Det ser ud til, at der hver uge udkommer en ny undersøgelse om ftalaternes indvirkning på sundheden. Kemikalierne er overalt: De bruges i alt fra rengøringsmidler til fødevareemballage, parfume, kosmetik og personlige plejeprodukter.

I 2003 dokumenterede forskere fra det amerikanske Center for Disease Control, at den amerikanske befolkning var meget udsat for et højt niveau af en gruppe kemikalier kaldet phthalater (pdf). Kemikalierne fungerer som bindemidler og gør også plast fleksibelt.

CDC anbefalede, at kemikalierne og deres virkning på menneskers sundhed blev undersøgt yderligere, en anbefaling, der bidrog til at frigøre midler til snesevis af undersøgelser med fokus på phthalater, hvilket har resulteret i en flodbølge af nyligt offentliggjorte rapporter, der i vid udstrækning viser, at CDC’s bekymring var berettiget.

CDC’s advarsel om phthalater fangede også opmærksomheden hos senator Barbara Boxer og den tidligere amerikanske repræsentant Henry Waxman, som inkluderede kemikalieklassen i deres lovforslag om forbrugerproduktsikkerhed, der blev vedtaget i 2008. Lovforslaget forbød brugen af nogle ftalater i børneprodukter, vedtog et midlertidigt forbud mod andre og krævede, at Consumer Product Safety Commission skulle se nærmere på kemikalierne.

Den resulterende rapport om phthalater – Chronic Hazard Advisory Panel (Chap) on Phthalates (pdf) – blev færdiggjort i slutningen af 2014, og på trods af den kemiske industris bestræbelser på at blødgøre kommissionens anbefalinger er folkesundhedsforkæmpere stort set tilfredse med indsatsen, hvilket er en sjældenhed, når det drejer sig om rapporter om kemikaliesikkerhed, der er skrevet af regeringen.

Med akademiske undersøgelser og politiske rapporter, der konsekvent giver udtryk for bekymring over phthalaternes indvirkning på sundheden, og med forbrugere, der er begyndt at få øjnene op for dem, er en regulering måske ikke langt væk.

“Chap-rapporten er det første større reguleringsdokument i den føderale regering, der fremhæver omfanget af den nye videnskab om risikoen ved phthalater”, siger Erik Olson, senior strategisk direktør for fødevare-, landbrugs- og sundhedsprogrammer for Natural Resources Defense Council. “Det er virkelig vigtigt, at kommissionen både ser på ftalater som en gruppe og på de enkelte ftalaters toksikologi,” siger han.

Olson var vicedirektør for det amerikanske senats udvalg for miljø og offentlige arbejder, da lovforslaget om forbrugerproduktsikkerhed blev skrevet og vedtaget. Med Chap-rapporten, en rapport fra National Academy of Sciences om phthalater som en klasse og det, han kalder “den tidevandsbølge af forskning, der er kommet hurtigt og rasende” i det seneste år eller deromkring, sagde han, “er vi ved at komme ud over den fase, hvor industrien fuldstændig benægter – de kan ikke længere hævde, at der ikke er nogen risiko overhovedet med phthalater.”

Hvad er skaden?

Nævn et større problem for folkesundheden i de sidste to årtier, og der er sandsynligvis en forbindelse til eksponering for phthalater.

I de seneste år har forskere sat phthalater i forbindelse med astma, opmærksomhedsforstyrrelser med hyperaktivitet, brystkræft, fedme og type II-diabetes, lav IQ, neurologiske udviklingsproblemer, adfærdsproblemer, autismespektrumforstyrrelser, ændret reproduktiv udvikling og mandlige fertilitetsproblemer.

Selv om phthalater er en enorm klasse af kemikalier, og langt fra alle kemikalier i klassen er blevet undersøgt, er der flere, der har vist sig at have negative sundhedsmæssige virkninger: butylbenzylphthalat (BBzP), dibutylphthalat (DnBP), di-2-ethylhexylphthalat (DEHP), diethylphthalat (DEP), di-butylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP), diisobutylphthalat (DiBP) og diisononylphthalat (DiNP), di-n-oktylphthalat (DnOP), dipentylphthalat (DPP), diisobutylphthalat (DiBP), diisononylphthalat (DiNP), di-n-oktylphthalat (DnOP), di-isohexylphthalat, dicyclohexylphthalat (DcHP) og di-isoheptylphthalat.

