• Oktober 17, 2014
• Af GoodTherapy.org Medarbejdere

For mange mennesker er der få ting, der fremkalder en mere betryggende følelse af varme, komfort, stabilitet og sikkerhed end at komme hjem. Mange mennesker ser deres hjem som en personlig højborg – en bastion af ubetinget kærlighed og støtte. Derhjemme har vi tendens til at have mere frihed, mere tid til familien, og i det mindste i nogle få timer har vi mulighed for at slippe væk fra dagens travlhed. For ofre for vold i hjemmet er hjemmet imidlertid alt andet end et tilflugtssted.

I henhold til National Coalition Against Domestic Violence (NCADV) er vold i hjemmet et forsætligt fysisk overfald, intimidering, vold, seksuelt overgreb og/eller brug af anden truende adfærd fra et medlem af en husstand mod et andet medlem af en husstand. Andre mindre åbenlyse former for voldelig adfærd omfatter forfølgelse, brug af truende blikke eller fagter, forsøg på at kontrollere en intim partners reproduktive sundhed (f.eks. ved at nægte at bruge prævention under samleje) og udfoldelse af psykologisk aggression, f.eks. ved at nedgøre, ydmyge eller isolere en intim partner.

Den chokerende udbredelse af vold i hjemmet i USA

Vold mod en intim partner (IPV), en mere snævert defineret betegnelse for vold i hjemmet, rammer både mænd og kvinder, gift (vold mod ægtefælle) eller ugift. Det amerikanske justitsministerium anslår, at 1,3 millioner kvinder og 835.000 mænd hvert år er ofre for fysisk vold fra en intim partner.

NCADV rapporterer også, at blandt alle ofre for vold i hjemmet er 85 % kvinder; i gennemsnit vil en ud af fire amerikanske kvinder opleve vold i hjemmet i løbet af sit liv. Kriminalstatistikker viser også, at tæt på en tredjedel af alle kvindelige drabsofre blev dræbt af en intim partner.

Vold i hjemmet: De psykologiske og følelsesmæssige sår

Brudte, blå mærker og slagne træk er de åbenlyse tegn på vold i hjemmet. Men ligesom fysiske skader kræver vores pleje og opmærksomhed, er det vigtigt, at der også bliver taget hånd om de psykologiske og følelsesmæssige sår, som disse traumatiske begivenheder har medført.

Den amerikanske psykologiske forening (APA) forklarer, at psykologisk traume er “en følelsesmæssig reaktion på en forfærdelig begivenhed …”, som forstyrrer en persons evne til at fungere, som han eller hun ville gøre under normale omstændigheder. Selv om den psykologiske virkning af en bestemt hændelse vil variere fra person til person, oplever de fleste personer et øget niveau af følelsesmæssig nød efter at have været igennem traumatiske begivenheder. Heldigvis aftager disse følelser af nød ofte, hvis man modtager tilstrækkelig støtte fra familiemedlemmer, venner, psykologer og andre sociale netværk.

For ofre for mishandling af ægtefæller og andre former for vold i nære relationer er situationen dog ikke altid så entydig. Frygt for repressalier fra den voldelige partner kan forhindre ofrene i at søge den nødvendige hjælp. Følelser af skam og forlegenhed, især blandt mandlige ofre, kan også være en stor hindring for at opsøge tjenester eller hjælp. Denne mangel på følelsesmæssig støtte kan føre til øget frygt, angst, depression, vrede, posttraumatisk stress, social tilbagetrækning, brug af ulovlige stoffer, alkoholafhængighed og endda selvmordstanker.

Det er klart, at de psykologiske og følelsesmæssige sår efter vold i hjemmet er ødelæggende. De kan potentielt hjemsøge ofrene i mange år og fratage dem evnen til at leve et rigt og fuldt liv. Disse sår kan slet ikke spores af røntgenbilleder og går alt for ofte ubehandlet hen.

Den sociale indvirkning af vold i hjemmet

Vold i hjemmet har ofte en krusningseffekt, der river sig igennem stoffet i offerets liv. De psykologiske, følelsesmæssige og sociale konsekvenser af vold i hjemmet kan vare ved længe efter, at volden er aftaget, og selv efter at offeret har forladt den voldelige partner.

