Demens og paranoia hos ældre

Juli 06 2020

Hvad er demens?

Demens er faktisk et ret bredt begreb og refererer faktisk ikke til en sygdom. Det bruges snarere til at beskrive en række symptomer, der kan opstå, når nogen udvikler Alzheimers sygdom, får en række slagtilfælde eller bliver skadet på en anden måde. Nogle symptomer er mere almindelige end andre, men de afhænger generelt af, hvilken del af hjernen der er blevet beskadiget, og (hvis det er relevant) hvilken sygdom personen lider af.

Er paranoia et symptom på demens?

Hvis du kender en person, der er begyndt at udvise paranoia, spekulerer du måske på, om paranoiaen er et tidligt tegn på demens. Ja, paranoia kan være et af demenssymptomerne, men der er meget mere til demens end blot dette. Her er nogle almindelige symptomer, der findes hos mennesker, der har demens. Husk, at det ikke nødvendigvis er sandt, at en demenspatient vil have hvert enkelt af disse symptomer.

Kognitive symptomer

1. Hukommelsestab: Typisk bemærkes dette symptom først af en demenspatients ægtefælle eller venner først.
3. Vanskeligheder med at finde de rigtige ord: Med dette kan personen føle det som om et ord er “på tungen” i langt højere grad end normalt.
5. Dårlig rumlig evne: Personen kan begynde at fare vild, mens han/hun navigerer, selv når han/hun rejser ad velkendte ruter.
6. Vanskeligheder med at løse problemer og planlægge: Efterhånden som demenssygdommen skrider frem, kan patienten begynde at få problemer med at planlægge ting eller finde løsninger på problemer. For eksempel kan den ældre person have svært ved at balancere et budget, udarbejde en madplan osv.
7. Komplekse opgaver er sværere: En dement patient kan begynde at få svært ved at følge processer i flere trin, f.eks. at lave et måltid fra bunden.
8. Koordinationsproblemer: Personen kan begynde at opføre sig klodset, og de motoriske færdigheder kan forringes.
9. Desorientering: Patienten kan blive forvirret og ikke forstå, hvorfor han/hun befinder sig et bestemt sted.

Psykologiske symptomer

1. Paranoia: Der kan begynde at opstå paranoide vrangforestillinger hos ældre demente patienter. Måske begynder de at tro, at du stjæler fra dem, eller at en stalker holder øje med alle deres bevægelser.
2. Depression: Den demensramte kan begynde at mangle motivation til at udføre selv basale opgaver. De kan begynde at opleve depressive tanker.
3. Angst: Den demente kan begynde at udvise et højt niveau af angst, som kan komme til udtryk på en fysisk måde – pacing, rastløshed, uro og så videre.
4. Hallucinationer: Det er muligt, at en person med demens kan opleve visuelle eller auditive hallucinationer (se eller høre ting, der i virkeligheden ikke er der).

Så, som du kan se, går demens og paranoia hos ældre ikke nødvendigvis hånd i hånd – der er en lang række andre symptomer, der kan opstå i stedet.

Nærmere kig på paranoia

Måske har lægen til din pårørende fortalt dig, at demens får vedkommende til at udvise paranoia, men du er ikke helt sikker på, hvad det indebærer. Kort sagt, når en person er paranoid, kan han/hun nære mistanke mod personer i nærheden. De kan endda beskylde dig for at forsøge at stjæle fra dem eller skade dem.

Hvad kan du forvente af en person, der lider af paranoia og demens? Jo, du kan forvente, at de vil holde meget stærkt fast i deres paranoide vrangforestillinger. Vrangforestillingerne er ganske virkelige for dem; de finder ikke på ting for at få opmærksomhed. En person med demens forsøger simpelthen at skabe mening i verden omkring sig, mens han/hun er udstyret med aftagende hjernefunktion.

Hvis du bemærker foruroligende tegn på paranoia, bør dit første skridt være at kontakte deres læge så hurtigt som muligt. Dette er især vigtigt, hvis du tror, at personen potentielt kan skade sig selv eller en omsorgsperson. Det er nødvendigt, at de gennemgår en medicinsk vurdering for at afgøre, om de skal tage medicin.

