Her er et indblik i den russiske præsident Vladimir Putins liv.

© Sean Gallup/Getty Images BUDAPEST, UNGARN – 17. FEBRUAR: Den russiske præsident Vladimir Putin taler til medierne sammen med den ungarske premierminister Viktor Orban i parlamentet den 17. februar 2015 i Budapest, Ungarn. Putin er i Budapest på et endagsbesøg, hans første besøg i et EU-land, siden han deltog i ceremonier i forbindelse med 70-årsdagen for D-dagsinvasionerne i Frankrig i juni 2014. (Foto: Sean Gallup/Getty Images)

Personligt

Fødselsdato: Fødselsdato: 7. oktober 1952

Fødselssted: Petersborg, Rusland

Fødselsnavn: Vladimir Vladimir Vladimirovitj Putin

Fader: Putin: Vladimir Putin, fabriksforarbejder

Mor: Vladimir Putin, fabriksforarbejder

Mor: Vladimir Putin, fabriksforarbejder: Maria Putin

Gifte: Lyudmila (Shkrebneva) Putin (28. juli 1983-2014, skilt)

Børn: Ljudmila (Shkrebneva) Putin (28. juli 1983-2014, skilt)

Børn: Yekaterina og Maria

Uddannelse: Jekaterina og Maria

Uddannelse: Leningrad Statsuniversitet, jura, 1975

Religion: Ortodoks kristen

Andre fakta

Holder af at træne og har sort bælte i judo.

Voksede op i en fælles lejlighed, som tre familier delte.

Tjente i KGB som efterretningsofficer, før han blev involveret i politik.

Tidslinje

1975 – Indtræder i Komiteen for statens sikkerhed (KGB). Er ansat i staben for KGB’s første chefdirektorat for udenlandske efterretninger og får til opgave at skygge udenlandske besøgende.

1984 – Bliver udvalgt til at deltage i Red Banner Institute of Intelligence, hvor han lærer tysk og engelsk.

1985 – Bliver tilknyttet kontraspionageopgaver i Dresden i Østtyskland. Efter sigende overvåger han de sovjetiske diplomaters loyalitet.

1990 – Bliver vicerektor (dekan) for internationale anliggender ved Leningrads statsuniversitet. Overvåger angiveligt de studerendes loyalitet og skygger udlændinge.

1991 – Vender sig mod politik, da han bliver rådgiver for en af sine mentorer fra jurastudiet, Anatoly Sobchak, som stiller op til borgmestervalget i Leningrad. Efter at Sobchak vinder valget, bliver Putin udpeget til at arbejde på rådhuset som formand for udvalget for internationale forbindelser. Han træder ud af KGB.

1997 – Putin bliver udnævnt til viceadministrator i Kreml under præsident Boris Jeltsin.

1998 – chef for den føderale sikkerhedstjeneste (FSB).

1999 – sekretær for det russiske sikkerhedsråd.

9. august 1999 – Jeltsin udnævner Putin til premierminister.

31. december 1999 – Jeltsin træder tilbage i forbindelse med en skandale, og Putin bliver fungerende præsident. Han giver Jeltsin immunitet mod retsforfølgelse.

26. marts 2000 – Bliver valgt til Ruslands præsident.

7. maj 2000 – Putin bliver taget i ed.

16. juni 2001 – Putin mødes med USA’s præsident George W. Bush, og mændene holder en fælles pressekonference. Bush siger til journalisterne, at han i løbet af det to timer lange møde kunne få en fornemmelse af Putins sjæl.

24. maj 2002 – Putin og Bush underskriver Moskva-traktaten om reduktion af strategiske offensive sprænghoveder, som kræver, at hvert land skal reducere sine lagre af strategiske atomsprænghoveder i løbet af ti år.

15. marts 2004 – Bliver genvalgt efter at have ført valgkamp som uafhængig.

7. maj 2004 – Putin tages i ed for sin anden periode.

27. april 2005 – Bliver den første russiske leder til at besøge Israel.

