Opkomsten af Cubas marxistisk-leninistiske regime skal ses i sammenhæng med landets historie, ledelse og regering. Cuba er fortsat et af de få socialistiske etpartiregeringsorganer i verden. Levevilkårene for Cubas befolkning var på niveau med det europæiske niveau før den cubanske revolution i 1959, der blev ledet af Fidel Castro og hans socialistiske vælgere. Efter omstyrtelsen af den daværende autoritære cubanske præsident Fulgencio Batista blev specifikke målinger af levevilkårene ud fra makroøkonomiske, sociopolitiske og sociologiske perspektiver svækket og satte følgelig Cubas befolkning under et enormt politisk og økonomisk pres.

På nuværende tidspunkt er der kun få empiriske beviser for, at de 10 vigtigste fakta om levevilkårene i Cuba er kontekstuelt relateret til Cuba efter revolutionen eller før revolutionen. Levestandarden er et mål for den generelle rigdom, velstand og livskvalitet for en given national befolkning. Økonomiske og ikke-økonomiske faktorer, der bidrager til vurderingen af levestandarden, omfatter, men er ikke begrænset til: forbrug, BNP pr. indbygger, indkomstulighed, regelmæssig adgang til mad og vand, boliger, kriminalitetsrater, uddannelse, sundhedspleje, sociale tjenester, miljøsundhed og økonomisk frihed.

I vurderingen af de 10 vigtigste fakta om levevilkårene i Cuba spiller landets politiske klima, tidligere og nu, en vigtig rolle i forståelsen af levestandarden, og hvordan den påvirker Cubas befolkning hver dag. Desuden medfører normaliseringen af forbindelserne mellem Cuba og USA for så vidt angår den almindelige turisme et forbehold med hensyn til de uforsonlige embargoer, der er lagt på Cubas økonomi. Ud over levestandarden tjener de nuværende og planlagte løsninger til at tilskynde de amerikanske lovgivere til at revidere den relevante lovgivning, der giver Cuba mulighed for at handle, producere og eksportere med større suverænitet. Indtil spørgsmålet om USA’s embargoer er afklaret eller i det mindste forbedret, vil levestandarden i Cuba ikke længere blive forbedret. Med Cubas tidligere og nuværende sammenhænge i baghovedet er her de 10 vigtigste fakta om levevilkårene i Cuba:

