Voksne med særlige behov og indlæringsvanskeligheder

Voksne med særlige behov og indlæringsvanskeligheder (også kaldet voksne med indlæringsvanskeligheder eller intellektuelle vanskeligheder i nogle lande) har ofte problemer med kommunikation, som kan være relateret til tale og sprog, sociale færdigheder og/eller adfærd. Der findes imidlertid en række programmer og strategier, der kan hjælpe voksne med indlæringsvanskeligheder med at kommunikere og udtrykke deres behov. Selv for voksne med dybtgående kommunikationsvanskeligheder findes der måder at give dem redskaber til at tage initiativ til, reagere og træffe valg (ofte ved hjælp af en tilgang til total kommunikation.

Voksne med indlæringsvanskeligheder

En ubehagelig historie
Indtil for nylig var de fleste voksne med indlæringsvanskeligheder institutionaliserede. Desværre var nogle personer på disse institutioner sandsynligvis ganske velegnede til at tage vare på sig selv eller leve i samfundet med en vis minimal støtte. I mange lande rundt om i verden er personer med indlæringsvanskeligheder stadig institutionaliseret.

Godt nok er dette langsomt ved at ændre sig, og mange voksne i den vestlige verden lever nu i samfundet og fører et aktivt liv. Der er et nyt princip om inklusion både i samfundet og i skolerne, og det er et meget positivt skridt fremad. For de meget ældre personer har livslang institutionalisering imidlertid betydet, at de sandsynligvis vil have behov for løbende pleje og støtte. For den yngre generation er der nyt håb. De har fået flere muligheder i skolen og vil få flere muligheder for at blive inddraget i lønnet beskæftigelse, når de når voksenalderen. Voksne med indlæringsvanskeligheder har nu mulighed for at spille en rolle i samfundet og yde et positivt bidrag til samfundet i mange lande.

Kommunikationsvanskeligheder

Mange voksne med indlæringsvanskeligheder har en række vanskeligheder med kommunikation. Disse vanskeligheder omfatter:

Forståelse – ikke at forstå, hvad andre siger og/eller forstå mere abstrakt sprog.

Udtryk – ikke at kunne udtrykke tanker og følelser eller slet ikke at være verbal.

Sociale færdigheder – ikke at forstå sociale normer, og hvordan man reagerer hensigtsmæssigt i sociale situationer.

Disse vanskeligheder kan blive vanskeliggjort af en sensorisk vanskelighed som f.eks. høre- eller synsnedsættelse. Ofte kan personer have flere af de ovennævnte vanskeligheder og have en global kommunikationsforsinkelse.

Et andet aspekt, der er tæt forbundet med kommunikation, er adfærd. Ofte fører et problem med kommunikation til uhensigtsmæssig eller udfordrende adfærd. Dette kan ske, fordi personen bliver frustreret over ikke at blive forstået eller har svært ved at forstå, hvad andre forventer af ham.

Strategier og terapi til forbedring af kommunikationen

Hvor vi ser på andres kommunikationsvanskeligheder, skal vi først være opmærksomme på vores egne kommunikationsfærdigheder, og hvordan vi kommunikerer. Vi opfatter sandsynligvis os selv som dygtige kommunikatører, og når det er sagt, er vi i en bedre position til at tilpasse vores egen kommunikation for at hjælpe andre. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på det sprog, vi bruger, og at vi skal give lytteren andre signaler, der kan hjælpe ham. Når det drejer sig om at kommunikere med voksne med indlæringsvanskeligheder, er det vigtigt at have strategier, der kan hjælpe kommunikationsprocessen. Hvis en person f.eks. er autist, kan man bruge visuelle strategier, hvis en person er hørehæmmet, kan man bruge tegnsprog og være mere opmærksom på omgivelserne (belysning, baggrundsstøj osv.), og hvis en person har en dybtgående indlæringsvanskelighed, kan man bruge referenceobjekter. Alle voksne er forskellige, og hvis man arbejder med flere voksne med indlæringsvanskeligheder, er det vigtigt at have strategier til at kommunikere med dem alle individuelt.

