager aktiv sygdom

Nogle mennesker udvikler aktiv TB måneder eller år efter, at en mindre TB-infektion var blevet stoppet. Kroppens immunsystem stopper i første omgang bakterierne i at formere sig (som ovenfor). Det er dog ikke sikkert, at alle bakterierne bliver dræbt. Nogle bakterier kan blive “muret af” i arvævet fra den oprindelige mindre infektion. De bliver forhindret i at formere sig af immunsystemet. De gør ingen skade, men kan forblive inaktive i mange år. De inaktive TB-bakterier kan senere begynde at formere sig og forårsage aktiv TB, hvis kroppens immunsystem af en eller anden grund bliver svækket. Et svagt immunsystem og genaktiveret TB er mere sandsynligt, hvis du:

• Er ældre eller skrøbelig.
• Er underernæret.
• Har diabetes.
• Tager steroider eller immunosupprimerende medicin.
• Har nyresvigt.
• Er alkoholafhængig.
• Har AIDS.

Hvilke andre tuberkulosebakterier findes der?

Som nævnt ovenfor er den sygdom, som vi kalder “tuberkulose” eller “TB”, forårsaget af en bakterie kaldet Mycobacterium tuberculosis. Andre bakterier i samme familie hedder Mycobacterium bovis og Mycobacterium africanum. De er sjældne årsager til infektioner i Det Forenede Kongerige. Mycobacterium bovis var tidligere mere almindelig, da den overføres fra kontamineret upasteuriseret mælk eller fra inficeret kvæg (nu sjældent i Det Forenede Kongerige). Behandlingen af disse infektioner svarer for det meste til behandlingen af almindelig tuberkulose.

Der findes forskellige andre bakterier i mycobacterium-familien, som kaldes atypiske mycobakterier. De fleste af disse forårsager ikke infektion. De forårsager dog undertiden alvorlig infektion hos personer, hvis immunsystem ikke fungerer særlig godt. (Behandlingen sker med lange antibiotikakure.

Hvad er symptomerne på aktiv tuberkulose?

Hoste, der varer mere end tre uger, er ofte et første symptom på aktiv tuberkulose (TB). Den kan starte som en tør, irriterende hoste. Den har en tendens til at fortsætte i måneder og blive værre. Med tiden producerer hosten en masse slim (sputum), som kan være blodfarvet.

Andre almindelige symptomer er høj temperatur (feber), sved, utilpashed, vægttab, smerter i brystet og dårlig appetit. Du kan blive åndeløs, hvis infektionen skrider frem og skader lungerne. Hvis den ikke behandles, opstår der ofte komplikationer, som f.eks. væske, der samler sig mellem lungen og brystvæggen (pleural effusion). Dette kan gøre dig meget forpustet. Hvis tuberkulosen kommer tæt på et blodkar i lungen, kan du hoste blod op.

TB-infektion spreder sig undertiden fra lungerne og forårsager infektion i andre dele af kroppen. Afhængigt af hvilken del af kroppen, der er ramt, kan der så opstå forskellige symptomer:

• Lymfekirtler – du kan have en hævet kirtel eller kirtler et eller flere steder i kroppen. Hvis de hævede kirtler er i halsen, armhulen eller lysken, kan du måske se eller føle dem.
• Darm og mave (abdomen) – TB kan forårsage smerter eller hævelse i maven eller dårlig fordøjelse af mad med diarré og vægttab.
• Knogler og led – TB kan komme ind i en knogle eller et led og forårsage knoglesmerter (f.eks. i rygsøjlen) eller smerter og hævelse i et led.
• Hjerte – TB forårsager undertiden betændelse omkring hjertet med smerter i brystet eller åndenød.
• Nyrer og blære – hvis disse er inficeret, kan du have smerter i siden (lænden) eller smerter ved vandladning.
• Hjerne – TB kan forårsage meningitis med symptomer som:
  • Hovedpine.
  • Sygefornemmelse (kvalme).
  • Sygefornemmelse (opkast).
  • Krampeanfald (kramper).
  • Søvnløshed.
  • En ændring i adfærd.
• Hud – TB kan forårsage visse udslæt, herunder erythema nodosum – et rødt, klumpet udslæt på benene – eller lupus vulgaris, som giver knuder eller sår.
• Sprederet til mange dele af kroppen – dette kaldes miliær tuberkulose og kan påvirke mange organer, herunder lunger, knogler, lever, øjne og hud.