Der er undersøgt tilstrækkeligt mange forskellige phthalater til, at virksomhederne bør udvise forsigtighed ved anvendelse af alle kemikalier i phthalatklassen, især i produkter til gravide kvinder og små børn, som ifølge forskningen er de mest sårbare over for virkningerne af phthalater.

Et af de første phthalater, der fik et rødt flag, DEHP, blev erstattet i hundredvis af forbrugerprodukter med DiNP, hvorefter forskerne et par år senere opdagede, at eksponering for DiNP er forbundet med fødselsdefekter i mandlige kønsorganer og nedsat reproduktionsfunktion hos voksne mænd.

Folkesundhedsforkæmpere håber, at de kan lære af de fejl, der blev begået i forbindelse med reguleringen af bisphenol A (BPA), når der kommer gang i reguleringen af phthalater, og sikre, at et skadeligt phthalat ikke bare erstattes af et andet igen og igen.

BPA blev udpeget som det eneste problematiske kemikalie i bisphenolgruppen og blev reguleret som sådan. Producenterne erstattede stort set BPA med bisphenol S (BPS), som forskere nu er ved at opdage er lige så problematisk som BPA.

Med phthalater er forskningen kommet før nogen form for regulering – virksomhederne er ikke engang forpligtet til at angive phthalater på etiketterne på forbrugerprodukter – og lovgiverne er allerede i gang med at undersøge hele klassen af kemikalier samt alle særligt dårlige kemikalier.

Ingen flugt

Både på grund af deres allestedsnærværende brug og fordi de ikke er opført på produktmærkerne, er det næsten umuligt at undgå phthalater. De findes i husholdningsartikler (vinylgulve), personlige plejeprodukter (hårpleje, kropsvask, visse kosmetikprodukter), parfume, husholdningsrengøringsmidler og fødevarer. Selv for dem, der enten undgår disse produkter eller køber ftalatfrie varianter, gemmer der sig ftalater på uventede steder.

I fødevarer kan f.eks. selv mælk, der er emballeret i glas, have passeret gennem plastikrør på sin vej fra koen til flasken og taget DEHP med sig. “Malkemaskiner bruger meget plastik, og DEHP er frit og meget lipofilt (fedtopløseligt), og mælk er fuld af lipider, så DEHP trækkes bare ud af plastikrørene og over i mælken”, forklarer Robin Whyatt, professor i miljøhygiejnevidenskab ved Columbia University Medical Center og hovedforfatter på flere skelsættende phthalatundersøgelser. “Så mit gæt er, at mælk er en ret vigtig kilde til eksponering for DEHP via kosten.”

Krydderier er en anden overraskende kilde til eksponering for phthalater. En undersøgelse fra 2013, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature, sammenlignede phthalatniveauerne i to grupper, hvoraf den ene spiste deres almindelige kost, men var bevæbnet med en uddeling med anbefalinger om måder at reducere BPA- og phthalat-eksponeringen i deres kost på, og den anden spiste en cateringkost, der udelukkende bestod af lokale, økologiske retter, hvoraf ingen af dem havde rørt plastikemballage. Forfatterne til undersøgelsen var chokerede over at opdage, at DEHP-niveauet i den lokale, økologiske gruppe steg med 2 377 % i løbet af forsøget. Forskerne var fast besluttet på at finde ud af hvorfor og testede alle de fødevarer, som gruppen spiste, og fandt høje niveauer af phthalat i mejeriprodukter og forskellige økologiske, importerede krydderier.

“Faktum er, at man ikke kan vide, om en fødevare indeholder phthalater – man kan have en mistanke, men det er næsten umuligt at vide,” siger Olson. “Det gør det svært at undgå dem, og det er derfor, man har brug for en lovgivningsmæssig ramme.”

Hvad nu?

Reguleringen af forbrugerprodukter går langsomt i USA, og det har vist sig at være særligt sandt, når det drejer sig om kemikalier. På trods af den seneste udvikling med hensyn til phthalater siger Olson, at der sandsynligvis vil gå lang tid, før vi har den slags vidtrækkende rammer, der i tilstrækkelig grad vil beskytte offentligheden mod skadelig eksponering.