Hvis vi har en “Total Communication”-tilgang, kan vi i høj grad forbedre vores kommunikation, kommunikationspotentialet hos den enkelte med indlæringsvanskeligheder og kommunikationsmiljøet som helhed. Se vores vigtigste retningslinjer for at skabe et miljø med total kommunikation.

Total kommunikation

Hvad er total kommunikation?
Det er et holistisk syn på kommunikation, hvor man ofte bruger en række forskellige modaliteter eller endda tænker “uden for boksen” for at skabe et kommunikationssystem, der fungerer for den enkelte. Andre definitioner af totalkommunikation omfatter:

• Anvendelse af alle midler og alle måder at kommunikere og/eller modtage et budskab på.
• Skabelse af en optimal tilpasning for at hjælpe en person med at kommunikere, optimere hans færdigheder og reducere hans funktionsnedsættelser.
• En “catch-all”, der sikrer, at en person har adgang til nogle kommunikationsmidler.
• Facilitere og hjælpe den enkelte person ved at give støtte og muligheder for at blive involveret og realisere sit potentiale.

Her er nogle eksempler på strategier, der kan anvendes i en tilgang til total kommunikation. Dette er ikke en fuldstændig liste, men dækker mange aspekter af kommunikation. Hvert individ er forskelligt, og nogle kan bruge en række af disse modaliteter.

1. Berøringssignaler
Berøringssignaler er en måde at give blinde/døve personer oplysninger om, hvad der skal ske, eller hvem der er til stede.

2. Tekstsignaler / Referenceobjekter
Gennem brug af genstande eller taktile symboler kan personer opbygge en bred vifte af kommunikationsmuligheder.

3. Braille
Dette system blev udviklet af Louis Braille i 1821 og er en metode, som blinde mennesker i vid udstrækning bruger til at læse og skrive.

4. Miljømæssige signaler
Dette er en generel beskrivelse for mange signaler, der findes omkring os. De kan omfatte billeder, logoer, farver, støj og tekstur.

5. Ansigtsudtryk, gestik og kropssprog
Dette er nogle af de mere åbenlyse eksempler på nonverbal kommunikation, men er vigtige, fordi de bærer så meget betydning og kan bruges med stor succes af personer med kommunikationsvanskeligheder.

6. Signeringssystemer
Der findes en række forskellige signeringssystemer, som varierer meget i kompleksitet.

7. Billeder/visuelle strategier
Visuals og billeder kan fungere for mange personer med kommunikationsvanskeligheder, og de kan bruges til at støtte dem i deres forståelse.

8. Trykte ord og symbolsystemer
Anvendelse af et trykt ord eller et genkendeligt symbolsystem kan bruges, når andre former for kommunikation svigter.

9. Hjælpemidler/støttende kommunikation
Hjælpemidler, hjælpemidler eller alternativ og forstærkende kommunikation (AAC) er fællesbetegnelser, der omfatter hjælpemidler, adaptive og rehabiliterende hjælpemidler (både lo-tech og hi-tech) med fokus på at lette kommunikationen. Besøg vores afsnit om hjælpemidler til kommunikation for at få flere oplysninger om hjælpemidler, der letter kommunikationen.

10. Tale, stemme og sprog
Mange mennesker med kommunikationsvanskeligheder er stadig i stand til at bruge deres stemme og tale.

11. Øjenblik og partnerassisteret scanning
At bruge øjnene til at styre en enhed eller bruge øjenblik til at kommunikere med en partner er en anden måde, hvorpå mange personer med succes udtrykker deres tanker og behov.

Total kommunikation omfatter et væld af forskellige måder at kommunikere på, hvoraf vi allerede bruger mange af dem hver dag uden at tænke (øjenblik, gestikulation, intonation, ansigtsudtryk, signaler fra omgivelserne). Det vigtige at bemærke her er, at ved at bruge en kombination af forskellige kommunikationsformer kan man i høj grad øge styrken og effektiviteten af et budskab.