4.-5. oktober 2005 – Besøger den britiske premierminister Tony Blair og annoncerer øget samarbejde mellem Rusland og Storbritannien om at bekæmpe terrorisme.

5. september 2006 – mødes med Sydafrikas præsident Thabo Mbeki under det første besøg af en russisk leder i Afrika syd for Sahara.

19. december 2007 – udnævnes til årets person i Time Magazine.

2. marts 2008 – Dmitrij Medvedev bliver valgt til Ruslands præsident.

7. maj 2008 – Blot to timer efter sin edsaflæggelse som præsident udnævner Medvedev Putin til premierminister.

August 2008 – Rusland indlader sig på en militær konflikt med nabolandet Georgien.

24. september 2011 – Medvedev opfordrer det regerende parti Forenet Rusland til at støtte Putin som præsidentkandidat i 2012. Putin foreslår til gengæld, at Medvedev skal overtage rollen som premierminister, hvis partiet vinder parlamentsvalget i december.

4. marts 2012 – Putin vinder en tredje periode som præsident med knap 65 % af stemmerne. Kritikere sætter spørgsmålstegn ved resultatet på baggrund af klager over valgsvindel.

7. maj 2012 – Putin tages i ed under strenge sikkerhedsforanstaltninger. Hundredvis af demonstranter bliver tilbageholdt af politiet.

14. december 2012 – USA’s præsident Barack Obama underskriver Magnitsky-loven, en lov, der indfører rejse- og økonomiske restriktioner for personer i Rusland, der mistænkes for menneskerettighedskrænkelser. Loven er opkaldt efter Sergey Magnitsky, en advokat, der døde under mystiske omstændigheder i 2009 efter at have fundet beviser for, at russiske embedsmænd begik skattesvig.

28. december 2012 – Som reaktion på Magnitskij-loven underskriver Putin et lovforslag, der effektivt forbyder amerikanske statsborgere at adoptere russiske børn. Loven forbyder også amerikansk finansierede borgergrupper at operere i Rusland.

6. juni 2013 – Under et interview, der udsendes på statsligt tv, meddeler Putin og hans kone, Lyudmila, at deres ægteskab er slut.

11. september 2013 – Putin offentliggør et oplæg i New York Times om den syriske borgerkrig.

Marts 2014 – Putin sender tropper ind på Krim, efter at den ukrainske præsident Viktor Janukovitj er flygtet under voldelige protester.

6. august 2014 – Putin underskriver et dekret, der forbyder import af fødevarer og landbrugsprodukter fra lande, der har indført sanktioner mod Rusland.

28. september 2015 – Putin deltager i FN’s Generalforsamling i New York og mødes senere med Obama. De to ledere drøfter Ukraine og Syrien, ifølge højtstående amerikanske embedsmænd. Det er deres første personlige møde siden Ruslands indtog i Ukraine.

21. januar 2016 – En britisk undersøgelse offentliggøres, hvori der fremlægges beviser, der tyder på, at Putin godkendte operationen med at dræbe den tidligere FSB-spion Alexander Litvinenko i 2006.

25. juli 2016 – FBI meddeler, at det har indledt en undersøgelse af hackerangrebet på Democratic National Committee’s computersystem. Selv om det ikke fremgår af erklæringen, at agenturet har en bestemt mistænkt eller mistænkte i tankerne, siger amerikanske embedsmænd til CNN, at de mener, at cyberangrebet har forbindelse til Rusland.

1. september 2016 – Under et interview med Bloomberg News benægter Putin, at den russiske regering skulle have været involveret i hackerangrebet af e-mails fra Democratic National Committee.

30. december 2016 – Putin siger, at Rusland ikke vil udvise amerikanske diplomater som reaktion på Obama-administrationens nye sanktioner og udvisning af 35 diplomater fra USA. Han siger, at han i stedet vil forsøge at genopbygge forbindelserne med den kommende administration under den valgte amerikanske præsident Donald Trump.

