SignaturerRediger
De fleste signaturer i slutningen af breve har en form som denne
Med venlig hilsen,
Jon Doe
Jeg vil gerne vide, om der er et formelt navn for “Med venlig hilsen”-delen eller et af de ord, der går forud for navnet (Farvel, Kærlighed, osv…)
♫Deathgleaner 03:56, 16. jul 2008 (UTC)
Det kaldes normalt for afslutningen. Se forretningsbrev for navnene på de andre dele af et brev. Michael Slone (talk) 04:06, 16. juli 2008 (UTC)Vi har artikler på Complimentary close og på Valediction. Deor (talk) 04:08, 16. juli 2008 (UTC)
På engelsk, hvorfor betragtes navnene på de fire årstider ikke som egentlige navneord, men navne på årets måneder og ugedage betragtes som egentlige navneord? I hvilken kategori hører navne på sportsgrene og spil som f.eks. “poker” og “baseball” også til? -Preceding unsigned comment added by 70.134.228.23 (talk) 07:48, 16. juli 2008 (UTC)
Til dit andet spørgsmål vil jeg sige, at “poker” og “baseball” helt sikkert er almindelige navneord. Til dit første vil jeg sige, at det er et godt spørgsmål, og jeg har faktisk set folk skrive sæsonernes navne med stort nok oftere end næsten alle andre almindelige navneord, fordi der er en stærk intuition om, at de “burde” være egennavneord. Dit spørgsmål kan kun besvares, hvis vi har en passende definition af “almindeligt navneord” og “egentligt navneord”, og det er jeg ikke sikker på, at vi har. Jeg har altid følt, at definitionen var en slags cirkulær: “Hvorfor bliver sæsonnavne ikke skrevet med stort? Fordi de ikke er egentlige navneord. – Hvad er et egentlig navneord? Et navneord, der bliver skrevet med store bogstaver.” På fransk bliver dagsnavne, måneder og sprog ikke skrevet med stort (dvs. de betragtes som almindelige navneord), mens de på engelsk gør det (dvs. de betragtes som egentlige navneord), så der synes ikke engang at være et universelt semantisk kriterium, der kan anvendes. Tysk gør tingene nemmere ved simpelthen at sætte stor bogstav på alle navneord (men gør tingene sværere ved at betragte adjektiver som navneord under visse omstændigheder, som f.eks. “god” i sætningen “noget godt”). Sprog, der er skrevet med andre skriftsystemer end det latinske, græske, kyrilliske og armenske alfabet, gør det endnu lettere ved ikke at skelne mellem store og små bogstaver. Måske skulle vi bare begynde at skrive engelsk på katakana… -Angr 08:36, 16. jul 2008 (UTC) Relateret info: Det er et godt spørgsmål… svarene kan være historiske/etymologiske Dage og måneder er for det meste opkaldt efter personer fx torsdag Thor, onsdag Odin, på samme måde månederne august, augustus de andre måneder er for det meste numeriske i oprindelse fx september fra septem – så måske er det fordi de er opkaldt efter ting, og er relativt moderne, at de er skrevet med stort… Årstiderne er så gamle og forankrede at det virker meningsløst at sætte store bogstaver på dem, jeg vil forvente at månederne vil gå den samme vej i mange år fremover. 87.102.86.73 (talk) 10:46, 16. jul 2008 (UTC) Jeg tror ikke at etymologi er vejen frem. R. Quirk og folk (i deres store engelske grammatik) har en definition af proper noun, som både er semantisk og grammatisk. For det semantiske kriteriums vedkommende har egennavneord en unik reference. Hvad angår det grammatiske kriterium, mangler egentlig navneord (ubestemt/definit) artikelkontrast og talkontrast. F.eks. henviser Louisiana kun til én ting, og *en Louisiana & *Louisiana og *Louisianas er ugrammatiske. Den samme grammatik gælder for Vestindien (som har et obligatorisk the: man kan ikke sige *Westindien, *Westindien (uden artikel), *en West Indy, *en West Indy, *den West Indy. Da engelsk er fleksibelt, kan man bruge et egennavn som Louisiana som et tællende navneord, i hvilket tilfælde det mister entydig henvisning og får artikel & talkontrast. (F.eks. Lousiana er ikke længere det Louisiana, som hun engang kendte, eller Købte han en Rembrandt på auktionen i sidste uge? eller Hvor mange George Bushes skal der til for at skrue en pære i?). Denne konvertering af navneordskategorier gør analysen vanskeligere. Men for sjov kan man alligevel lade årstiderne gennemgå disse tests og forsøge at komme med et svar. Spørgsmålet om kapitalisering