Halveringstidsdefinition

Hvert radioaktivt materiale indeholder en stabil og en ustabil kerne. Stabile kerner ændrer sig ikke, men ustabile kerner undergår radioaktivt henfald, idet de udsender alfapartikler, beta-partikler eller gammastråler og til sidst henfalder til en stabil kerne. Halveringstiden er defineret som den tid, det tager for halvdelen af de ustabile kerner at gennemgå deres henfaldsproces.

Hvert stof har en forskellig halveringstid. F.eks. har kulstof-10 en halveringstid på kun 19 sekunder, hvilket gør det umuligt for denne isotop at forekomme i naturen. Uran-233 har derimod en halveringstid på ca. 160 000 år.

Dette udtryk kan også bruges mere generelt til at beskrive enhver form for eksponentiel henfald – f.eks. den biologiske halveringstid for metabolitter.

Halveringstiden er et probabilistisk mål – det betyder ikke, at præcis halvdelen af stoffet vil være henfaldet, når halveringstiden er udløbet. Ikke desto mindre er det en tilnærmelse, der bliver meget præcis, når der er et tilstrækkeligt antal kerner til stede.