Det nationale center for PTSD, en fremtrædende forsknings- og uddannelsesorganisation, der studerer de psykologiske virkninger af traumer, har identificeret flere scenarier, der indikerer røde flag i et usundt forhold. Et usundt forhold kan være tegn på et usundt forhold, når den ene partner:

• Har fuldstændig kontrol over alle husstandens finanser.
• Limiterer eller lukker helt af for den anden partners sociale liv. Han eller hun kan isolere den anden partner fra venner og familie.
• Har konstant truet med at ødelægge den anden partners omdømme, især efter at han eller hun har udtrykt ønske om at afslutte forholdet.
• Har gentagne gange forsøgt at skræmme den anden ved at smadre ting, slå huller i væggen og skade eller true med at skade kæledyr.
• Systematisk fremkalder skyld- eller skamfølelser hos den anden partner.

Disse typer af tvangs- og kontroladfærd er ofte til stede i tilfælde af vold i hjemmet og kan have en dybtgående indflydelse på, hvordan et offer for misbrug er i stand til at fungere socialt, selv efter at have forladt et misbrugsforhold. Hvis en person er økonomisk afhængig af sin voldelige partner, er enhver beslutning om at undslippe misbruget forbundet med den reelle mulighed for hjemløshed. En undersøgelse (2003) viste, at blandt en stikprøve på 110 kvinder, der havde været udsat for vold i hjemmet, rapporterede 38 % om hjemløshed.

Spørgsmål om fattigdom og hjemløshed er tæt forbundet med den voldelige handling, der isolerer en intim partner fra familie, venner og andre kilder til social støtte. Under normale omstændigheder vil en person med stærke sociale forbindelser henvende sig til sine slægtninge og/eller ligesindede, når der er behov for hjælp. Isolation fra disse støttegrupper kan imidlertid få forbindelserne til at visne. I sidste ende kan personer, der oplever vold i hjemmet, begrunde, at de er helt alene i deres kampe, og at tidligere ressourcer ikke længere er tilgængelige.

Selv om det lykkes en overlevende at slippe ud af et voldeligt forhold, kan arene fra tidligere misbrug påvirke fremtidige intime forhold betydeligt. Det nationale center for PTSD forklarer, at nogle mennesker, der har været udsat for IPV, måske ikke engang tror, at der findes sunde forhold. Derfor kan de måske gå ind i nye forhold med de samme usunde forventninger, som de havde tidligere. Andre udfordringer kan omfatte påtrængende minder om tidligere misbrug (f.eks. under intime øjeblikke med en ny partner), mareridt, kommunikationsudfordringer og følelser af værdiløshed.

Følgerne af vold i hjemmet på børn

Forskning viser, at et barns udvikling kan blive negativt påvirket af vold i hjemmet. En undersøgelse foretaget af Appel og Holden (1998) fremhæver endda et stort overlap mellem husstande, hvor der er IPV og børnemishandling. Det nationale center for PTSD anslår denne overlapning til at være omkring 40-60 %. Ifølge statistikker fra NCADV er drenge, der udsættes for vold i hjemmet, dobbelt så tilbøjelige til at misbruge deres intime partnere og børn, når de bliver voksne.

Sådan afslørende statistikker fra American Bar Association viser, at piger med en fortid med fysisk eller seksuelt misbrug var mere tilbøjelige end piger uden misbrug til at deltage i risikabel adfærd som rygning (26 % mod 10 %), drikkeri (22 % mod 12 %) og stofmisbrug (30 % mod 13 %). Misbrugte piger var også mere tilbøjelige til at spise og rense sig end piger, der ikke blev misbrugt (32 % mod 12 %). I en anden undersøgelse, der omfattede 2 245 børn og teenagere, blev det fremhævet, at nyligt udsat for misbrug i hjemmet var en primær faktor for at forudsige fremtidig voldelig adfærd. Selv om børn ikke bliver direkte misbrugt, bliver de påvirket af at være vidne til vold i hjemmet.

