af Katherine J. Igoe
Coronavirus (COVID-19)-pandemien fortsætter med at sprede sig over USA og verden. Det er en tid uden fortilfælde – blandt andre direktiver er folk i de berørte områder blevet bedt om at begrænse kontakten med andre, undtagen når det er nødvendigt (også kendt som social distancering), hvilket har haft en drastisk indvirkning på erhvervslivet, uddannelse og det daglige liv. Virkningerne af virussen ændrer sig hver dag, og nogle stater er gået så langt som til at bede beboerne om at søge ly på stedet og ikke forlade huset, medmindre det er absolut nødvendigt.
Mængden og arten af de oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden, ændrer sig og udvikler sig konstant. COVID-19 stammer fra Kina og har spredt sig over hele verden, men der indsamles stadig data om tilfælde i USA. Strømmen af oplysninger, både pålidelige og upålidelige, har kun gjort det sværere at kommunikere effektivt. Så hvad skal der gøres?
COVID-19 adskiller sig fra tidligere medicinske kriser, bl.a. på grund af vores kollektive adgang til kommunikationsteknologier. “Dette er den første pandemi af sin art i de sociale mediers tidsalder”, forklarer K. Vish Viswanath, Lee Kum Kee Professor of Health Communication og leder af programmet Applied Risk Communication for the 21st Century på Harvard T.H. Chan School of Public Health. “Vi har vist os, som system, at vi ikke er forberedt på at håndtere dette aspekt.”
“På grund af det mættede informationsmiljø bliver vi overvældet, selv om hvert medie dækker information på en omhyggelig og ansvarlig måde, især den almindelige presse,” forklarer han. “Den kollektive eksponering forårsager stress. Folk kæmper med at finde ud af, hvordan de skal dæmme op for den strøm af information, der oversvømmer dem.”
I modsætning til journalister, embedsmænd inden for folkesundhed og andre “gatekeepers” af information behøver folk på sociale medier ikke nødvendigvis at overholde strenge standarder for faktaoplysning. Viswanath siger, at han ser både misinformation (drage konklusioner ud fra forkerte eller upartiske oplysninger) og desinformation (bevidst sprede usandheder for at fremme en dagsorden) om COVID-19.
Dette er den første pandemi af sin art i de sociale mediers tidsalder. Vi har som system vist os at være enestående uforberedte på at håndtere dette aspekt.
COVID-19: Misinformation vs. disinformation
Misinformation kan stamme fra vores vidensmangler: at vi endnu ikke har en fuld forståelse af virussen og vores tilsyneladende manglende evne til at handle ud over at blive hjemme. “Der er ingen kur, ingen vaccination – folk mister deres følelse af handlekraft, så de forsøger at udfylde dette tomrum,” forklarer Viswanath. Spekulationer kan være udbredt som følge heraf, og de er ikke baseret på en fuldstændig faktuel analyse.
Desinformation er mere snigende, idet visse grupper forsøger at så frø af mistillid over for institutioner. Ifølge Viswanath: “Kommunikation om folkesundhed fungerer ud fra principperne om gennemsigtighed, pålidelighed og tillid. Hvis man kan skade et af disse principper, kan det have potentielt ødelæggende konsekvenser.”
Spredning af noget, der svarer til konspirationsteorier, kan have den virkning, at folk bliver kyniske og mindre tilbøjelige til at følge de officielle anbefalinger, som er særligt nødvendige lige nu. Nogle politikere hjælper ifølge Viswanath ikke på sagen. At sprede falske eller vildledende oplysninger som sandhed vil efterlade hukommelsesspor hos et publikum, selv når oplysningerne senere viser sig at være falske.
Public health communications operate on the principles of transparency, reliability, and trust.
What an Organization Can Do to Deliver COVID-19 Information
“This won’t be the last pandemic,” says Viswanath. Derfor er organisationer nødt til at have en robust kommunikationsovervågningsstrategi på plads til fremtidige kriser. I sidste ende er der nogle få måder, hvorpå fagfolk, der formidler formelle anbefalinger, kan udvikle og bevare tilliden:
- Forstå deres målgrupper (klasse, alder, risiko, kommunikationsstil) og skræddersy budskabet, så det når ud til dem. Dette kan betyde, at de skal bruge platforme som sociale medier til at formidle fakta og ressourcer.
- Kommunikere usikkerhed klart – det er mere effektivt at sige, at ikke alle oplysninger er tilgængelige, end at spekulere eller komme med påstande.
- Det er ikke over- eller underforsigtigt at berolige, men blot at redegøre for risiko og potentielle konsekvenser med den rette tone.
- Give tal, kontekst, historie og ændringer i proceduren rettidigt og ligetil, hvilket kan bidrage til at styrke tilliden.
- Fortælle folk, hvad de kan gøre, og hvordan de kan handle for at beskytte sig selv og andre.
- Opmærksom på de sociale medier: forstå, hvilke spørgsmål og videnhuller der dukker op, og lægge en strategi for, hvordan man aktivt kan imødegå myter og trusler.
I forbindelse med COVID-19 specifikt skal flere oplysninger fokusere på spredningen af virussen, de risici, der er forbundet med at blive smittet med den, og hvorfor folk bør overholde anbefalingerne, selv om antallet af tilfælde er lavt, hvor de befinder sig. Især med COVID-19 er der ikke nok mennesker, der forstår, at grunden til social distancering er at forhindre sygdomsspredning, selv om sygdommen vil være mild i deres tilfælde, eller hvis deres relative risiko er lav.
Dertil kommer, at ordet “pandemi” allerede er et skræmmende begreb, der kan få et publikum til at føle sig magtesløst, så at øge deres handlekraft er en anden vigtig strategi lige nu. “Folk oplever allerede krisen – der er ingen grund til at pynte på den nuværende situation”, siger Viswanath. “Hvad kan man sige til folk, at de skal gøre, så de ikke blot er modtagere af information? Kan de være en aktiv deltager i denne proces? Det er meget nyttigt at give dem en følelse af handlekraft.”
Hvad kan man sige til folk, så de ikke bare er modtagere af information? Kan de være en aktiv deltager i denne proces? Det er meget nyttigt at give dem en følelse af handlekraft.
Hvad den enkelte kan gøre for at stoppe misinformation og desinformation
Ud over at overholde CDC’s anbefalinger er der måder, hvorpå folk kan tilpasse sig situationen og komme i kontakt med andre. Sociale medier kan også give en person mulighed for at holde kontakten med familie og venner, hjælpe dem, der er i nød under pandemien, og have tiltrængt kontakt i en tid, hvor isolation og stress er høj.
Et behov for nøjagtig information (herunder velrapporteret journalistik) er vigtigere end nogensinde, siger Viswanath, ligesom en forstående holdning til formelle anbefalinger, der kan lyde ekstreme, men som tydeligvis kommer af en interesse i forebyggelse. “Det handler ikke kun om dig. Du skal ikke sprede kynisme, men opfordre folk til at forstå, hvorfor det er vigtigt at overholde reglerne,” siger han.
Folk kan også stoppe spredningen af ukorrekte oplysninger, når de ser dem. “Når du ser noget, du er i tvivl om, så vent med at sende det videre, før du videresender det. Vent en dag. Det er i dine hænder – du er et led i den kæde. Du kan bryde det led,” forklarer Viswanath.
Med andre ord: social distancering forhindrer sygdommens spredning. Distancering fra misinformation og desinformation forhindrer spredning af usandheder.
Dr. Viswanath er leder af Applied Risk Communication for the 21st Century på Harvard T.H. Chan School of Public Health.