Hvis du kom over til mit hus omkring juletid, ville du bemærke en række ret store og indpakkede gaveæsker, som står ved hoveddøren til vores hjem. Disse herligt dekorerede æsker har alle julens farver. De har al den glitter og glans, der er forbundet med den mest materialistiske højtid i denne sæson. De er endda alle bundet sammen med store store sløjfer.

Der er dog kun ét problem med æskerne foran mit hus. De er tomme. Hvis nogen skulle komme og tage dem, når vi ikke kigger, ville de ikke tage andet end pyntet ingenting. Pakkerne indeholder fanfaren og alle de ceremonielle aspekter af julen, men har ingen mening eller værdi indeni.

På mange måder afspejler og repræsenterer disse pakker mange kristne i dag. De klæder sig helt ud i vores kulturs kristne paraphernalia. De bærer en bibel under armen, går i kirke, underviser i søndagsskole og alt muligt andet. Men hvis vi skulle pille papiret, tapen og buerne af, ville vi ofte ikke kunne finde Jesu Kristi levende, livgivende og overstrømmende liv indeni. Uden Jesus er kristendommen blot endnu en religion blandt mange andre. Han er trods alt selve Guds væsen, som ikke kun kom for at fjerne verdens synder, men også for at åbenbare Faderen for os i kød og blod.

I beretningen om hans fødsel læser vi,

“‘Hun skal føde en søn, og I skal kalde hans navn Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.’ Alt dette skete for at opfylde, hvad der var talt af Herren ved profeten: ‘Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og de skal kalde hans navn Immanuel’, som oversat betyder ‘Gud med os’.” (Matthæus 1:21-23)

Kernen i denne passage og begivenhed i historien er ikke blot, at der blev født et barn. Essensen er, at Gud blev et barn. Gud var i vuggestuen. Vi læser om dette i profetien, som vi finder i Esajas: “For et barn skal fødes os, en søn skal gives os ….” (Esajas 9:6) Husk på, at barnet er født, men at Sønnen er givet. Det skyldes, at Sønnen eksisterede, før barnet blev født. Jomfruen fødte et barn, men det barn, som jomfruen fødte, eksisterede allerede, før jomfruen blev gravid. Derfor blev Sønnen givet, ikke født.

I Hebræerbrevet får vi adgang til en samtale mellem Gud, Faderen, og Kristus, Sønnen. I den taler de om, at Kristus kommer til jorden i menneskeskikkelse for at gøre Faderens vilje: “Derfor siger han, når han kommer til verden: “Du har ikke ønsket offer og ofring, men et legeme har du beredt mig; du har ikke haft glæde af helbrændoffer og syndofre. Da sagde jeg: ‘Se, jeg er kommet (i bogrullen står der skrevet om mig) for at gøre din vilje, Gud.'” (Hebræerne 10:5-7)

Jesus kom ikke kun for at gøre Faderens vilje, men han kom også for at repræsentere Gud, Faderen, så vi kunne vide, hvordan det er at have Gud med os, som navnet Immanuel definerer. I Kolossenserbrevet læser vi: “Han (Jesus) er et billede af den usynlige Gud ….” (Kolossenserbrevet 1:15) I Hebræerbrevet står der: “Og han (Jesus) er hans herligheds stråleglans og den nøjagtige gengivelse af hans natur ….” (Hebræerne 1:3) Og i Johannes: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud, og Ordet var Gud …. Og Ordet blev kød og boede iblandt os …. Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne Gud, som er i Faderens skød, han har forklaret ham.” (Johannes 1:1, 14, 18)

Jesus Kristus er Immanuel: Gud med os.