SelskabssvindelRediger
VirksomhedsforseelserRediger
Svindel begået af højtstående virksomhedsledere blev genstand for stor national opmærksomhed i begyndelsen af 2000’erne, hvilket blev eksemplificeret af Enron-virksomhedsledernes forseelser. Det blev et problem af et sådant omfang, at Bush-regeringen annoncerede, hvad den beskrev som en “aggressiv dagsorden” mod virksomhedssvindel. Der er fortsat mindre udbredte manifestationer, som f.eks. den dom for værdipapirsvig mod Charles E. Johnson Jr. grundlæggeren af PurchasePro, der blev afsagt i maj 2008. FBI-direktør Robert Mueller forudsagde i april 2008, at sagerne om virksomhedssvindel vil stige på grund af subprime-krisen.
Dummy-selskaberRediger
Dummy-selskaber kan oprettes af svindlere for at skabe en illusion om at være et eksisterende selskab med et lignende navn. Svindlere sælger derefter værdipapirer i det falske selskab ved at vildlede investorerne til at tro, at de køber aktier i det rigtige selskab.
Internet-svindelBearbejd
I henhold til Securities and Exchange Commissions håndhævende embedsmænd deltager kriminelle i pump-and-dump-ordninger, hvor falske og/eller svigagtige oplysninger spredes i chatrum, fora, internetboards og via e-mail (spamming) med det formål at forårsage en dramatisk prisstigning på tyndt omsatte aktier eller aktier i skuffeselskaber (“pump”). I andre tilfælde spreder svindlere materielt falske oplysninger om en virksomhed i håb om at tilskynde investorer til at sælge deres aktier, så aktiekursen falder.
Når kursen når et vist niveau, sælger de kriminelle straks deres beholdninger af disse aktier (“dump”) og opnår en betydelig fortjeneste, inden aktiekursen falder tilbage til det sædvanlige lave niveau. Eventuelle købere af aktierne, som ikke er klar over bedrageriet, bliver ofre, når prisen falder.
SEC siger, at bedrageri på internettet findes i flere former:
- Online-investeringsnyhedsbreve, der tilsyneladende gratis tilbyder tilsyneladende uvildige oplysninger om udvalgte virksomheder eller anbefaler “månedens aktievalg”. Disse nyhedsbrevsskribenter sælger derefter aktier, som de tidligere har erhvervet til lavere priser, når hype-genererede køb får aktiekursen til at stige. Denne praksis er kendt som “scalping”. Oplysninger om interessekonflikter, der er indarbejdet i en artikel i et nyhedsbrev, er måske ikke tilstrækkelige. Thom Calandra, tidligere fra MarketWatch, blev anklaget for scalping og var i 2004 genstand for en SEC-sag om håndhævelse af reglerne.
- Bulletin boards, der ofte indeholder bedrageriske budskaber fra svindlere.
- E-mail-spams fra svindlere.
- Phishing
InsiderhandelRediger
Der findes to typer af “insiderhandel”. Den første er handel med et selskabs aktier eller andre værdipapirer af virksomhedens insidere som f.eks. ledende medarbejdere, nøglemedarbejdere, direktører eller indehavere af mere end 10 % af virksomhedens aktier. Dette er generelt lovligt, men der er visse indberetningskrav.
Den anden type insiderhandel er køb eller salg af et værdipapir på grundlag af væsentlige ikke-offentlige oplysninger. Denne type handel er ulovlig i de fleste tilfælde. Ved ulovlig insiderhandel handler en insider eller en nærtstående part på grundlag af væsentlige ikke-offentlige oplysninger, der er opnået under udførelsen af insiderens opgaver i selskabet, eller som på anden måde er blevet misbrugt.
Microcap-svindelRediger
I microcap-svindel promoveres aktier i små virksomheder med en markedsværdi på under 250 millioner dollars på bedragerisk vis og sælges derefter til en uforsigtig offentlighed. Denne form for svindel er blevet anslået til at koste investorerne 1-3 mia. dollars årligt. Microcap-svindel omfatter pump and dump-ordninger, der involverer boiler rooms og svindel på internettet. Mange, men ikke alle, microcap-aktier, der er involveret i svindel, er penny stocks, som handles for under 5 USD pr. aktie.
