Jeg tror Matthew Henry’s Commentary besvarer dit spørgsmål bedst:

Det er ikke så meget et misbrug af kroppen som af noget andet, som af vin af en drukkenbolt, mad af en frådser, osv. Det er heller ikke at give kroppens magt til en anden person. Det tenderer heller ikke i så høj grad til at skæmme kroppen og gøre den modbydelig. Denne synd kaldes på en særlig måde for urenhed, forurening, fordi ingen synd har så meget ydre fordærv i sig, især ikke hos en kristen. Han synder mod sit eget legeme; han besudler det, han nedværdiger det, han gør det til ét med legemet hos den modbydelige skabning, med hvem han synder.

Også New Interpreter’s One-Volume Commentary on the Bible går yderligere i detaljer om sammenhængen i Korinth for Paulus’ skrift:

På grundlag af GT’s lære (f.eks.f.eks. 1 Mos 2:24, som citeres i v. 16), som bekræftes af Jesus (Mark 10:2-12), mener han, at samleje ikke er en ligegyldig, isoleret handling, men en handling, der forener mand og kvinde i et intimt, fuldstændigt og varigt bånd. Derfor væmmes han ved tanken om, at et medlem af Kristi legeme nogensinde skulle forenes med en prostitueredes legeme. I Korinth var de fleste af de prostituerede slavinder, som var knyttet til et hedensk tempel. Man mente almindeligvis, at enhver mand, der havde seksuelt samkvem med disse hellige prostituerede, indgik i fællesskab med den gud, som de tjente (jf. 10:18-22)

Sluttelig føler jeg, at Ordsprogene 6:32-33 opsummerer det meget kortfattet:

Den, der begår ægteskabsbrud, mangler fornuft; den, der gør det, ødelægger sig selv. Han får sår og skændsel, og hans skændsel bliver ikke udslettet.