Kondylus udgør en ledflade til artikulation med ledskiverne i det temporomandibulære led; den er konveks forfra bagud og fra side til side og strækker sig længere ud på den bageste end på den forreste overflade.

Den lange akse er rettet medial fremad og lidt bagud, og hvis den forlænges til midterlinjen, vil den møde den modsatte kondylus’ akse nær den forreste kant af foramen magnum.

I kondylens laterale ende findes en lille tuberkel til fastgørelse af det temporomandibulære ligament.

Kondylens ledflade er dækket af fibrøst væv og har grænseflader til en ledskive (eller menisk) af avaskulært, ikke-innerveret fibrøst væv (kollagen, fibroblaster). Når munden er lukket, er menisken afgrænset medialt og overordnet af den glenoidale fossa i den petrøse del af tindingebenet. Når munden er maksimalt åben, er menisken distraheret anterior og inferior langs skråningen af den inferiore del af tindingebenet mod tuberkel eller artikulær eminens, for at forblive interponeret mellem kondylus og tindingebenet i alle kæbestillinger.