Det betyder dog ikke, at alt er tabt i mellemtiden. Statslige og føderale bestemmelser har allerede fjernet kemikalierne fra nogle produkter, og denne liste vil sandsynligvis blive længere. Californiens Proposition 65 omfatter nu fire ftalater – DINP, DEHP, DBP og BBP – under sine mærkningskrav, og statens Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA) foreslog for nylig ændringer af Prop 65’s advarselskrav, som vil kræve, at producenterne opregner specifikke kemikalier i deres advarsler og gør disse advarsler mere detaljerede (i øjeblikket er advarslerne vage og siger kun “dette produkt indeholder stoffer, som staten Californien ved, at de kan forårsage kræft”).

“Prop 65 vil være en drivkraft for ændringer i forbindelse med phthalater”, siger Olson. “Virksomhederne bryder sig ikke om at sætte advarselsetiketter på deres produkter.”

Forbrugerne kan også tage sagen i egen hånd ved at undgå produkter, der er pakket i plastik med “genbrugskode 3”, produkter, der indeholder den vage ingrediens “duftstof” på etiketten, og ved at købe økologiske produkter pakket i glas så vidt muligt.

Whyatt anbefaler også, at forbrugerne fjerner alle fødevarer, der er pakket i plastik, fra deres emballage og lægger dem i glas. “DEHP fortsætter med at sive ud over tid, så man reducerer faktisk eksponeringen ved at skifte opbevaringsbeholder, selv om det har været i plastik, før man købte det”, siger hun. “Al DEHP er sandsynligvis ikke kommet ud endnu, når du får det hjem. Og hvis der stadig er DEHP deri, er det sandsynligvis stadig ved at sive ud, så du kan i det mindste reducere din eksponering i et vist omfang.”

“Hvis vi begynder med at tage fat på de produkter, hvor vi ved, at der er en betydelig eksponering for phthalater, og vi begynder med de mest sårbare grupper – gravide kvinder og børn – kan vi gøre en reel forskel,” siger Olson. “Vi kan tage os af en stor del af fødevareeksponeringen gennem FDA-regulering og legetøj gennem Consumer Product Safety Commission, og det er en stor del. Det er ikke det hele, men det er en stor del.”

Detailhandlerne kan også spille en vigtig rolle, ligesom de har gjort det med andre problematiske kemikalier. Target og Walmart lancerede begge sidste år initiativer til at reducere eller fjerne giftige kemikalier fra deres hylder. Begge detailhandlere har sagt, at de vil træffe evidensbaserede indkøbsbeslutninger for at beskytte deres kunders sundhed. Med et bjerg af videnskabelige beviser, der hober sig op om phthalater, kan det ikke vare længe, før forbrugerne begynder at lægge pres på detailhandlerne, og detailhandlerne til gengæld presser deres leverandører til at finde både alternativer til phthalater og måder at fjerne kemikalierne helt fra deres produkter på.

Phthalater kan ganske enkelt fjernes helt fra produkterne uden erstatning, mener den “grønne” kemiker Bruce Akers. Det er, når kemikalierne bruges til at fremstille slanger eller emballage, at det bliver vanskeligere at fjerne dem: “Hvis man vil have blødt, pressbart plastik, bruger man phthalater”, siger Akers.

Men ifølge Whyatt kunne virksomhederne i stedet bruge fleksible polymerer. “Der findes fleksible polymerer, som ikke kræver en blødgører – de findes”, siger hun. “De er ikke rigtig blevet undersøgt, så vi er nødt til at vide mere, men de lækker sandsynligvis ikke ud på samme måde som ftalater gør. Problemet med phthalater som blødgørere er, at de er frit flydende, de binder sig ikke til polymeren, så de siver let ud. Hvis man har en fleksibel polymer, burde det ikke ske.”

På trods af problemets omfang er Olson fortsat positiv. “Vi har vendt et hjørne med hensyn til regulering af phthalater”, siger han. “De er ekstremt udbredte i økonomien, og det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, at vi vil se omfattende udfasninger, men vi har helt klart krydset floden, og vi er nu nået til det punkt, hvor vi kan diskutere præcis, hvilke anvendelser der skal forsvinde, og hvor vi kan bruge alternativer.”

Korrektion: Denne artikel blev opdateret den 11. februar for at sige, at Henry Waxman er en tidligere amerikansk repræsentant og ikke en nuværende senator.