er noget, der hænger lidt sammen med egentlig navneordsstatus, men det er ikke direkte korreleret. En anden ting, der skal nævnes om versaler i egennavne, er, at man skriver t med stort i Haag, men ikke i USA. Begge er egennavne. Der synes ikke at være nogen forudsigelighed her. Jeg tror, at man generelt vil sætte stor begyndelsesbogstav på egennavneord og at de vil beholde deres stor begyndelsesbogstav efter navneordskategoriomdannelse. Måske hænger den varierende versaltilskrivning sammen med navneord, der både tilhører kategorierne proper substantiv og non-proper substantiv? (For at uddybe, nogle navneord som kage, mursten kan være enten tælle- eller massanavneord. En analyse kunne være, at de har dobbelt tilhørsforhold til både tælle- og masse- navneordskategorier). – ishwar (speak) 15:13, 16. jul. 2008 (UTC)Tja, efter disse kriterier burde ugedage i det mindste være almindelige navneord og ikke med stort begyndelsesbogstav: “Mandag” refererer ikke kun til én ting, og “en mandag”, “mandagen” og “mandage” er alle grammatiske. For måneder er det mindre klart: “juli” henviser heller ikke kun til én ting, men “en juli”, “juli”, “juli” og “juli” er begyndt at lyde (i hvert fald for mig) som overført brug på linje med “en Remembrandt”, “den Louisiana, hun engang kendte” og “George Bushes”. Årstiderne lyder stadig som almindelige navneord: “en sommer”, “sommeren”, “sommeren” og “sommere” er alle i orden. Sprog er også egentlige navneord efter disse kriterier, så enten har franskmændene andre sproglige kriterier for denne skelnen, eller også staves de forkert. -Angr 15:24, 16. jul. 2008 (UTC) Det forekommer mig nu mere klart, at “sommer”, “vinter” osv. er kommet ind i den menneskelige bevidsthed som navnet (lille n) for disse årstider, mens ugerne og månederne stadig har titulære associationer (se http://en.wiktionary.org/wiki/titular).. Det er også værd at bemærke, at uger/måneder ikke altid skrives med stort (mange gør det ikke), men det er stadig konvention at gøre det, f.eks. når man markerer en dato i et brev. 87.102.86.73 (talk) 01:51, 17. juli 2008 (UTC) Har uger navne? Jeg har aldrig set en stilguide, der tillader, at måneders navne ikke skrives med stort. Enhver der f.eks. skriver “13 februar” er nok af samme skole som skriver “jeg skriver meget og er god til at stave”. — JackofOz (talk) 07:13, 17. jul 2008 (UTC)
DecimateEdit
I de sidste par årtier har Lake Superior State University udgivet en årlig “List of Words Banished from the Queen’s English for Misuse, Overuse and General Uselessness.” …..Listen er generelt mest informativ som et barometer over de mest irriterende ting ved sproget: hvad er det, der går folk så meget på nerverne, at de mener, at ord (eller særligt ubehagelige betydninger af ord) straks bør fjernes fra leksikonet?En af posterne på listen fra 2008 er det belejrede ord decimere, som oprindeligt henviste til den gamle romerske praksis med at henrette hver tiende soldat i et mytterisk hærregiment. “Ord-observatører har i flere år opfordret til at udrydde dette ord”, hedder det i pressemeddelelsen……og allerede i 1663 var brugen af decimere blevet udvidet til at betyde “at ødelægge eller fjerne en stor del af”, ifølge citater indsamlet i Oxford English Dictionary.I næsten tre og et halvt århundrede har stort set alle anvendelser af ordet decimere altså været i denne udvidede betydning, undtagen når der henvises til den barske gamle romerske praksis. Og i disse dage synes sådanne henvisninger at være begrænset til klager over selve ordet. Men selv om der kun er få beviser i den engelske standardbrugshistorie for at støtte ideen om, at “en tiendedel”-betydningen er den “rigtige”, er der alligevel nogle spørgsmål om brugen, der er blevet hængende. Fra: Bør “Decimate” blive tilintetgjort? Leksikografi d. 3. januar 2008 -Præcedent usigneret kommentar tilføjet af 70.121.206.124 (talk) 19:02, 20. juli 2008 (UTC)
Jeg vil gerne have en afgørelse om brugen af decimate eller decimation. I dine definitioner omfatter det både at fjerne “næsten alle” og den forældede romerske/skattemæssige brug af formen, at fjerne et decimum (10%). I forbindelse med skatter og disciplin var en decime et ret lille beløb.