6. januar 2017 – USA’s Office of the Director of National Intelligence offentliggør en afklassificeret rapport, der konkluderer, at Putin har beordret en “påvirkningskampagne” med det formål at skade Hillary Clinton og hjælpe Trump ved præsidentvalget i 2016.

17. januar 2017 – På en pressekonference siger Putin, at et ødelæggende dossier om Trump er “falsk”, og han afviser påstande om, at hans lands sikkerhedstjenester har overvåget den nyvalgte amerikanske præsident.

7. juli 2017 – Møder Trump for første gang på sidelinjen af G20-topmødet i Hamborg, Tyskland. Under et to timers møde drøfter mændene angiveligt blandt andet beskyldninger om russisk indblanding i det amerikanske valg og krigen i Syrien. Timer senere taler de igen uformelt under en middag med andre statsoverhoveder.

30. juli 2017 – Putin meddeler, at Rusland gennemfører en række foranstaltninger som reaktion på et nyt sanktionsforslag, som Trump har godkendt. Han siger, at 755 medarbejdere på amerikanske diplomatiske missioner i Rusland vil blive sat ud af deres job.

1. marts 2018 – Under sin årlige tale til parlamentet praler Putin af landets nukleare kapacitet og erklærer, at russiske missiler kan undslippe luftforsvarssystemer. I en videosimulering vises atomsprænghoveder, der flyver gennem rummet og regner ned over en halvø, der ligner staten Florida.

18. marts 2018 – Putin vinder valget med 76,7 % af stemmerne, ifølge Ruslands centrale valgkommission. Hans mest fremtrædende udfordrer, oppositionslederen Aleksej Navalnyj, blev udelukket fra at stille op. Internationale valgobservatører siger, at stemmerne blev talt op på en ordentlig måde, men de kritiserer de statslige mediers dækning af præsidentvalget, som i høj grad promoverede Putin.

7. maj 2018 – Bliver taget i ed som præsident for yderligere seks år.

16. juli 2018 – Putin og Trump mødes i Helsinki og holder en fælles pressekonference. Trump afviser at tilslutte sig den amerikanske regerings vurdering af, at Rusland blandede sig i valget. “Jeg har stor tillid til mine efterretningsfolk, men jeg vil fortælle dig, at præsident Putin var ekstremt stærk og kraftfuld i sin benægtelse i dag,” siger Trump.

28. november 2018 – Myndighederne i Storbritannien vurderer, at Putin har godkendt et nervegiftangreb på en tidligere russisk spion. Angrebet i Salisbury i England gjorde Sergej Skripal og hans datter, Julia, syge. En anden kvinde, der kom i kontakt med giften, døde.

25. april 2019 – Den nordkoreanske leder Kim Jong Un mødes med Putin i Vladivostok. Topmødet omfatter en-til-en-samtaler, men det omfatter ikke nogen underskrevne aftaler eller fælles erklæringer.

14. maj 2019 – Putin mødes med USA’s udenrigsminister Mike Pompeo, som siger, at han håber, at USA og Rusland kan udvikle et mere samarbejdsorienteret forhold. Pompeo siger, at han ønsker, at landene skal arbejde sammen “for at gøre vores to folk mere, og ærlig talt også verden, mere succesfulde”.

3. juli 2019 – Putin underskriver en lov, der suspenderer Ruslands deltagelse i traktaten om atomvåben med mellemlang rækkevidde (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty).

22. oktober 2019 – Putin mødes med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i Sotji, og mændene bekendtgør en vidtrækkende aftale om Syrien og meddeler, at russiske og tyrkiske tropper vil patruljere ved den tyrkisk-syriske grænse. Kurdiske styrker har omkring seks dage til at trække sig tilbage omkring 20 miles væk fra grænsen.

15. januar 2020 – Putin annoncerer planer om at gennemtvinge reformer, der vil gøre hans efterfølger som præsident mindre magtfuld. Myndighederne vil blive omfordelt og give det russiske parlament og premierministerkontoret større indflydelse. Hele regeringen træder tilbage samme dag.