Wächters portrætmedalje af Voltaire fra 1770 angiver hans fødselsdato som “le XX février MDCXCIV” (Nationalmuseet i Finland). Voltaire protesterede mod den lange spidse næse (brev til Collini af 4. september 1770). Kilde: Voltaire: Wikimedia commons.

De medaljer, der henvises til, må være de medaljer, der blev designet af Georg Christoph Wächter i 1769 og 1770. Interessant nok er der i korrespondancen ingen omtale af en forkert fødselsdato på den tidligere medalje (jeg leder stadig efter et eksempel på det). Den anden udgave angiver i hvert fald Voltaires foretrukne dato, nemlig 20. februar 1694. Voltaire skrev dog mindst syv breve mellem 1765 og 1768, hvor han beklagede sig over et trykt portræt, der angav hans fødselsdato som 20. november 1694. Den 20. februar 1765 skrev han til sin ven Damilaville: “I dag går jeg ind i mit tooghalvfjerdsindstyvende år, for jeg blev født i 1694, den 20. februar og ikke den 20. november, som dårligt informerede kommentatorer ynder at sige”. Han skrev i lignende vendinger til sin tidligere sekretær Collini samme dag og til duc de Richelieu en uge senere. Han gentog denne påstand til Damilaville den 10. maj: “Det siges, at der findes et graveret billede efter busten af Lemoine, som lignede mig ret godt for nogle år siden. Det findes hos Joulin’s, quai de la Mégisserie; det er rigtigt, at trykket lyver lidt; det viser, at jeg er født den 20. november 1694, mens jeg blev født den 20. februar”; og igen den 20. februar 1767. Dagen efter var det duc de La Vallière’s tur og D’Alembert den 23. marts 1768. Desværre har jeg, ligesom med Wächter-medaljerne, ikke kunnet finde en version af dette stik, der angiver Voltaires fødselsdato som den 20. november 1694. Måske en venlig læser vil pege mig i den rigtige retning …

“François, Marie, Arouet, de Voltaire. Né a Paris le 21 Novembre 1694. Gravé par Aug. St Aubin d’après le buste fait par J. B. Lemoyne. Se vend à Paris Chez Joulain Quai de la Megisserie. Angav en tidligere version datoen 20. november?

Den 1. januar 1777 var Voltaire stadig i oprør mod sin officielle fødselsdato, denne gang til d’Argental: “Hvis det ifølge en forbandet dåbsattest var sandt, at jeg blev født i november 1694, ville du stadig være nødt til at indrømme mig, at jeg er i mit treogfirsindstyvende år”. Stillet over for en sådan overflod af datoer kunne man gøre noget værre end at vælge en helt anden dato til at fejre Voltaire på. Nick Treuherz har allerede skrevet på denne blog om et kort digt, der blev skrevet til Voltaires festdag, “la saint-François”, den 4. oktober 1767. Correspondance littéraire beskrev festlighederne: digte, skuespil, fyrværkeri, middag og et bal, hvor patriarken efter sigende dansede til klokken to om natten.

– Alice

Dette blogindlæg er dybt taknemmeligt for den store biografi Voltaire en son temps, hvori alle interesserede kan finde yderligere oplysninger.

Denne fødselsdato accepteres ofte uden spørgsmål. Se for eksempel OUP-blogindlægget om ‘Voltaires kærlighedsbreve’.

Se ‘Interrogatoire du sr Harrouet fils prisonnnier à la Bastille 21 may 1717’, udgivet som et bilag til Theodore Bestermans udgave af Voltaires korrespondance (D.app.5.III).

“Dans la cour du palais, je naquis ton voisin” (OCV, vol.70A, p.210).

I Vie de Monsieur Jean-Baptiste Rousseau fra 1738: “Il y avait alors à Paris un café assez fameux, où s’assemblaient plusieurs amateurs des belles-lettres, des philosophes, des musiciens, des peintres, des poètes. M. de Fontenelle kom der nogle gange, M. de La Motte, M. Saurin, en berømt geometer, M. Danchet, en ret foragtet digter, men ellers en bogstavsmand og en ærlig mand, abbeden Alazy, søn af en berømt apoteker, en meget lærd dreng, M. Boindin, generalanklager for de franske finansmænd, M. de La Faye, kaptajn af vagterne, fra Videnskabsakademiet; M. de La Faye, der var medlem af Videnskabsakademiet, og M. de La Faye, der var medlem af Videnskabsakademiet. Det var en rigtig god idé at kigge på denne bog, som er udgivet af det franske kulturministerium, og at kigge på den i form af et hæfte. Her blev alle nye værker undersøgt med stor strenghed og nogle gange med meget bitter hån. ¶ Der blev lavet epigrammer og meget smukke sange. Det var en vittighedsskole, hvor der var lidt frihed” (OCV, vol.18A, p.38-39)).

“Jeg er bange for, at Rochebrune-bastarden / ikke vil trætte og plage / Armands efterfølger og velbegavede hjerner i sin søgen efter humor og karaktertræk” (Voltaire til duc de Richelieu, 8. juni 1744). Mærkeligt nok synes Richelieu også at have anset sig selv for at være uægte. Se Voltaires brev til Mme de Fontaine af 8. januar 1756 og hans breve til Richelieu af 10. oktober og 3. december 1769.

Breve af 15. juli 1753 og 11. august 1753. 25 år senere, ved slutningen af sit liv, beskrev Voltaire stadig vattersot som en familiesygdom. Se hans brev til Théodore Trochin af 27. februar 1778.

Brev fra Jean Louis Dupan til Suzanne Catherine Freudenreich af 15. august 1756.

Skal offentliggøres i OCV, vol.78B.