Valois, historisk region i Frankrig, der gav navn til den anden linje af det kapetianske dynasti; den svarer til den sydøstlige fjerdedel af det nuværende departement Oise, med en tilstødende del af Aisne. Under de merovingiske konger (ca. 500-751) og deres efterfølgere, de første karolinger, var grevskabet Valois, eller pagus Vadensis, med hovedstad i Vez, et administrativt distrikt; i den postkarolingiske periode blev det et arveligt grevskab. Det var dynastisk forenet med Vexin (grænseland mellem Île-de-France og Normandiet) i den tidlige kapetianske periode og overgik i 1077 med Crépy som hovedstad til huset Vermandois. I 1214 indlemmede Filip II Augustus af Frankrig Valois i det kongelige domæne. Filip af Valois blev konge af Frankrig i 1328; hans efterkommere regerede indtil 1589. Under dem var Valois et hertugdømme, der blev ejet af medlemmer af den kongelige familie. Ludvig XIII, en bourbonsk konge, gav Valois til sin bror Gaston, duc d’Orléans, i 1630. Ludvig XIV gav det til gengæld til sin bror Philippe, ligeledes hertug af Orléans, i 1661. Sidstnævntes efterkommere beholdt det indtil revolutionen. I 1790 blev det udslettet i forbindelse med Frankrigs nyinddeling i departementer.