I almindelig sprogbrug og i ældre uforkortede ordbøger betyder decimere at flytte decimalkommaet til venstre (100,0 til 10,00) eller at være tilbage med en tiendedel…. et tab af en størrelsesorden.
Kort sagt, decimering af den irske kartoffelhøst betød ikke, at 90 % af kartoflerne var fine.
Hvis du har en dollar og bruger en dime, har du så decimeret dine ressourcer?
Og ingen moderne militærkommandant ville sende en gruppe på 10 mand ind, hvis en enkelt persons skade ville decimere deres chancer for sejr.
En formue på en million, hundrede tusind dollars decimeret i den store depression betød ikke, at de beholdt en million dollars.
Min stemme er, som du kan se, at decimere er (groft sagt) tabet af en ressource i størrelsesordenen, en decimal. Mens en decime, er en dime. -Preceding unsigned comment added by 70.121.206.124 (talk) 12:38, 16. juli 2008 (UTC)
Jeg er enig -LambaJan (talk) 12:50, 16. juli 2008 (UTC) Jeg ville også være tilbøjelig til at være enig, til generelle formål. Når man skriver om beskatning eller romersk historie, er det måske bedre at reservere ordet til den reducerende-for-en-tiende betydning – det synes at være de steder, hvor ordet kan skabe mest forvirring. Under alle omstændigheder kan det i en Wikipedia-artikel være en god idé at linke ordet til artiklen om den betydning, der er tiltænkt (Decimation (Roman army) for reducing by a tenth, Decimation (Roman army)#Current use of the word for reducing by a large proportion). AJHW (talk) 14:39, 16. jul 2008 (UTC)Vi laver ikke “kendelser” af den slags, som du spørger om. Det fremgår tydeligt af artiklen at den formelle betydning er reduktion med 10%, og at brugen af “reduktion med et stort beløb” ikke er alment accepteret, ikke mindst fordi den ikke tager hensyn til hvad ordet faktisk, i modsætning til hvad det betyder i daglig tale, betyder. Ja, ordet befinder sig som alle andre ord på et sprogligt løbebånd, hvor betydningen skifter, men vi bør bestemt ikke vælge at bruge ordet i den klodsede, ikke universelt accepterede forkerte, men mundtlige betydning, eftersom vi hævder at skrive en encyklopædi, der er afhængig af, at folk kan forstå, hvad vi mener. Den letteste løsning er, at vi ikke bruger ordet undtagen i dets formelle betydning – reduktion med 10 %. Vælg et andet ord eller en anden sætning, hvis du mener noget andet (som f.eks. “reduktion med en størrelsesorden”). –Tagishsimon (talk) 17:32, 16. jul 2008 (UTC)Og når vi nu er ved det, kvantespring. Jeg mener, WTF? Hvorfor ikke bare klistre en etiket på panden hvorpå der står “Jeg har ikke en anelse om hvad de ord jeg bruger egentlig betyder” –Tagishsimon (talk) 17:34, 16. juli 2008 (UTC)Jeg er enig med Humpty Dumpty i denne sag. “Når jeg bruger et ord,” sagde Humpty Dumpty i en temmelig hånlig tone, “så betyder det præcis det, som jeg vælger at det skal betyde, hverken mere eller mindre. — Q Chris (talk) 07:19, 17. juli 2008 (UTC)
Tak for jeres kommentarer. Jeg vil kigge nærmere på dette, herunder den romerske praksis. Den simple opfattelse (klodset eller ej), at fordi ordet indeholder et “dec”, betyder det at reducere med 10%, er et nyligt (siden 2. verdenskrig) skift i brugen….. måske teknisk korrekt, eller måske skyldes det en overfladisk fortolkning og konklusion. Springet forekommer mig mangelfuldt. Mens dec sprogligt set er lig med ti….er det ikke altid procent. Og mens den romerske militærpraksis fungerede efter princippet om tilfældig udvælgelse ved sekventielle lodtrækninger af tiere (1000 krigere opdelt i 100 grupper af ti mænd, hvoraf ti grupper udvælges, hvoraf 1 ud af 10 mænd blev dræbt…) er ti ud af tusind en reduktion på 1 procent af legionen…ikke ti procent. Men denne praksis siges at have ødelagt (decimeret) 100 procent af moralen. Kathryn (oprindelig spørger).