1. Cubas BNP er steget hvert år siden det historiske lavpunkt på 5,69 mia. dollar i 1970 til et rekordhøjt niveau på 87,13 mia. dollar i 2015. Landet fokuserer en stor del af sin eksport på turisme, byggeri, transport og landbrug. I 2016 eksporterede Cuba varer og tjenesteydelser til en værdi af 1,18 mia. dollars og importerede kun for 6,73 mia. dollars. Dette betegner en negativ handelsbalance mellem Cuba og resten af verden.
2. De menneskelige udviklingsindikatorer (HDI) placerer Cuba på 73. pladsen i verden med et indeks på ,777 ifølge FN’s udviklingsprogram. Det tyder på, at Cuba har en høj menneskelig udvikling. Cuba opretholder en høj HDI på grund af sin trofasthed over for en centralplanøkonomi. Statens ejerskab af jord, arbejdskraft og kapital letter den totale kontrol over produktionen af varer/tjenesteydelser.
3. Kvinder i Cuba udgør en stor og voksende fraktion inden for politik, arbejde og uddannelse. Ifølge American Association of University Women udgør de “66 procent af arbejdsstyrken i Cuba, og mere end 70 procent af de fagfolk i landet er kvinder” (AAUW). Kvinder og piger i Cuba har en lang vej at gå, hvad angår ligestilling. Imidlertid opretholder kvinders repræsentation i politiske embeder 43,6 procent af den 614 medlemmer store enkammerlovgivende forsamling.
4. Kvinder har en betydeligt højere bruttoindskrivningsgrad som procentdel i uddannelse sammenlignet med deres mandlige modstykker. I 2008 repræsenterede kvinderne næsten 150 procent af den samlede bruttoinskription sammenlignet med mænd på kun 90 procent. I de følgende år fortsatte kvinderne med at dominere inden for indskrivning på college. Fra 2016 har pariteten af kønsbaseret brutto-indskrivning som bevæget sig mod ligevægt.
5. Spædbarnsdødeligheden er faldet fra 80 pr. 1000 levendefødte i 1950 til 5 pr. 1000 i moderne tid på grund af Cubas centralt planlagte regeringssystem. I 2015 gik over 10 procent af Cubas BNP, eller 9,2 millioner dollars, til folkesundhed. Specifikt gik midlerne til at skaffe mere personale, forsyninger og medicin til hospitaler og klinikker på hele øen. Derudover fokuserer den cubanske sundhedsminister Roberto Morales Ojeda sin indsats på folkesundhedsforanstaltninger, herunder drikkevand, passende kost og fødevareforsyning og regelmæssige gratis kontrolundersøgelser for vordende mødre og børn.
6. Opførelsen af nye boliger i Cuba er faldet fra 42.940 i 2000 til 31.103 i 2012. Det tyder på en monumental udfordring for de cubanske indbyggere at bygge og bo i sikre, strukturelt sunde boliger. Som reaktion herpå har den cubanske regering flyttet sit fokus på byggeindustrien for at tiltrække flere udenlandske investeringer. De har gennemført 10 projekter i byggesektoren i hele Cuba, som blev foreslået i porteføljen for udenlandske investeringer for 2016-2017 under den 34. internationale handelsmesse i Havana. Der er tale om et økonomisk udviklingsprogram, der er i gang. Der er endnu ikke blevet offentliggjort data om dets afkast eller vækst.
7. Tilnærmelsesstrategien med tilnavnet “Cuban Thaw”, der blev indledt af den tidligere præsident Barack Obama i 2014, har til formål at normalisere de diplomatiske forbindelser med Cuba efter et halvt århundrede med fjendtlighed og begrænset handel. Lempede restriktioner på rejser og pengeoverførsler gjorde det muligt for amerikanere at sende ubegrænsede pengebeløb til Cuba. Desuden kunne amerikanske borgere rejse til Cuba til religiøse og uddannelsesmæssige formål. Som følge heraf blev turistsektoren styrket og gav flere penge i lommerne på de cubanske virksomhedsejere. På trods af præsident Donald Trumps nylige forsøg på at udrydde det cubanske tøbrud pumpede mere end 4,7 millioner besøgende mere end 3 milliarder dollars ind i den cubanske økonomi ved udgangen af 2017, ifølge tal fra den amerikanske regering.
8. Orkaner er fortsat en trussel mod Cubas landbrugsindustri. Lynoversvømmelser ødelægger kaffebønneafgrøder og forstyrrer kommunikationen og borgernes adgang til elektricitet. For at imødekomme de cubanske borgeres økonomiske og sociologiske behov arbejder en spansk ngo ved navn Hombre Nuevo, Tierra Nueva for at hjælpe landmænd i landdistrikterne, levere medicin til dispensationer for børn og syge og forbedre fødevareforsyningen for de ældre.
9. La Libreta, et 50 år gammelt system til rationering af fødevarer, er stadig i drift for at kontrollere fødevareforsyningen til Cubas befolkning. Dette system tildeler en vis mængde ris, brød, mælk, tændstikker, sukker og olie afhængig af den enkeltes alder, køn og indkomst.
10. Der er flere subsidierede offentlige transportmuligheder for turister og cubanske borgere, som ejes og drives af den cubanske regering. Turisterne har en tendens til at bruge Viazul, den førsteklasses busforbindelse, der tilbydes af den cubanske regering. Viazul adskiller sig fra andre mere almindelige offentlige transportmidler, idet den har aircondition og giver passagererne en mere behagelig oplevelse. I mellemtiden lader mere tilgængelige og overkommelige muligheder meget tilbage at ønske for de cubanske borgere.

De 10 vigtigste fakta om levevilkårene i Cuba vedrører landets politiske historie, den nuværende ledelse og muligheden for civil indgriben for så vidt angår at flytte drejeskiven til fordel for en normalisering af forholdet mellem USA og Cuba. I øjeblikket skaber USA’s embargo mod cubansk handel ulige lighed på grundlag af indkomst, GPD pr. indbygger, BNP pr. nation og BNI.

– Nicholas Maldarelli
Foto: Flickr