Hvor smitsomt er aktiv tuberkulose?

En person med aktiv tuberkulose i lungerne vil hoste og nyse tuberkulosebakterier (bakterier) ud i luften, som kan smitte andre. For at smitte med tuberkulose skal man normalt have tæt og langvarig kontakt med en person, der har aktiv tuberkulose i lungerne. Så de personer, der har størst sandsynlighed for at blive smittet, er dem i samme hus eller i samme familie. I Storbritannien vil sundhedspersonalet, hvis en person får konstateret tuberkulose, arrangere tuberkuloseprøver for deres nære kontakter.

Hvordan diagnosticeres tuberkulose?

Diagnosticering af tuberkulose (TB) er nogle gange ligetil, men diagnosen kan være sværere for nogle mennesker. Generelt stilles diagnosen ved at se på det kliniske billede (dine symptomer og en lægeundersøgelse) kombineret med resultaterne af visse prøver. Til at begynde med vil du normalt få foretaget en røntgenundersøgelse af brystet og/eller en tuberkulinhudtest, efterfulgt af slimprøver (sputum).

Røntgenundersøgelse af brystet
Røntgenundersøgelse af brystet viser normalt enhver aktiv lungetuberkulose. Den kan også vise helet eller inaktiv tuberkulose.

Tuberkulinhudtest (Mantoux-test)
Denne test viser, om du har været i kontakt med tuberkulosekim (bakterier) på et tidspunkt i dit liv. Den kan dog ikke bevise, at du har en aktuel aktiv infektion. Tuberkulin er fremstillet af en del af TB-bakterien. Den sprøjtes ind i huden. Injektionsstedet undersøges et par dage senere.

En positiv reaktion er et rødt betændt område på huden. Det betyder, at du har en aktiv infektion, eller at du tidligere har haft en infektion, eller at du tidligere er blevet vaccineret med BCG. (BCG er den vaccine, der bruges til at forebygge tuberkulose.) En negativ hudreaktion udelukker som regel tuberkulose. Resultatet kan dog være falsk negativt for nogle personer med tuberkuloseinfektion – f.eks. hvis du har svær tuberkulose, hvis du har AIDS eller et dårligt immunforsvar eller hos små børn i de tidlige stadier af infektionen.

Sputumprøver
Hvis resultaterne af røntgenbilledet af brystet eller tuberkulinprøven tyder på, at tuberkulose er mulig, vil den næste prøve være at lede efter tuberkulosebakterier fra lungerne. Dette gøres ved at sende prøver af sputum til laboratoriet.

En udstrygning af sputummet undersøges i et laboratorium under et mikroskop med et særligt farvestof (farvning) for at vise tuberkulosebakterierne. Resultaterne fås ret hurtigt, normalt inden for et par dage.

En anden undersøgelse af sputumprøverne er en dyrkningsprøve. Dette indebærer dyrkning (dyrkning) af tuberkulosebakterierne i laboratoriet. Dette kan tage flere uger, fordi TB-bakterier vokser langsomt. Der er to vigtige grunde til at foretage denne test. For det første for at påvise TB-bakterier, som måske ikke kan findes på udstrygningstesten. For det andet kan dyrkningstesten kontrollere, om tuberkulosebakterierne er resistente over for antibiotiske lægemidler. (Antibiotikaresistens forklares nedenfor.)

Det anses, at man bør afvente sputumresultater, før behandlingen påbegyndes, medmindre man mener, at sygdommen er livstruende.

Det er nogle gange vanskeligt at få sputum til testen (f.eks. hos børn). En prøve af væske fra maven (maveskylning) kan da bruges i stedet.

Andre prøver

Andre mulige prøver ved mistanke om tuberkulose er:

• En blodprøve kaldet en interferon-gamma-test. Denne kan være nyttig, hvis resultatet af tuberkulinhudtesten var uklart. Fordelen ved denne test er, at resultatet ikke påvirkes af BCG-vaccinen.
• Der bør tilbydes en HIV-test. Dette skyldes, at tuberkulose er mere almindelig hos personer, der har HIV, og der kan være behov for behandling for begge tilstande.
• En computertomografi (CT-scanning) eller en magnetisk resonansafbildning (MRI-scanning) kan bruges til at lede efter tuberkulose i indre organer. En hjerneskanning er f.eks. nyttig, hvis der er mistanke om TB-meningitis eller TB-infektion i hjernen.