Mange penny stocks, især dem, der sælges for brøkdele af en cent, er tyndt omsat. De kan blive mål for aktiepromotorer og manipulatorer. Disse manipulatorer køber først store mængder aktier og puster derefter aktiekursen kunstigt op gennem falske og vildledende positive erklæringer. Dette kaldes en pump and dump-ordning. Pump and dump-ordningen er en form for svindel med microcap-aktier. I mere sofistikerede versioner af denne form for svindel køber enkeltpersoner eller organisationer millioner af aktier og bruger derefter nyhedsbrevswebsteder, chatrum, opslagstavler for aktier, pressemeddelelser eller e-mail-udsendelser til at øge interessen for aktien. Meget ofte vil gerningsmanden hævde at have “insider”-oplysninger om forestående nyheder for at overtale den uvidende investor til hurtigt at købe aktierne. Når købetrykket får aktiekursen til at stige, lokker prisstigningen flere mennesker til at tro på hypen og også at købe aktier. Til sidst ender de manipulatorer, der “pumper”, med at “dumpe”, når de sælger deres aktier. Den voksende brug af internettet og personlige kommunikationsmidler har gjort det lettere at begå svindel med penny stocks. Men det har også trukket højt profilerede offentlige personligheder ind i den sfære, hvortil myndighederne skal føre tilsyn. Selv om der ikke er tale om svindel i sig selv, er et bemærkelsesværdigt eksempel rapperen 50 Cent’s brug af Twitter til at få prisen på en penny-aktie (HNHI) til at stige drastisk. 50 Cent havde tidligere investeret i 30 millioner aktier i selskabet og opnåede som følge heraf en fortjeneste på 8,7 millioner dollars.Et andet eksempel på en aktivitet, der bevæger sig på grænsen mellem lovlig markedsføring og hype, er LEXG-sagen. Lithium Exploration Groups markedsværdi steg kraftigt til over 350 millioner dollars efter en omfattende direct mail kampagne, der blev beskrevet (men måske overdrevet) som “den største aktiekampagne nogensinde”. Kampagnen byggede på den legitime vækst i produktionen og anvendelsen af lithium, samtidig med at Lithium Exploration Groups position inden for denne sektor blev fremhævet. Ifølge selskabets formular 10-Q af 31. december 2010 (indgivet inden for få måneder efter direct mail kampagnen) var LEXG et litiumfirma uden aktiver. Dens indtægter og aktiver var på det tidspunkt lig nul. Efterfølgende erhvervede selskabet lithiumproduktions-/udforskningsegenskaber og tog fat på de bekymringer, der blev rejst i pressen.
Penny stock-selskaber har ofte lav likviditet. Investorerne kan have svært ved at sælge deres positioner, efter at købspresset er aftaget, og manipulanterne er flygtet.
RevisorsvindelRediger
KedelrummerRediger
Boiler rooms eller boiler houses er børsmæglerfirmaer, der lægger et unødigt pres på kunderne for at handle ved hjælp af telesalg, normalt i jagten på mikrokap-svindelnumre. Nogle boiler rooms tilbyder kunder transaktioner på svigagtig vis, f.eks. kunder med et uoplyst indbringende forhold til mæglerfirmaet. Nogle “boiler rooms” har ikke licens, men kan være “tilknyttede agenter” for et børsmæglerfirma, som selv har licens eller ej. Værdipapirer, der sælges i “boiler rooms”, omfatter råvarer og private placeringer samt microcap-aktier, ikke-eksisterende eller nødlidende aktier og aktier, der leveres af en mellemmand med et ikke-oplyst tillæg.
Svindel med gensidige fondeRediger
En række større mæglerfirmaer og gensidige fondsselskaber blev beskyldt for forskellige vildledende handlinger, der var til ulempe for kunderne. Blandt dem var sen handel og market timing. Der blev vedtaget forskellige SEC-regler for at begrænse denne praksis. Bank of America Capital Management blev af SEC beskyldt for at have hemmelige aftaler med kunderne om at tillade kortfristet handel.
Misbrug af short sellingRediger
Ausalg af short selling, herunder visse typer af naked short selling, betragtes også som værdipapirbedrageri, fordi de kan drive aktiekurserne ned. Ved misbrug af nøgen short selling sælges aktier uden at være lånt og uden hensigt om at låne dem. Praksis med at sprede falske oplysninger om aktier med henblik på at presse deres priser ned kaldes “short and distort”. Under J.P. Morgan Chase’s overtagelse af Bear Stearns i marts 2008 kom der rapporter om, at shorts spredte rygter for at presse Bear Stearns’ aktiekurs ned. Senator Christopher Dodd, D-Conn, sagde, at dette var mere end rygter og sagde: “Dette handler om hemmelige aftaler.”
Ponzi-ordningerRediger
En Ponzi-ordning er en investeringsfond, hvor udbetalinger finansieres af efterfølgende investorer, i stedet for overskud opnået gennem investeringsaktiviteter. Det største tilfælde af værdipapirbedrageri begået af en enkeltperson nogensinde er et Ponzi-slot, der blev drevet af den tidligere NASDAQ-formand Bernard Madoff, som forårsagede et anslået tab på op til 64,8 mia. dollar, afhængigt af hvilken metode der anvendes til at beregne tabene før kollapset.