Vi reducerede vores udviklingsdatabaser på arbejdet til 10 % af produktionsstørrelsen. Vi var ret stolte af det udtryk, vi brugte til at beskrive dette enorme projekt – “database-decimering”. Jeg troede, at “decimering” var et ord, der var opfundet uden videre, uden at jeg gad at undersøge brugen på det tidspunkt. Jeg fandt det ret interessant at læse ovenstående diskussion! Sandman30s (talk) 22:12, 17. jul 2008 (UTC)Kathryn, jeg er ikke helt klar over, hvilken vindmølle du hælder til lige nu med dit “se nærmere på dette” og dit “måske på grund af en overfladisk fortolkning og konklusion”. OED finder eksempler på at decimere betyder “At dræbe, ødelægge eller fjerne en ud af ti af” fra 1663. Hvor du får den idé fra, at dette er et “siden Anden Verdenskrig skift”, er mig en gåde. Ligeledes anfører OED, at ordet bruges retorisk eller løst i betydningen “to destroy or remove a large proportion of”. –Tagishsimon (talk) 22:24, 17. juli 2008 (UTC)
Joshin yaRediger
Hvor kommer udtrykket “I was just Joshin ya,” fra? -Præceding unsigned comment added by 216.207.198.130 (talk) 16:52, 16. juli 2008 (UTC)
Flyttet fra Miscellaneous Desk. Der er en definition i wikt:josh, men ingen etymologi. — Coneslayer (talk) 17:00, 16. juli 2008 (UTC) Merriam-Webster daterer verbalformen fra 1845, men siger “oprindelse ukendt”. Online Etymology Dictionary (aka den anden OED) siger formentlig fra navnet Joshua, men har ikke meget at bakke det op. –LarryMac | Talk 17:34, 16. jul 2008 (UTC) Merriam-Webster-Shebster. OED siger om etymologien “Cf. Josh Billings, pseudonym for en amerikansk humorist.” Fra vores artikel finder vi: “Josh Billings var pseudonym for humoristen født Henry Wheeler Shaw (20. april 1818 – 14. oktober 1885). Han var måske den næstmest berømte humorforfatter og foredragsholder i USA i anden halvdel af det 19. århundrede efter Mark Twain.” Det kan udledes, at to josh er afledt af hans formodede fornavn. Den tidligste brug er bekræftet til 1845, så han må have været et rimeligt tidligt udviklet talent. Eller også var der noget andet på spil, som OED ikke har opfanget, som f.eks. at josh, to joke, opstod før Shaw antog sit pseudonym og faktisk ledte ham i retning af valget af fornavn. –Tagishsimon (talk) 19:32, 16. jul 2008 (UTC) Jeg kan ikke se behovet for at nedgøre en af mine kilder, jeg har blot rapporteret hvad der stod. Og hvis du havde gjort dig den ulejlighed at læse mit andet link, ville du have set “Ordet var i brug tidligere end karrieren for den amerikanske humorist “John Billings”, pseudonym for Henry Wheeler Shaw (1818-85), der først begyndte at skrive og holde foredrag i 1860; men hans popularitet efter 1869 kan have haft indflydelse på ordets popularitet.” –LarryMac | Talk 19:47, 16. jul 2008 (UTC)Åh nej. Fejl i sans for humor. Ah well. –Tagishsimon (talk) 19:49, 16. juli 2008 (UTC) “Humor”. Det er Amerkin ting vi diskuterer. –jpgordon∇∆∇∆ 20:19, 16. juli 2008 (UTC) Gosh, U’ve shawly took the “me” out of humour with that josh against Mark mark against josh. Men helt seriøst, hvorfor ville du “shebster” Merriam-Webster og derefter bekræfte svaret over for spørgeren? Zain Ebrahim (talk) 14:45, 17. juli 2008 (UTC)