Prøver fra andre dele af kroppen: Der kan være mistanke om tuberkulose i andre organer end lungerne. Det kan i så fald være nyttigt at tage en vævsprøve eller væskeprøve fra den angrebne del af kroppen. Denne prøve kan derefter undersøges i laboratoriet efter de samme metoder, som anvendes til sputumprøver (ovenfor). Der kan f.eks. tages prøver fra urin, fra lymfekirtler nær huden eller fra lungen. En test, der kaldes en lumbalpunktur, udtager væskeprøver nær rygsøjlen, hvis der er mistanke om meningitis.

Nye test er under udvikling. Nogle ligner ovenstående dyrkningstest, men giver hurtigere resultater. Andre test hjælper med at identificere bakterier, der er resistente over for antibiotika.

Har familie, venner eller kolleger brug for test?

Hvis du har tuberkulose i lungen eller strubehovedet, skal alle, der kommer i tæt og langvarig kontakt med dig, testes. De sædvanlige prøver, der er tilgængelige for kontakter, er røntgen af brystet og/eller tuberkulinhudtest (Mantoux-test). Hvis disse viser mulig tuberkulose, kan det være nødvendigt at foretage andre prøver.

Det kan være vanskeligt at diagnosticere spædbørn og børn under 2 år. De kan blive sat i behandling, mens de afventer resultaterne af prøverne.

Hvad er behandlingen af tuberkulose?

“Almindelige” antibiotika dræber ikke tuberkulose (TB)-kim (bakterier). Du er nødt til at tage en kombination af specielle antibiotika i flere måneder. Standardbehandlingen i Storbritannien er normalt i seks måneder. Først omfatter den en kombination af fire antibiotika, som du tager i to måneder. Det drejer sig om isoniazid, rifampicin, pyrazinamid og ethambutol. Herefter fortsætter man med rifampicin og isoniazid i yderligere fire måneder. Behandlingsplanen kan være forskellig, afhængigt af hvilken type tuberkulose du har, og hvilken del af kroppen der er påvirket.

Hvis behandlingen slår fejl, skyldes det ofte, at man ikke tager sin medicin korrekt og regelmæssigt. Det er vigtigt, at du følger instruktionerne om medicin. Selv hvis du får det meget bedre i løbet af et par uger (hvilket mange mennesker gør), skal du gennemføre hele behandlingen.

Det er vigtigt at deltage i opfølgningsbesøg. Det er for at kontrollere, at din tuberkulose reagerer på behandlingen, og for at kontrollere, om der er bivirkninger af behandlingen.

Hvorfor er det vigtigt at tage hele behandlingen?

Tuberkulosebakterierne i kroppen er sværere at slippe af med end “almindelige” bakterier. Kun et langt behandlingsforløb kan fjerne TB-bakterierne fuldstændigt fra kroppen. Hvis du ikke tager den fulde behandling, opstår der ofte følgende problemer:

• Du kan forblive smitsom over for andre mennesker.
• Du bliver måske ikke helbredt. Du får det måske bedre i starten, men nogle tuberkulosebakterier kan blive i din krop. Disse kan reaktiveres på et senere tidspunkt og gøre dig meget syg.
• Hvis den oprindelige infektion kun behandles delvist, kan bakterierne blive resistente over for antibiotika (forklares nedenfor). TB bliver så sværere at behandle.

Er der bivirkninger ved tuberkulosebehandling?

De lægemidler, der anvendes til behandling af tuberkulose, har en god sikkerhedsstatistik. Nogle gange opstår der bivirkninger. Hvis det sker, skal du straks gå til lægen, så din behandling kan blive justeret eller ændret til et andet antibiotikum.

Du kan læse indlægssedlen, der følger med medicinpakken, for at få en liste over mulige bivirkninger. Nogle vigtige ting, du skal vide, er:

• Leverproblemer. Du vil få taget blodprøver for at overvåge din leverfunktion. Det er almindeligt at få let unormale leverprøver, når man tager TB-behandling. Dette betyder ikke altid, at behandlingen skal ændres. Symptomer på leverproblemer er:
  • Gult skær på huden og i øjnene (gulsot).
  • Høj temperatur (feber).
  • Sygefornemmelse (kvalme).
  • Det klør.
  • Føler sig generelt mere utilpas.