Medicin er normalt ikke den første tilgang til demens og paranoia, som lægerne vil anbefale, fordi antipsykotisk medicin kan være farlig for ældre voksne. De kommer endda med risiko for slagtilfælde eller død, så de skal bruges meget forsigtigt. Der er ikke-medikamentelle tilgange, som du kan drøfte med en læge, før du tyer til medicin. Sådanne indgreb omfatter terapi, omdirigering, beroligelse, ændring af omgivelserne og meget mere. Læs videre for at se vores bedste tips til at berolige paranoia hos personer med demens.

Tips til at berolige paranoia hos ældre voksne

Hvis en ældre person i dit liv lider af demens, og paranoia er et af symptomerne, må du ikke miste håbet! Forsøg ikke at argumentere med en person, der har paranoide vrangforestillinger, da det kan føre til frustration og nogle gange gøre problemet værre. Prøv i stedet disse adfærdsteknikker.

Validering

I stedet for at modsige det, personen siger, eller forsøge at give dem beviser for at berolige deres vrangforestillinger, er det bedste, du kan gøre, at bekræfte den måde, de føler på. Bemærk, at dette IKKE betyder at lyve for dem – det kan blot føre til endnu mere forvirring. To gode valideringsteknikker er:

1. Anerkend patienten. Arbejd ud fra den berømte improvisationstaktik “ja, og…” for at udvikle samtalen og få deres tanker væk fra vrangforestillingerne. Hvis personen f.eks. spørger, hvor hendes afdøde ægtefælle er, kan du spørge dem, hvad deres yndlingsting ved deres ægtefælle er. At sige, at ægtefællen er død, kan skabe forvirring, frustration, angst og meget mere.
2. Honorér deres følelser. I stedet for blot at svare på deres spørgsmål, skal du virkelig lytte og forsøge at afgøre den følelsesmæssige hensigt bag forespørgslen. Hvis personen med demens siger, at han/hun ønsker at komme hjem, skal du ikke sige, at den institution, han/hun er på, er hans/hendes nye hjem. Sig i stedet, at deres gamle hjem lyder dejligt, og bed dem om at fortælle dig flere oplysninger om det. Det vil give dig indsigt i, om den syge er sulten, bange osv. Hvis de siger, at de elskede det rigelige spisekammer i deres gamle hjem, kan det være, at de i øjeblikket er sultne.

Bliv rolig

Når du interagerer med en person, der har paranoia og demens, er det sidste, du ønsker at gøre, at råbe ad dem eller vise nogen form for aggressivitet. At skændes med dem vil ikke være frugtbart, så hold dig i stedet rolig. Hvis du finder dig selv ved at blive frustreret, kan du måske tage et par dybe indåndinger, før du reagerer på deres paranoia.

Hvis du stadig finder ud af, at du ikke kan forblive rolig, kan du prøve at se på meditationsteknikker. Ved at meditere i din fritid lærer du de færdigheder, der er nødvendige for at bevare roen, når tiderne bliver hårde. Her er nogle teknikker, du kan prøve:

• Meditation med fokuseret opmærksomhed: Med denne type meditation koncentrerer du dig om noget, hvad enten det er et gentaget mantra, en genstand eller blot dit åndedræts flow. Ved at fokusere på noget får du dit sind til at slappe af og løsner op for spændinger.
• Meditation med åben overvågning: Når du praktiserer denne form, observerer du de tanker, der dukker op i dit sind. Forsøg ikke at blokere dine tanker; omfavn dem, men observer dem på afstand.
• Meditationsmeditation med medfølelse: Med medfølelsesmeditation sætter du dit indre fokus på at føle kærlighed til dig selv og kærlighed til andre.

Når du har lært at meditere, kan du måske endda vise det grundlæggende til en person med demenssygdom. Meditation kan faktisk reducere hastigheden af Alzheimers sygdomsudvikling, ud over mange andre hjerneforbedrende fordele.

Vurder situationen omhyggeligt

Hvor du reagerer på en person, der lider af paranoide vrangforestillinger, skal du tænke dit svar grundigt igennem. Vurder, hvad der foregår, og se, om det kan føre til fysisk skade. Hvis det er tilfældet, kræver adfærden en indgriben.

Distraktion

Hvis en person med demens ikke er villig til at tale det igennem med dig, kan du prøve at flytte deres opmærksomhed. Det behøver ikke at være noget dramatisk; det er nok bare at åbne gardinerne eller tænde for noget musik. Men hvis det ikke virker, skal du ikke prøve afledningsteknikken igen og igen – det vil blot føre til, at personen føler sig mere frustreret.