Assistive technology / assistive communication / AAC

Assistive technology, Assistive Communication eller Alternative and Augmentative Communication (AAC) devices er generiske udtryk, der omfatter hjælpemidler, adaptive og rehabiliterende hjælpemidler (både lo-tech og hi-tech) med fokus på at lette kommunikation. Moderne nye elektroniske maskiner (hi-tech) er blevet den nye måde for mange mennesker at kommunikere på. Hjælpemidler behøver dog ikke nødvendigvis at være dyre eller elektroniske, de kan også være lo-tech – f.eks. billedkort eller en E-Tran-ramme, og ofte er den enklere lo-tech løsning den bedre og mere funktionelle løsning, afhængigt af den enkelte og dennes handicap. Uanset hvilket hjælpemiddel der anvendes, er slutmålet at fremme kommunikation og uafhængighed.

Hjælpemidler kan være en stor hjælp for voksne med indlæringsvanskeligheder, idet de hjælper dem med at kommunikere og dele oplysninger på tværs af miljøer. Hjælpemidler kan opdeles i 2 underkategorier – hi-tech og lo-tech:

Hi-tech henviser generelt til elektronisk udstyr. Disse har tendens til at være en dyrere løsning og kan være meget sofistikerede maskiner, der giver stemmestyring og miljøkontrol. Hi-tech-muligheder kan også have ekstra software, der hjælper med indtastning, ordforudsigelse og scanning.

Lo-tech henviser til mindre tekniske muligheder som f.eks. billedkommunikationskort, kommunikationsbøger eller en E-Tran-ramme. Selv om disse muligheder ofte overses, kan de faktisk være mere effektive end en højteknologisk løsning.

Et vigtigt punkt at bemærke her er, at når du kigger på kommunikationshjælpemidler, er det afgørende, at du foretager en grundig afprøvning af flere forskellige muligheder for virkelig at finde den bedst egnede. Den højteknologiske og dyreste løsning er ikke altid den bedste. Du skal tage hensyn til mange variabler, herunder bærbarhed, funktionalitet og anvendelseshastighed.

Se vores afsnit om kommunikationshjælpemidler for mere detaljerede oplysninger om høj- og lavteknologiske kommunikationshjælpemidler.

Høje og komplekse behov og alvorlige kommunikationsvanskeligheder

Voksne med alvorlige kommunikationsvanskeligheder eller høje og komplekse behov udgør en reel udfordring, når det kommer til kommunikation. Der er dog ofte måder, hvorpå disse personer kan få adgang til kommunikation, og der er mange måder, hvorpå du kan hjælpe dem med at forstå.

Det er virkelig vigtigt at observere en voksen med alvorlige kommunikationsvanskeligheder, før man forsøger at indføre et kommunikationssystem. Ofte er der mange subtile forsøg på at kommunikere, som går ubemærket hen. Hvis disse forsøg på at kommunikere går ubemærket hen i for lang tid, kan personen måske opgive at forsøge at kommunikere overhovedet. Vi skal derfor være opmærksomme på alle bevægelser og vokaliseringer og se dem alle som mulige forsøg på kommunikation. Optag individet på video og se det tilbage, ofte vil du se nye ting, som du ikke havde bemærket før. Se på de udløsende faktorer for bevægelse og vokalisering, f.eks. hvad fik John til at vifte med hånden og råbe, eller Jane til at klappe og smile? Ved at føre en løbende optegnelse kan du begynde at se, at visse begivenheder fremkalder bestemte reaktioner, f.eks. hvad gjorde personen, når han var ked af det, eller hvad gjorde han, når han ville have mere? Dette kan være dit udgangspunkt for kommunikationen. Ved at lære individets reaktioner kan du lære hans kommunikationssystem at kende.

Intensiv interaktion

Nonverbale personer, der har store indlæringsvanskeligheder eller “svær” autisme, er ofte meget vanskelige at interagere med. Ikke alene har de store vanskeligheder med at forstå, men de kan også være ude af stand til at udtrykke deres egne behov eller følelser. Med “alvorlig” autisme henviser jeg til de personer, der er nonverbale, ikke-kommunikative og ofte beskrives som værende “i deres egen verden”. Disse personer har svært ved at følge instruktioner og kan også udvise udfordrende adfærd, hvis de bliver kontaktet eller opfordret til at gøre noget.

