Luna Vandoorne /

“Popularitet var lunefuld og flygtig, som at prøve at fange ildfluer i en krukke. Man blev enten født med den eller henvist til status som vægblomst i henhold til universets mystiske og uvisse virkemåde.” -Melissa de la Cruz, Keys to the Repository

Luna Vandoorne /

Coolness er mystificerende. Som teenager arbejder man på at knække koden. Du indstiller dig på subtile ændringer i moden, du følger med i musikalske tendenser, og du bruger hip slang, men det glider stadig væk fra dig på afgørende tidspunkter. Der synes at være noget grundlæggende, ja, ligefrem konstitutionelt, ved at være cool. Enten har man det, eller også har man det ikke.

Men det er heller ikke helt ligetil at have det. Essentielt for vores syn på coolness er oplevelsen af kærlighed-had, for samtidig med at vi beundrer de seje børn, anerkender vi deres paradokser – kønne og snobbede, respektløse og uhøflige – men de sejeste børn er aldrig for snobbede eller for uhøflige. De synes at vide, hvor tungt deres fod skal hvile på speederen.

Hvorfor vi beundrer coolness

Forskere har forsøgt at udrede de paradokser, der ligger i coolness, og har især fokuseret på, hvor vigtigt det er for den at overtræde eller adskille sig fra visse undværlige normer. Ifølge forfatteren til en undersøgelse af cool kids i Japan: “Cool har en skrøbelig kulturel logik. Det er en restkode, der har forvandlet sig selv til en kode, der er opstået. Dens performative stil er baseret på og stammer på samme tid fra symboler for både afgrænsning og associering.” (Maher, 2005)

At være cool betyder altså at bryde reglerne, men kun så meget som muligt. Ifølge en forsker: “Folk og ting er cool, hvis de virker autonome – de gør, hvad de har lyst til at gøre, uanset hvad andre mennesker synes. Men på en måde, der er passende, opfattes som værdsat eller effektiv; det er anderledes, uden at det er skadeligt eller værre.” (Warren, 2014)

I en vis forstand afspejler coolness selvrealisering. Self-actualizers er mennesker (dog sjældent teenagere), der tænker for sig selv. De tilpasser sig ikke for at passe ind. De har udviklet sig ud over grundlæggende behov til højere ordensbehov. I stedet for at værdsætte ting som at høre til, er de kommet til at værdsætte højere principper som selvforsyning, skønhed og retfærdighed.

Maslow beskriver self-actualizers som autonome, der adskiller sig fra deres kultur og omgivelser på vigtige måder. De bryder eller forkaster måske de regler, der ikke giver mening. De kan være løsrevne eller asociale til tider. De “er ikke afhængige for deres hovedtilfredsstillelse af den virkelige verden, eller andre mennesker eller kultur eller midler til formål eller generelt af extrinsiske tilfredsstillelser. De er snarere afhængige for deres egen udvikling og fortsatte vækst af deres egne potentialer og latente ressourcer.” (Maslow, 1973, 188)

De seje unges selvsikkerhed ligner selvrealisering. Dette er sandsynligvis en stor del af grunden til, at vi beundrer det i så høj grad.

Hvor de seje børn går galt

Ny forskning minder os imidlertid om, at selv om coolness måske efterligner selvrealisering, så er det i virkeligheden noget andet. Cool unge er cool, til dels fordi de virker ældre. De refererer til en tilstand af at være, der er år foran deres jævnaldrende. Men denne modenhed er overfladisk. I stedet for faktisk at være år mere udviklede end deres jævnaldrende, kan de “seje unge” faktisk være bagud i forhold til dem på visse afgørende måder.

De negative resultater for de engang seje unge understøtter denne idé. En longitudinal undersøgelse fulgte 184 13-årige børn og fulgte op i alderen 14 og 15 år og igen i alderen 21 til 23 år. Den viste, at de engang anerkendte “seje” børn som unge voksne havde flere problemer i venskabs- og romantiske forhold, havde større risiko for alkohol- og stofmisbrug og var involveret i mere alvorlig kriminel adfærd end deres “useje” jævnaldrende. De virkede også mere umodne og gav ofte andre skylden for forholdsproblemer og opbrud uden at tage ansvar for deres egen rolle (Allen, Schad, Oudekerk & Chango, 2014).

Som Maher antyder, synes coolness at have en overfladisk kvalitet. Det er en forestilling, der opleves i en vis afstand fra enhver sammenhængende indre virkelighed. Selvrealisering er på den anden side et sted, som man kommer til ved at kæmpe med tilhørsforhold, selvværd og intimitet på en ægte måde.

Med andre ord er coolness som et spil, man tilsyneladende har vundet (efter at have sprunget mange rodede udviklingsstadier over), men som man i sidste ende vil tabe (man kommer ind i voksenlivet uden de håndteringsfærdigheder, man ville have opnået, hvis man faktisk havde gennemgået disse akavede udviklingsstadier).

Det kan være glædeligt (for nogle af os) at vide, at nogle af de børn, du beundrede mest i gymnasiet, ikke blev lige så gode som dig, og at indse, at de år, du kæmpede med tilhørsforhold og selvværd, var udviklingsmæssigt vigtige. En 13-årig, der synes at have styr på det hele, er værd at mistænkeliggøre. Som Maslow hævder, kan selvrealisering ikke være som at tage en “rulletrappe til toppen af Mt. Everest” (Maslow, 1963). Den kommer gennem selvudforskning, ved at bruge noget tid i vildmarken, ikke bare i byens centrum.

• Allen J.P., Schad M.M., Schad M.M., Oudekerk B., & Chango J. (2014). Hvad skete der nogensinde med de “seje” børn? Langtidsfølgevirkninger af tidlig ungdoms pseudomatur adfærd. Child development PMID: 24919537.
• Maher, J.C. (2005), Metroethnicity, language and the principle of cool, International Journal of the Sociology of Language. Volume 2005, Issue 175-176, 83-102.
• Maslow, A. (1963), brev til rabbiner Zalman Schachter, 24. oktober (Maslow Papers, Box M 449.7, LSD (drugs) folder, Archives of the History of American Psychology, Center for the History of Psychology, University of Akron).
• Maslow, A. (1973), Self-actualizing people: A study of psychological health (1950), On Dominance, Self-Esteem, and Self-Actualization, Ed. Richard Lowry, Monterrey, CA: Thomson Brooks/ Cole.
• Warren, C. (2014) som citeret i Being cool means breaking the rules but only so much, ScienceBlog, July 7, Accessed at http://scienceblog.com/73167/cool-means-breaking-rules-much/
• Warren, C. & Campbell, M.C. (2014), What makes this cool? How autonomy influences perceived coolness, Journal of Consumer Research, 41 August, DOI: 10.1086/676680.