Hvis du har noget af dette, skal du stoppe tabletterne og opsøge en læge omgående.

• Synsforandringer (hvis du tager ethambutol). Tidlige symptomer er let synstab eller tab af farvesyn. Hvis du bemærker synstab, skal du stoppe med ethambutol og søge læge omgående. Synet kan genoprettes fuldt ud, hvis ethambutol stoppes hurtigt. Du skal have foretaget en synsprøve, før du begynder at tage ethambutol.
• Nerveproblemer (neuropati), hvis du tager isoniazid. Dette kan medføre følelsesløshed og prikken i arme og ben. Det kan hjælpes ved at tage et ekstra vitamin (pyridoxin) – som nogle gange ordineres sammen med isoniazid.
• Rifampicin gør dine tårer og din urin orangefarvet. Det er normalt.
• TB-medicin kan påvirke anden medicin, herunder p-piller. Fortæl tuberkuloseklinikken om al din medicin, så der kan tages hensyn til den, når der træffes beslutning om behandling.

Hvordan får jeg adgang til test og behandling for tuberkulose?

Test og behandling for tuberkulose er gratis for alle i Storbritannien – også selv om du ikke er bosiddende i Storbritannien.

Din læge vil henvise dig til test, hvis han eller hun har mistanke om, at du har tuberkulose. Det er normalt til en lokal tuberkulose- eller brystklinik. Derudover er der også mobile røntgenenheder i London, som foretager røntgenundersøgelser af brystet som en indledende test for tuberkulose. De mobile enheder besøger fængsler, hjemløsecentre og flygtningecentre.

Behandlingen foregår normalt fra en tuberkuloseklinik. De fleste hospitaler i Storbritannien har en brystklinik eller tuberkuloseklinik med personale med erfaring i behandling af tuberkulose. Din praktiserende læge kan hjælpe med recepter.

De fleste personer med tuberkulose kan få behandling i hjemmet. Indlæggelse på hospitalet er normalt ikke nødvendig, medmindre:

• Du er ret syg.
• Behandlingen er kompliceret af en eller anden grund.
• Du har vanskelige omstændigheder som f.eks. hjemløshed.

Nogle mennesker har svært ved at huske at tage deres medicin regelmæssigt. Hvis det er tilfældet, kan du blive tilbudt “observeret behandling”, hvor en sundhedsmedarbejder ser dig for hver dosis. Behandlingsskemaet justeres, så medicinen tages tre gange ugentligt i stedet for dagligt.

Medicinresistent TB

Nogle mennesker har TB-bakterier, som er ‘resistente’ over for visse antibiotika – hvilket betyder, at bakterierne ikke bliver dræbt af det pågældende antibiotikum. Det betyder, at man i stedet skal bruge andre antibiotika for at helbrede tuberkulosen. Antibiotikaresistens kan altså gøre tuberkulosen vanskeligere at behandle og farligere for andre, der er smittet. Det bliver endnu vanskeligere at behandle, hvis bakterierne er resistente over for mere end ét antibiotikum. Dette kaldes multidrug-resistent (MDR) TB. Hvis bakterierne er resistente over for mere end tre antibiotika, kaldes det ekstensivt lægemiddelresistent TB.

Lægemiddelresistent TB kan skyldes, at man ikke tager et fuldt behandlingsforløb, eller at man får TB med bakterier, der allerede er resistente.

Hvis du har (eller kan have) lægemiddelresistent TB, er det nødvendigt med ekstra forholdsregler for at forhindre, at infektionen spreder sig til andre. Din sundhedsperson vil rådgive dig om dette. Du vil have brug for andre antibiotika end standardbehandlingen ovenfor, med rådgivning fra en specialist.

TB og HIV-infektion

TB er mere almindelig hos personer med HIV-infektion. Det kan være vanskeligere at stille diagnosen, fordi symptomerne og testresultaterne måske ikke er typiske. Behandlingen kan også være mere kompliceret, fordi TB-medicinen og HIV-medicinen kan interferere med hinanden. Der kan være behov for rådgivning fra en specialist.

Som du har tuberkulose og derefter starter antiviral behandling for hiv, kan tuberkulosesymptomerne blive værre i et stykke tid. Det sker, fordi immunsystemet bliver stærkere og producerer en reaktion på tuberkuloseinfektionen.