Intensivt samspil forsøger at skabe et kommunikationsmiljø, der er behageligt og ikke truende for personen med autisme eller alvorlige indlæringsvanskeligheder. I nogle henseender er modellen for tilgangen taget fra den måde, hvorpå vi først begynder at kommunikere med spædbørn i naturlig udvikling, hvor interaktionerne er korte og involverer lyde, berøring og øjenkontakt. Interaktionerne er korte, men kan vokse over tid. I sidste ende søger vi at få den enkelte til at:

• Acceptere vores tilstedeværelse
• Optage en vis tilstedeværelse i det personlige rum
• Optage en anden person (selv flygtigt i begyndelsen)
• Optage en vis tilstedeværelse i det personlige rum
• Optage en anden person (selv flygtigt i begyndelsen)
• Optage og brug en vis berøring
• Indgå i øjenkontakt
• Brug ansigtsudtryk
• Fokuser på kropssprog og ansigtsudtryk
• Afskiftes i kommunikativ adfærd
• Der skiftes til at bruge vokalisering, som kan begynde at få betydning
• Eksperimentere med kommunikation
• Lærer årsag og virkning

Den enkelte er en aktiv deltager, som er motiveret til at kommunikere, og som vil tage føringen og føle en følelse af kontrol over den kommunikative situation.

Gennem denne tilgang kan plejere skabe en forbindelse med en person, skabe en fornøjelig udveksling, reducere udfordrende adfærd og udvikle kommunikationsfærdigheder. Til at begynde med kan sessionerne være meget korte, men udvides over tid og varierer i aktivitet. Sessionerne bør finde sted flere gange dagligt på en-til-en-basis.

For at læse mere om Intensive Interaction se vores Download Centre.

Visuals

Visuals er fantastiske og kan bruges på mange måder til at lette kommunikationen med personer, der har svært ved at forstå. Nonverbale personer kan også bruge visuals som en måde at kommunikere deres behov på, indlede kommunikation eller reagere. Visuals er især nyttige med voksne, der har alvorlige indlæringsvanskeligheder, autisme eller kommunikationsforsinkelse. Visuals er ofte lettere at forstå for nogle voksne end talte ord. Billeder kan være stregtegninger eller endda fotografier. Billeder kan bruges i sociale historier, tidsplaner og skemaer. En person er måske ikke i stand til at sige ordet toilet, men hvis han viser dig et billede af et toilet, ved du, hvor han vil hen.

Adfærd og kommunikation

En del voksne med indlæringsvanskeligheder udviser ofte upassende eller udfordrende adfærd. Selv om der er mange årsager til denne type adfærd, kan den ofte være forbundet med et sammenbrud i kommunikationen. Når nogen ikke er i stand til at udtrykke sig eller ikke forstår, hvad de forventes at gøre, kan der opstå adfærd.

Der er mange måder at tilpasse din kommunikation på for at hjælpe personer med at forstå. Det er også vigtigt at få en persons receptive sprogfærdigheder vurderet af en kvalificeret tale- og sprogterapeut/patolog.

Det ideelle er at have en psykologs færdigheder til at hjælpe med vurdering og adfærdsprogrammer, men det er ikke altid muligt. Der er dog mange ting, vi kan gøre for at forsøge at ændre eller erstatte uhensigtsmæssig eller udfordrende adfærd. Se vores afsnit om adfærd og kommunikation for at få flere oplysninger om strategier vedrørende adfærd og kommunikation.

Professionel inddragelse

Det er vigtigt at have en teamtilgang omkring nogle voksne, da deres behov ofte er komplekse. Psykologer, diætister, ergoterapeuter og fysioterapeuter kan alle være involveret i at hjælpe den enkelte med sine behov og skabe mulighed for større inklusion.
For mere information om kommunikationsvanskeligheder og ideer og strategier til at hjælpe kommunikationen, se vores Ressourcer, eller for specifikke faktablade om voksnes særlige behov og indlæringsvanskeligheder og information og strategier til at forbedre kommunikationen, gå til afsnittet Downloads.