Lad os sige, at du spiller en fodboldkamp. Og det går ikke godt.

Foto fra Yasuyoshi Chibay/AFP/Getty Images.

Det har været en lang, hård kamp indtil videre, og selvom alle på dit hold har spillet ret godt, er det andet hold foran.

Du ved, at du kan presse dig igennem og vinde … men først skal du psyke dig selv op. Så hvad ville du gøre? Ville du give dig selv en peptalk? Planlægge en udførlig strategi?

Hvad er den bedste måde at motivere dig selv til ikke bare at blive i spillet, men til faktisk at gøre det bedre?

Forskere ville teste dette spørgsmål, så de satte en mærkelig lille konkurrence i gang.

Forskere i England rekrutterede næsten 45.000 mennesker (i øvrigt en utrolig stor stikprøve for en psykologisk undersøgelse) og satte dem op mod en computer i en slags virtuelt løb. Spillerne skulle forsøge at finde vej gennem randomiserede talgitre så hurtigt, som de kunne.

Hver spiller fik tre chancer for at spille dette spil (plus en øvelsesrunde). Mellem runderne fik spillerne forskellige former for motiverende videobeskeder (præsenteret af den olympiske atlet Michael Johnson, hvilket er ret dejligt).

Yeeeeeeaah! Johnson ved de olympiske lege i 2000. Foto fra Andy Lyons /Allsport.

Budskaberne faldt overordnet set i tre kategorier:

Kategori 1 var selvtalk.

Det er stort set, hvad der står på etiketten. I disse motiverende budskaber opfordrede Johnson spillerne til at tale med sig selv og sige ting som: “Jeg kan slå den score!”

GIF fra “The Waterboy.”

Kategori 2 var billedsprog.

Denne kategori af motiverende budskaber opfordrede spillerne til at slippe deres indre øjne løs og visualisere ting – f.eks. at slå computeren eller komme superhurtigt igennem talgitteret.

GIF fra “SvampeBob Firkant”.”

Og kategori 3 blev kaldt “hvis-så-planlægning.”

I dette tilfælde opfordrede Johnson spillerne til at finde på specifikke slagplaner for spillet. “Hvis jeg begynder at bekymre mig om fejl,” sagde de måske til sig selv, “så vil jeg falde til ro og slappe af.”

Forskerne opdelte også hver af disse tre kategorier i fire forskellige fokuspunkter.

Motiveringerne blev sorteret i bunker baseret på, hvad det ønskede resultat kunne være, som “at fokusere på at forblive rolig”, “at huske instruktionerne” eller “at tænke over processen med at spille selve spillet”.”

Så indsamlede forskerne data om alle disse forskellige faktorer, sendte dem gennem deres science-o-matic dataanalysator (bemærk: findes faktisk ikke), og se og se … der dukkede resultater op!

Så hvilken tilgang vandt?

Greg Rutherford sprang længdespring ved de olympiske lege i 2012. Foto af Stu Forster/Getty Images.

Det viser sig, at det at sige “Jeg kan gøre det her” (enten i tankerne eller højt) ændrer spillet.

Både de selvtalende og billedmotiverede spillere klarede sig godt, især når de fokuserede på det resultat, de ønskede, eller den proces, der kunne få dem dertil. Men selvtalk hjalp ikke kun spillerne til at klare sig bedre – det fik dem til at føle, at de klarede sig bedre, hvilket er afgørende.

Der var desværre nogle kategorier, der ikke klarede sig så godt. Hvis-så-planlægning hjalp en smule, hvis spillerne fokuserede på resultatet eller processen, men den var ikke så stærk som de to andre. Og at fokusere på instruktionerne eller at forsøge at kontrollere følelser hjalp heller ikke rigtig meget.

Selvtalen er ikke den rigtige løsning til alle situationer. Men hvis du kæmper med at psyke dig selv op til noget, er det værd at prøve det.

Forskerne påpegede, at deres undersøgelse kiggede på et kortvarigt computerspil, så det kan kræve en anden strategi at få dig selv pumpet op før et forretningsmøde eller en banebegivenhed. Plus, alles hjerner fungerer lidt forskelligt. Det, der måske virker for én person, virker måske ikke for alle.

Men forskerne på dette projekt mener, at dette arbejde kan hjælpe folk med at designe bedre interventioner for at hjælpe folk med at forblive motiverede.

Hvis du har brug for at blive pumpet op, kan du kanalisere dette bedårende barn.

Video fra dmchatster/YouTube.

Du føler dig måske lidt fjollet, men gå over til dit spejl og sig til dig selv, at du kan gøre det her. Eller kanalisér din indre Little Engine That Could (“Jeg tror, jeg kan, jeg tror, jeg kan”). Eller måske bekendtgøre over for verden: “Jeg slår den skide computer denne gang.”

Det kan måske virke.