Steroidbehandling

Steroidbehandling (prednisolon) anbefales som en supplerende behandling af nogle former for tuberkulose. Hvis der er tuberkulose i hjernen (meningitis) eller tuberkulose omkring hjertet (perikarditis), kan en behandling med prednisolon være med til at forebygge komplikationer.

Er der behov for forholdsregler for at forhindre, at andre får infektionen?

Hvis du har aktiv tuberkulose (TB) i lungerne, kan du smitte andre mennesker, indtil du har taget den korrekte behandling i to uger. Herefter vil du normalt ikke være smitsom (men du bør fortsætte behandlingen). I de første to ugers behandling vil du blive rådet til at blive hjemme (eller blive på dit værelse, hvis du er indlagt på hospitalet) og undgå kontakt med personer, der har et dårligt kropsforsvar (immunforsvar). Dette omfatter personer med HIV, personer, der tager kemoterapimedicin, eller småbørn.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med ekstra forholdsregler – f.eks. hvis din tuberkulose menes at være meget smitsom eller resistent..

Har familie, venner eller kolleger brug for test?

Husstandsmedlemmer og nære regelmæssige kontakter til en person med tuberkulose i lungerne (lungetuberkulose) eller i strubehovedet (larynxtuberkulose) kan blive rådet til at få foretaget test. Nære regelmæssige kontakter kan omfatte kolleger, venner, klassekammerater, lærere og ikke-undervisende skolepersonale, afhængigt af situationen og af, hvor smitsom din tuberkulose er. De sædvanlige test for kontakter er en røntgenundersøgelse af brystet og/eller en tuberkulinprøve (Mantoux-test). Hvis disse viser mulig tuberkulose, kan der foretages yderligere prøver for at finde aktiv tuberkulose.

Særlige regler gælder for spædbørn og småbørn på under 2 år, som har været i kontakt med aktiv tuberkulose. Det er vanskeligt at diagnosticere TB hos små børn. I de tidlige stadier kan det være, at infektionen ikke kan ses på prøverne. Men små børn er sårbare over for TB (de kan få en alvorlig infektion). Derfor kan de starte på en vis behandling (f.eks. isoniazid) i flere uger. Dette er med til at forhindre en alvorlig infektion, mens de får taget yderligere prøver for at se, om der er tuberkulose.

Hvad er udsigterne, hvis man har aktiv tuberkulose?

Med behandling bliver de fleste mennesker helt raske. Hvis de ikke behandles, dør omkring halvdelen af personer med aktiv tuberkulose i sidste ende af infektionen. TB-bakterier formerer sig ret langsomt sammenlignet med de fleste andre bakterier. Derfor har aktiv tuberkulose en tendens til at forårsage en sygdom, der langsomt bliver værre. Nogle mennesker overlever uden behandling og kan endda blive helt raske. Udsigterne (prognosen) har tendens til at være værre, hvor tuberkulosen er vanskeligere at behandle. F.eks. ved HIV/AIDS, anden alvorlig sygdom eller omfattende lægemiddelresistent tuberkulose.

Hvordan kan tuberkulose forebygges?

TB tuberkulose kan både forebygges og behandles. Det er en tragedie, at den fortsat er en af de største dræbere på verdensplan. Fattigdomsbekæmpelse, bedre ernæring og hurtig behandling af tuberkulose er de vigtigste metoder til at reducere tuberkulose på verdensplan. Vaccination hjælper også.

Immunisering mod tuberkulose (BCG-vaccinen)

Se separat folder kaldet BCG-vaccination for flere oplysninger.

Hvem bør have “screeningstest” for tuberkulose?

En “screeningstest” for tuberkulose betyder, at man tester en person, der er rask og uden symptomer, for tuberkulose. De prøver, der anvendes til screening, er en røntgenundersøgelse af brystet og/eller en tuberkulinprøve. Nogle gange anvendes der også en blodprøve for interferon gamma. I Storbritannien anbefales screening i øjeblikket til:

• Nære kontakter til personer med aktiv tuberkulose (som ovenfor).
• Personer, der for nylig er ankommet til Storbritannien fra lande med høje tuberkuloserater.
• Personer, der er i risiko på grund af deres arbejde – f.eks. sundhedspersonale, fængselspersonale osv.
• Hjemløse, der bor på gaden eller på herberger.