Tidsbestemte graviditeter hos mus kan opstilles på to måder: 1) ved hjælp af vaginal cytologi kan man bestemme stadiet i musens østruscyklus og det rette tidspunkt for parring og/eller 2) ved at undersøge hunnerne for vaginale propper for at bestemme, om parring har fundet sted.

Evaluering af vaginal cytologi

For at få en vaginalprøve til bestemmelse af stadiet i østruscyklussen skal man indsætte en fugtet vatpind i vaginalåbningen på en manuelt fastholdt mus. De fleste kommercielt tilgængelige vatpinde er for store til at passe let ind i vaginalåbningen på en mus af gennemsnitsstørrelse, men en vatpind af passende størrelse kan fremstilles ved at vikle en lille mængde sterilt vat omkring den stumpe ende af en tandstik. Drej forsigtigt, men sikkert vatpinden i musens vagina, idet du sørger for at holde kontakten med skedevæggen. Når vatpinden er fjernet, tørres den af på et rent glasmikroskopglas for at overføre den vaginale prøve til objektglasset. Lad objektglasset lufttørre, og påfør derefter en 0,1 % vandig opløsning af methylenblåt til farvning af det vaginale materiale. Når farvestoffet er tørret, undersøges prøven i et mikroskop. Østrusstadiet kan bestemmes ud fra de tilstedeværende celletyper og det relative antal celler:

• Hvis musen er i diestrus, vil man hovedsagelig se polymorphonukleære leukocytter (PMN’er) og nogle epitelceller.
• Hvis musen er i proestrus, vil man se mest kernelignende og hornede epitelceller. Du vil se nogle PMN’er, hvis musen er i tidlig proestrus.
• Hvis musen er i østrus, vil man se mest kornificerede epitelceller. Du kan se nogle få kernelignende celler, hvis musen er i tidlig estrus.
• Hvis musen er i metestrus, vil man se mest kornede epitelceller og PMN’er og nogle få kernede epitelceller.

Både parring og ægløsning sker typisk (men ikke uvægerligt) under østrus, som generelt indtræder ca. seks timer efter mørkeperiodens begyndelse og varer 12-14 timer. Ved tidsbestemt parring skal hunnen placeres sammen med en han i proestrusfasen. For at verificere, at parring har fundet sted, kontrolleres hunnen for vaginalprop den næste morgen (se nedenfor).

Kontrol for vaginalprop

Selv om evaluering af vaginalcytologi almindeligvis anvendes til at bestemme det bedste tidspunkt for parring hos nogle husdyrarter (f.eks. hunde), er det ikke så praktisk for mus, fordi de har en meget kort brunstcyklus (4-5 dage i alt). En mere praktisk fremgangsmåde for mus er simpelthen at placere hannen og hunnen sammen og derefter kontrollere hunnen tidligt den følgende morgen for at finde en vaginal prop. Proppen består af koagulerede sekreter fra hanens koagulerende og vesikulære kirtler. Den fylder som regel hunnens vagina og bliver siddende i 8-24 timer efter parringen. For at se proppen skal man løfte hunnen ved halefoden og undersøge hendes skedeåbning for at finde en hvidlig masse. Den kan være vanskelig at se, især hvis du er mindre erfaren i denne procedure. Du kan måske se den bedre, hvis du spreder vulvaens læber lidt med en vatpind eller den stumpe ende af en flad tandstik. Hvis der ikke er nogen prop, skal du lade hunnen blive hos hannen og kontrollere hende hver morgen, indtil du kan se en prop.

Hvis du har brug for et stort antal timede drægtige hunner, kan du udnytte feromonernes og de sociale faktorers indflydelse på brunstcyklusen. Opstald hunnerne i store grupper uden hanner i nærheden. Ved at gøre dette forlænges diestrus, og brunsten undertrykkes, et fænomen, der er kendt som Whitten-effekten. Da feromoner fra hanmus kan forstyrre denne effekt, skal olfaktorisk stimulering af de hunner, der er opstaldet i grupper, fra hanmus forhindres. Når hunnerne anbringes sammen med hanner (typisk 1-3 hunner pr. han), vil brunstcyklusen hos de fleste hunner starte igen inden for tre dage. For at identificere dem, der har parret sig, undersøges de dagligt for at finde en vaginalprop.

Anstedeværelsen af en vaginalprop er ikke en garanti for drægtighed: den viser kun, at der har fundet seksuel aktivitet sted. Sandsynligheden for graviditet efter parring varierer med musestammen og med den fase af østruscyklussen, hvor parringen finder sted. For de fleste stammer er graviditetsraten højest blandt hunner med østrus-undertrykte hunner med vaginalpropper, der findes den tredje dag efter, at de er blevet sat sammen med en han. Som eksempel kan nævnes, at mens drægtighedsprocenten er henholdsvis ~100 % og 44 % for C3H/HeJ- og BALB/cJ-hunner med propper fundet på tredjedagen, er den kun henholdsvis 62 % og 31 % for hunner med propper fundet på femdøgnet. Derimod er drægtighedsprocenten for C57BL/6J-hunner kun 39 % for de hunner, hvis propper er fundet på tredjedagen, mens den er 69 % for de hunner, hvis propper er fundet på fjerdedagen.

Hvis den hun med proppen er drægtig, anses den første drægtighedsdag for at være dagen efter, at proppen er fundet.