Hvor og hvordan du kan få hjælp

Hvis du eller en af dine kære er offer for vold i hjemmet, så søg hjælp. Jo længere misbrug varer ved, jo mere skade kan det forårsage fysisk og psykisk. Der er støtte på nationalt plan og i dit lokalsamfund til at hjælpe dig med at afslutte voldscirklen og komme ud af den. Her er nogle ressourcer, hvis du er i problemer:

• Hvis du kommer til skade eller er i umiddelbar fare, skal du ringe 112 og gøre, hvad du kan, for at komme i en mere sikker situation.
• Kontakt den nationale hotline for vold i hjemmet på 800-799-SAFE (7233) eller 800-787-3224 (TDD). Den nationale hotline kan guide dig til lokale krisecentre i dit lokalsamfund og/eller vigtige tjenester.
• For lokale ressourcer kan du besøge denne sektion af womenshealth.gov for at finde støtte og en sikker havn i din stat.
• Hvis du søger hjælp på nettet, skal du sørge for at slette din browserhistorik på internettet, så din voldelige partner ikke kan spore dine søgninger. Firefox, Internet Explorer og Google Chrome har alle muligheder for at rydde browserhistorikken i øverste højre hjørne under det røde X for at lukke vinduet.

Selv efter volden har lagt sig, kan de psykologiske virkninger af vold i hjemmet blive hængende. At søge hjælp fra en psykisk sundhedsprofessionel som f.eks. en rådgiver eller en terapeut kan være afgørende for at hjælpe et offer med at finde fred. Hvis du eller en af dine kære er offer for vold i hjemmet, bør du overveje at tale med en professionel med erfaring og viden til at hjælpe en person med at overvinde de psykologiske sår fra vold i hjemmet.

1. American Bar Association, Commission on Domestic and Sexual Violence. (n.d.). Statistikker om vold i hjemmet. Hentet 26. september 2014, fra http://www.americanbar.org/groups/domestic_violence/resources/statistics.html
2. American Psychological Association. (n.d.). Trauma. Hentet 26. september 2014, fra http://www.apa.org/topics/trauma/
3. Appel, A. E., & Holden, G. W. (1998). Den samtidige forekomst af mishandling af ægtefælle og fysisk børnemishandling: A review and appraisal. Journal of Family Psychology, 12, 578-599.
4. Australian Psychological Society. (n.d.). Forståelse og håndtering af psykologiske traumer. Hentet 26. september 2014, fra http://www.psychology.org.au/publications/tip_sheets/trauma/
5. Baker, C.K., Cook, S.L. & Norris, F.H. (2003). Vold i hjemmet og boligproblemer. En kontekstuel analyse af kvinders hjælpesøgning, modtaget uformel støtte og formel systemreaktion . Violence Against Women, 9(7), 754-783. doi:10.1177/1077801203009007002
6. Black, M.C., Basile, K.C., Breiding, M.J., Smith, S.G., Walters, M.L., Merrick, M.T., Chen, J., & Stevens, M.R. (2011). The National Intimate Partner and Sexual Violence Survey (NISVS): 2010 Summary Report. Atlanta, GA: National Center for Injury Prevention and Control, Centers for Disease Control and Prevention.
7. Centers for Disease Control and Prevention. (2013). Vold i nære relationer: Konsekvenser. Hentet 26. september 2014 fra http://www.cdc.gov/violenceprevention/intimatepartnerviolence/consequences.html
8. National Coalition Against Domestic Violence (National Coalition mod vold i hjemmet). (n.d.). Fakta om vold i hjemmet. Hentet fra http://www.ncadv.org/files/DomesticViolenceFactSheet%28National%29.pdf
9. National Coalition Against Domestic Violence. (n.d.). Mandlige ofre for vold. Hentet fra http://www.ncadv.org/files/MaleVictims.pdf
10. S. Department of Veterans Affairs, National Center for PTSD. (2014). Vold i nære relationer. Hentet den 26. september 2014 fra http://www.ptsd.va.gov/public/types/violence/domestic-violence.asp