Kronisk idiopatisk galdesyrediarré rammer skønsmæssigt en ud af 100 mennesker i Storbritannien, og den kan medføre, at folk har op til ti vandige afføringer om dagen, ofte i flere måneder ad gangen. Denne type diarré opstår, når en overbelastning af galdesyre når frem til tyktarmen og får overskydende vand til at blive udskilt i tarmen.

Denne undersøgelse tyder på, at galdesyrediarré skyldes, at kroppen producerer for meget galdesyre på grund af en mangel på et hormon kaldet FGF19, som normalt slukker for produktionen af galdesyre. Forfatterne af undersøgelsen siger, at der i fremtiden kan udvikles nye hormonbaserede behandlinger til behandling af tilstanden, og læger kan potentielt teste folks hormonniveauer for at diagnosticere den.

Dr Julian Walters, hovedforfatter af undersøgelsen fra Division of Medicine på Imperial College London, sagde: “Gallesyrediarré er en almindelig tilstand, der sandsynligvis påvirker flere mennesker end Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, men indtil nu har vi ikke forstået præcis, hvad der forårsager det. Personer med galdesyrediarré har brug for at gå på toilettet mange gange i løbet af dagen og natten. Det kan have stor indflydelse på deres liv, både hjemme, på arbejdet og når de rejser, da de altid skal være i nærheden af et toilet.

“Hvis de får stillet en diagnose, har vi behandlinger, der kan fjerne galdesyre fra tyktarmen, lindre symptomerne og forbedre deres livskvalitet. Den nuværende test, der bruges til at diagnosticere tilstanden, er dog ikke tilgængelig i mange lande og kræver, at patienterne skal komme to gange på hospitalet. Det betyder, at mange mennesker ikke får stillet en diagnose. Vores nye resultater betyder, at lægerne i fremtiden måske vil kunne diagnosticere tilstanden ved hjælp af en hurtig og enkel blodprøve”, tilføjede dr. Walters.

Galdesyre produceres af enzymer i leveren for at hjælpe kroppen med at fordøje fedtstoffer. Produktionen styres af et hormon kaldet Fibroblast Growth Factor 19 (FGF19). Over 90 % af galdesyren optages fra tarmen tilbage i blodet og genbruges derefter. Hos raske mennesker danner kroppen, når galdesyre absorberes af tarmen, mere FGF19 for at forhindre, at der produceres ny galdesyre.

Derimod tyder resultaterne af dagens undersøgelse på, at personer med galdesyrediarré danner mindre FGF19, så hormon-“kontakten” undlader at stoppe leveren i at producere mere galdesyre, end kroppen har brug for. Derfor produceres der mere, end tarmen kan optage. Dette irriterer derefter tyktarmen, og den resulterende vandige sekretion forårsager diarré.

Forskerne siger, at testning af mængden af FGF19 i folks blod kan føre til en hurtig, nem og billig måde at diagnosticere galdesyrediarré på. De håber også, at dagens resultater vil hjælpe forskerne med at udvikle nye behandlinger til at øge produktionen af FGF19 og reducere mængden af galdesyre, der produceres hos patienterne.

Forskerne testede mængden af galdesyre, der produceres i leveren hos 17 patienter med diagnosen galdesyrediarré og 19 sunde kontroller. Det gjorde de ved at måle mængden af et molekyle kaldet C4 i blodet, som angiver, hvor meget galdesyre der bliver dannet. Resultaterne viste, at personerne med galdesyrediarré i gennemsnit producerede næsten tre gange så meget galdesyre som kontrollerne, med 51 nanogram C4 pr. milliliter blod i patientgruppen mod 18 nanogram pr. milliliter i kontrolgruppen.

Derpå målte forskerne mængden af FGF19 hos patienterne og kontrollerne. Resultaterne viste, at personerne med galdesyrediarré producerede omkring halvdelen af hormonet i forhold til kontrollerne, med 120 picogram FGF19 pr. milliliter blodniveau i patientgruppen sammenlignet med 231 picogram pr. milliliter i kontrolgruppen.

Disse resultater tyder på, at der er en signifikant sammenhæng mellem galdesyreproduktionen og nedsatte niveauer af FGF19 hos personer med galdesyrediarré. Forskerne siger, at der efter denne lille undersøgelse er behov for yderligere forskning for at se, om disse resultater kan replikeres.